Jubilæumsnummeret af MONA er udkommet

Vi fejrer i øvrigt jubilæet med et arrangement i København d. 16. september – se mere om dette på www.ind.ku.dk/mona/10aar.

I MONA's septembernummer - som kan findes elektronisk her - dette nummer bringer vi tre artikler med nye eksempler på det der foregår af forskning og udvikling i det danske uddannelsessystem i disse tider. Den første, Elever som forskere i faget natur/teknologi – bedre læring med ny model, er af Annette Tingstad, og introducerer den amerikanske undervisningsmodel Seeds of Science/Roots of Reading for danske læsere. I Seeds/Roots arbejder eleverne undersøgelsesbaseret og sammenligner deres aktiviteter i klasseværelset med forskeres. Til modellen hører et tværfagligt program der kombinerer natur/teknologi med modersmålsundervisning. I artiklen argumenteres for at det vil være hensigtsmæssigt at forske videre med udgangspunkt i Seeds/Roots i Danmark. 

Den næste, Digitale læremidlers potentiale til at støtte udviklingen af matematiske kompetencer, af Henrik Skov Midtiby og Linda Ahrenkiel, præsenterer en undersøgelse af at bruge det digitale læremiddel Khan Academy til at støtte udviklingen af  matematiske kompetencer blandt førsteårs studerende på syv ingeniøruddannelser ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen viser overordnet positive resultater for de studerende efter brugen af Khan Academy.

Endelig er der artiklen Hvorfor vælger de unge ikke naturvidenskab af Henriette T. Holmegaard, Lene Møller Madsen og Lars Ulriksen. Den handler om hvorfor elever med interesse for naturvidenskab vælger ikke at fortsætte på en videregående teknat-uddannelse. Undersøgelsen viser at elevernes valg påvirkes af såvel deres oplevelser med naturvidenskab i gymnasiet som deres forestillinger om hvordan en videregående teknat-uddannelse og de efterfølgende jobmuligheder vil være, og at fravalget bl.a. er knyttet til for snævre muligheder for hvilke identiteter der opleves at være adgang til inden for området.

Dette nummers aktuelle analyse hedder Den åbne skoles rammer, didaktik og pædagogik. Analysen er lavet af Trine Hyllested. Grundholdningen er at undervisningen i den åbne skole skal blive undervisning for livet og ikke bare underholdning for skolebørn. Den tid og det rum til overvejelse som opfyldelsen af de intentioner kræver, vil først og fremmest fordre en meget bevidst og målrettet kommunal skoleforvaltning, en dygtig, lokal skoleledelse på den enkelte skole og et velfungerende, samarbejdende lærerteam der støtter hinanden i arbejdet med den åbne skole. I tilknytning til denne analyse har Trine Hyllested også anmeldt den norske bog Uteskoledidaktikk - ta fagene med ut. Anmeldelsen bringer vi sidst i dette nummer.

De to første kommentarer til tidligere artikler har hver en række interessante betragtninger til Camilla Hellsten Østergaard og Dorte Moeskær Larsens Forståelse af matematiklærernes praksis – et socialt blik. Det er Lisser Ejersbos Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/efteruddannelsen underviser? og Mette Andresens Forståelse af analytikernes praksis. Peter Weng har i Matematikbogen i en målstyret undervisning reageret på Thomas Illum Hansen, Mette Hjelmborg og Peter Brodersens Timeglas eller værksted – Systemmetaforer og oplevede effekter i matematikundervisningen.

I Reformers afhængighed af organisatoriske forhold – det hele tager tid giver Andreas Rasch-Christiansen en generel ramme for de konklusioner som Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard og Tomas Højgaard drog i Kompetencemål i praksis – hvad har vi lært af KOMPIS? Et lignende synspunkt, men i mere fagspecifikke fællesmåls-nære termer, fremlægger Sanne Schnell Nielsen i Udvikling og forankring af ny undervisningspraksis tager tid.

Endelig giver Arne R. Steinmark i Moderne karakterer som mønsterbryderens bedste ven en række argumenter for karakterkrav i ungdomsuddannelserne som kommentar til den aktuelle analyse i sidste nr. af Lars Ulriksen og Hanne Leth Andersen: Hvad sker der med vores uddannelser? Læringsmæssige konsekvenser af karakterer.