MONA-2013-2 er udkommet

Juni-nummeret af MONA er udkommet med fire artikler og syv kommentarer. Læs her artikelabstracts og kommentarer.

I dette nummer af MONA lægger vi ud med et bidrag fra Norge, Matematikk i naturfag – et kompetansehevingsprosjekt for barnehagen, af Anita Movik Simensen og Inger Wallem Anundsen. De beskriver et projekt der i lyset af lovens krav om at ”alle barnehager skal bruke naturen til lek, undring, utforsking og læring”, er gået efter at hæve børnehavepersonalets kompetence inden for matematik og naturfag netop ved at bruge naturen. De har kunnet konstatere at den benyttede tilgang faktisk har øget disse konpetencer, og har også vist hvordan de nævnte fagområder kan kombineres.

Artiklen Hvor effektive er undersøgelsesbaserede strategier i naturfagsundervisningen? af Søren Kruse belyser spørgsmålet om hvorvidt undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning er en effektiv pædagogisk strategi målt på elevernes naturfaglige læring. Prominent blandt forskningsresultaterne er at undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning har en positiv effekt på elevernes læring hvis aktiviteterne er lærerstøttede, og hvis de kombinerer ”kognitive, epistemiske og sociale” elevaktiviteter. Men endnu større betydning har undervisningsaktiviteter der sætter naturfaget ind i en sammenhæng, og også lærernes spørgende kommunikation der fremmer elevernes synlige tænkning. Om denne artikel er i øvrigt trist nok at nævne at Søren Kruses sygdom og død umuliggjorde at han selv kunne færdiggøre den. Sørens kollega Jens Rasmussen har derfor foretaget den endelige redaktionelle bearbejdning af artiklen. MONAs redaktion er stolt over at kunne bringe resultatet. 

I artiklen QUEST – et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning, af Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen, Arne Mogensen og Keld Nielsen, præsenteres QUEST-projektet, et fireårigt professionelt udviklingsprojekt for naturfagslærere fra 43 skoler og fem kommuner. QUEST ønsker at sætte viden fra naturfagsdidaktisk forskning i spil, og at gøre det i ”anerkendelse af lokale muligheder og behov og med basis i samarbejde i lokale fagteams og kommunale netværk”. I artiklen præsenteres struktur, målsætninger og progression, og den didaktiske model for kursusaktiviteter eksemplificeres.

Vores aktuelle analyse hedder Rekruttering, markedsføring og forventningsafstemning og er udarbejdet af Lars Ulriksen, Henriette T. Holmegaard og Lene M. Madsen. Den diskuterer nogle af de dilemmaer som rekrutteringsinitiativer til videregående uddannelser står i mht. at give uddannelsessøgende et grundlag for uddannelsesvalget som kan sikre sammenhæng mellem deres forventninger og kommende oplevelser på første år. Analysen bygger dels på især danske og norske undersøgelser af rekrutteringsinitiativer, dels på forfatternes egne forskning i unges valg af uddannelse og af risikoen for frafald. En pointe er at det nok både er rekrutteringsinitiativerne og førsteårserfaringerne som skal justeres hvis man vil opnå en bedre afstemning af forventninger og oplevelser.

Og så er der en fyldig vifte af kommentarer til artiklerne i sidste nummer af MONA. Arne Mogensens artikel om faglig sparring og lektionsstudier får tre kommentarer, en af Thomas R. S. Albrechtsen der argumenterer for at udbyttet af sparring øges hvis det ikke bare omfatter fælles planlægning, men også fælles vurdering og refleksion, én af Eva Rønn og Birgitte Henriksen som beskriver et forløb i lærerduddannelsen om lektionsstudier, og også én af Erik Bilsted der ligeledes kan bidrage med en beskrivelse af danske erfaringer med lektionsstudier.

Artiklen Få meget ud af lidt om langtidseffekterne af en workshop for universitetsstuderende om naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer har ført til to kommentarer fra folk der også har erfaringer med hvordan man bedst sætter formidlere i stand til at håndtere uformelle læringssituationer og et blandet publikum. Den ene kommer fra Linda Ahrenkiel, den anden fra Torben Roug.

Endelig har Lars V. Jensen skrevet om hvordan Naturvidenskabsfestivalen har udviklet sig set fra Helsingørs skolevæsen, og Niels Egelund har kommenteret Tine Wedeges analyse af komplikationerne ved differentieret matematikundervisning. Hans synspunkt er at vi skal være glade for den danske enhedsskole, men at det ikke betyder at der ikke bør kunne deles op, også efter fagligt niveau; det skal bare ske inden for fællesskabets rammer.

De to sidste afsnit er ultrakorte: I Litteraturafsnittet præsenterer vi en enkelt nylig ph.d.afhandling og Nyhedsspalten omtaler en ny stor bog om universitetspædagogik, som har en stor del af den danske ekspertise på forfatterlisten.