Julenummeret af MONA er udkommet
Så er der læsestof til de mørke vinteraftener. MONA 2012-4 er i dag udkommet og udsendes i denne uge til abonnenterne. På hjemmesiden www.ind.ku.dk/mona/2012 kan du læse abstracts fra artikler og andre dele af tidsskriftet.
Denne gang er der to almindelige artikler, en klassikerartikel og et notat lavet som afslutning på MONA-konferencen 26. oktober. Notatet ligger i sin fulde længde på hjemmesiden. Meningen med dette notat er at give inspiration til hvordan matematik og naturfagene kan indgå i arbejdet med Ny Nordisk Skole. Teksten diskuterer hvilken mening vi skal lægge i NNS, og beskriver de indsatsområder som konferencen pegede på bør vælges i forhold til matematik og naturfagene.
De øvrige artikler samt de fem kommentarer og en anmeldelse der også er i nummeret, beskrives nedenfor.
Carl Winsløws artikel, Matematiklærerprofessionen i et institutionelt perspektiv, handler om de udfordringer matematikunderviser–professionen står over for. Den trækker på den antropologiske didaktiske teori som netop fokuserer på institutionelle betingelser for undervisning og giver mulighed for et sammenlignende perspektiv hvor man kan identificere afgørende betingelser som varierer fra institution til institution, og som derfor – i det mindste principielt – kan forandres.
Gunver Majgaard skriver i Brug af interaktive klodser i ingeniørundervisningen om disse “digitale manipulativer som indgår i kropslig interaktion med brugere”. Som det fremgår, kan de fx anvendes i matematikundervisning i indskolingen og også som programmeringsplatform for ingeniørstuderende. Artiklen beskriver forskelligheder og potentialer ved interaktive klodser ift. avancerede grafiske interfaces, og den præsenterer et eksempel hvor ingeniørstuderende anvender interaktive klodser med skærme til udvikling af digitalt legetøj til børn.
Martin Wagenschein (1896‑1988) opdagede at selv højtuddannede mennesker, fx fysikstuderende, ofte (trods formelle kvalifikationer på feltet) var ude af stand til at give simple og alligevel realistiske forklaringer på grundlæggende fysiske fænomener, som fx hvorfor månens faser forekommer i den rækkefølge de faktisk gør, eller hvorfor en genstands faldhastighed udvikler sig som den gør. Dette indsigtsmæssige problem er blevet kendt som Wagenschein-effekten. Wagenschein var selv fysiker af uddannelse, men er mest kendt for sit arbejde med åbne lærings-tilgange. Han lagde stor vægt på at elever og studerende skal undervises i at forstå og ikke bare lære om viden, og han er dermed blevet en foregangsfigur i moderne læringsteori, såsom konstruktivisme og inquiry-based naturvidenskabsundervisning. Den her præsenterede artikel, som Jan Alexis Nielsen har oversat for MONA fra tysk, er et glødende og meget elegant formuleret indlæg om eksemplarisk undervisning. Frederik Voetmann Christiansen har skrevet en introduktion (og har i øvrigt lovet MONA at følge op på emnet i næste nummer).
Sidste nummers fire artikler og analyser har foranlediget fem kommentarer. Jan Alexis Nielsens artikel om gymnasieelevers argumentation har Signe Brandt Larsen og Claus Jessen, Ørestad Gymnasium, reageret på i Det “saglige” og det “faglige”. De diskuterer de “nye” vilkår og krav som de naturvidenskabelige fag opererer under i dagens gymnasium hvor almendannelsen og demokrati-forventninger spiller en stedse vigtigere rolle. Arne Mogensens beskrivelse af tilstedeværelsen (også den manglende ditto) af pointer i matematikundervisningen har her fået to kommentarer med på vejen som begge betoner hvordan der kan være andre signifikante faktorer tilstede i en matematiktime end pointer: Adrian Rau Bull and Lars Reidar Vinding Salomonsen i Hvad er pointen med matematiske pointer? og Klaus Rasmussen i Pointer og Lektionsstudier.
Robert Evans og Sebastian Horsts beskrivelse og analyse af nye mål for naturfagsundervisningen i USA (om Rapporten A Framework for K-12 Science Education: Practices, Crosscutting Concepts and Core Ideas) får også to kommentarer, først en fra ministerielt hold, nemlig fagkonsulenterne Jette Rygaard Poulsen og Keld Nørgaard fra MBU der i Mere brobygning – tak! hilser det amerikanske initiativ velkomment og vurderer hvordan dets anbefalinger tager sig ud i dansk lys. Dernæst en kommentar fra en forskers perspektiv: Tom Børsen giver i Naturfag i kontekst sin vurdering af hvad der er stærkt, og hvad der ikke er helt så overbevisende i rapporten.
Anmeldelsesafsnittet bevæger sig denne gang ind på nyt territorium ved at anmelde en hjemmeside. Jesper Bruun har set nærmere på fysikhistorie.dk og videregiver her sine indtryk og vurderinger. Materialer fra internettet spiller jo en stedse større rolle i undervisning og læring, og MONAs anmeldere vil fremover jævnligt kaste et blik på hvad der rø’r sig dér.