Forårsfornemmelser med MONA

Er du abonnent, har du fuld adgang til den elektroniske udgave her. Den trykte version er i disse dage på vej med posten. Øvrige må nøjes med nogle af teksterne.

Forårsnummeret har 2 artikler, 2 aktuelle analyser, en række kommentarer til tidligere artikler samt nyheder og litteraturomtaler.

Arne Mogensen, Adrian Bull og Mette Hesselholt Henne Hansen har skrevet den første artikel: CAS i folkeskolens matematikundervisning - med øget læringsudbytte for drenge på mellemtrinnet. Den beskriver en undersøgelse der skulle afdække om brug af CAS-værktøjer i en matematikundervisning, hvor rammen er undersøgende, eksperimenterende og procesorienteret, ændrer elevers tilgang til behandling af matematiske problemstillinger på en sådan måde at det øger elevernes viden, færdigheder og kompetencer. I forløbet medvirkede godt 500 elever fra ni kommuner ligeligt fordelt på forsøgs- og kontrolklasser på mellem- og afsluttende klassetrin. Et af hovedresultaterne var at drenge på mellemtrinnet havde signifikant udbytte af adgang til et CAS-værktøj.

Den anden artikel, Science i vuggestue og børnehave er af Stig Broström og Thorleif Frøkjær. Den præsenterer fem principper for science-pædagogik, bl.a. spørgsmålet om at finde en balance mellem på den ene side børns undren og konstruktion af science-forklaringer og på den anden side en mere pædagogstyret aktivitet med henblik på at bidrage til børns science-læring. Se i øvrigt også boganmeldelsen sidst i dette nummer.

Vi har to aktuelle analyser. Den første, Fælles prøve som katalysator for fællesfaglig undervisning, er lavet af Christina Frausing Binau. Analysen behandler grundskolens nye fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi der har elevernes naturfaglige kompetencer som omdrejningspunkt: ”Prøven medfører en række udfordringer set ud fra mindst tre perspektiver: et elev- eller læringsperspektiv, et organisatorisk og et fagsynsperspektiv. Naturfagslærerne skal samarbejde om både selve den fælles prøve og den fællesfaglige undervisning frem mod prøven – bl.a. om at kigge efter tegn på elevernes kompetenceudvikling.”

Vores anden aktuelle analyse af Jan Alexis Nielsen og Jens Dolin, Evaluering mellem mestring og præstation, tager afsæt i temaet "Evaluering af læring" som er tema for MONA-sporet på Big Bang konferencen som afholdes 10.-11. marts 2016 (se mere her: www.bigbangkonferencen.dk) Analysen handler om at vi bliver nødt til at udvikle nogle eksamensformer der fokuserer på at måle elevers mestring frem for blot deres præstation. Analysen anbefaler at skelne mellem præstation og mestring, dels for at undgå en destruktiv præstationsorientering hos både lærere og elever, og dels fordi et evalueringsfokus på elevers mestring af kompetencer bedre understøtter deres læring. Udfordringerne heri diskuteres.

Kommentarsektionen indeholder seks sæt bemærkninger til artikler vi har bragt i de seneste numre af MONA. Den første, Er det sådan at almindelige bøger ikke har udsigt til samme succes hos moderne studerende? er af Roland Hachmann og Peter Holmboe. Titlen antyder hvilke pointer forfatterne fremfører som reaktion på Midtiby og Ahrenkiels ”Digitale læremidlers potentiale til at støtte udviklingen af matematiske kompetencer”, som vi bragte i MONA, 2015(3). De siger bl.a. ”Vi vil i det følgende kort argumentere for at artiklens konklusion, ”Resultaterne viser en fordel ved at benytte digitale læremidler …”, for så vidt kunne have lydt nøjagtig ens hvis man havde foretaget samme øvelse med præ- og posttest på et tilsvarende analogt læremiddel. At IT bare er godt, er nok ikke så simpelt alligevel.”

Artiklen ”Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning” af Charlotte Krog Skott og Thomas Kaas i MONA, 2015(4), har foranlediget Mogens Niss til at skrive en kommentar med overskriften Målstyret matematikundervisning?! Niss advarer mod at kombinere ”forsimplede færdigheds- og vidensmål med forsimplede evalueringsmidler med den hensigt at gøre målopfyldelsen let mål(ings)bar”, for så risikerer vi ”… for alvor problemer med at styrke matematikundervisningen i folkeskolen. Så bliver det hele som Niels Bohr skal have sagt i en anden sammenhæng, ”kort, klart og forkert”.”

Steffen Elmose har i kommentaren Forenklede Fælles Mål i naturfagene – kan lærerne bruge dem? reageret på Sanne Schnell Nielsens analyse i MONA 2015-4 af udsigterne for folkeskolens Forenklede Fælles Måls håndtering af modelleringskompetencen inden for naturfag. Han sammenfatter selv bl.a. sådan: ”Denne kommentar vil bære præg af inspirationen fra SSN, men også bidrage til en yderligere problematisering af UVM’s strategi for at øge evalueringspraksis blandt naturfagslærerne.”

Endelig har Dyrberg et al. ”Studiegrupper og studiegruppevejledere på naturvidenskabelige universitetsuddannelser” i MONA, 2015(4) givet anledning til hele tre kommentarer. I Faglig mentorordning på KU – at facilitere de studerendes valgprocesser, beskriver Marianne Ellegaard og Mette Burmølle en nogenlunde tilsvarende faglig mentorordning som Biologi på KU har indført, mens Pernille Maj Svendsen i Ved vi nok om hvordan den gode studiegruppe skabes? kaster et mere generelt lys over hvad der er af forskningsresultater om studiegrupper og om nye studerendes situation når de skal tilpasse sig et nyt akademisk og socialt miljø. Et tilsvarende perspektiv kommer fra et samfundsfagligt universitetsmiljø i Julie Marie Isagers Studiestart udfordrer studerende, undervisere og universitetet.

Endelig bringer vi under overskriften Naturfaglige stjernefrø Trine Hyllesteds anmeldelse af Stig Broström og Thorleif Frøkjær bog Science i dagtilbud – børn og pædagoger undersøger naturens lovmæssigheder, Dansk Pædagogisk Forum, 2015. Se også Broströms og Frøkjærs artikel i dette nummer af MONA.