MONA-2020-4 er udkommet

Julemåneden er startet, og årets fjerde nummer af MONA er udkommet. Det trykte blad er på vej ud til abonnenter som også kan tilgå bladet i elektronisk form på https://tidsskrift.dk/mona. 

I dette nummer finder man tre artikler, en aktuel analyse og en række kommentarer til tidligere tekster.

I den første artikel, Claus Michelsens Hvordan uddanner vi gymnasielærere?, beskrives hvordan der på Syddansk Universitet er udviklet en række tilbud om didaktiske aktiviteter til studerende på de naturvidenskabelige tofagsuddannelser, der har gymnasielærerprofession som en jobmulighed efter endt studium. Artiklen diskuterer også hvordan universiteterne kan bidrage til at styrke gymnasielærerprofessionen og give de kommende gymnasielærere en oplevelse af sammenhæng mellem videnskabsfag og undervisningsfag og dermed forberede dem til på et videnskabeligt grundlag at bidrage til udvikling af undervisningspraksis.

Den næste, Efteruddannelse i CAS – erfaringer fra fire år med CMU, er af Henrik P. Bang, Niels Grønbæk og Claus R. Larsen og den handler om det fundamentale skisma mellem matematikfaglig degeneration og progressive anvendelser – et skisma hvor brugen af matematisk software i gymnasieundervisningen længe har befundet sig. I artiklen skildres en tilgang til efteruddannelse som eksplicit adresserer dette dilemma. På et aktionsforskningsgrundlag bygges på de deltagende matematiklæreres engagement i at inddrage computere ”uden at ofre den matematiske kernefaglighed som gymnasieuddannelserne sigter mod”. Artiklen redegør for CMUs didaktiske fundament og giver en forståelsesramme for tilgangens implementering af computere i matematikundervisningen. Der peges på at efteruddannelse og erfaringsdeling vedrørende brug af matematisk software vil være et påtrængende behov, også i fremtiden.

 I den tredje artikel, Evaluering af modelleringsprocessen i naturfagsundervisningen, af Jørgen Løye Christiansen, Karin Lilius, Kari Astrid Thynebjerg, Mari-Ann Skovlund Jensen, John Andersson og Lars Bo Kinnerup, præsenteres et operationelt evalueringsværktøj der har til formål at afdække og udvikle elevers kompetenceniveau i relation til arbejdet med modelleringsprocessen i udskolingen. Evalueringsværktøjet udgøres af en model/figur i kombination med en taksonomi. Den beskrevne figur viser modelleringsprocessens delprocesser og kan give lærerne ideer til hvordan de kan være i dialog med deres elever om modellering i et læringsperspektiv og planlægge aktiviteter der stilladserer elevernes kompetenceudvikling. Taksonomien karakteriserer identificerbare elevhandlinger i relation til figuren for modelleringsprocessen på fem SOLO-taksonomiske niveauer. I artiklen udfoldes evalueringsværktøjets brug til både formativ og summativ evaluering.

Vores aktuelle analyse har titlen Teknologisk dannelse: Hvorfor og hvad? Den er skrevet af Keld Nielsen og Martin Sillasen og udformet som et oplæg til diskussion. Undervejs diskuteres behovet for en teknologisk dannende undervisning, og der gives et bud på indhold og mål for en sådan undervisning. Der har ikke tidligere været formuleret en samlet dagsorden for teknologisk dannelse i grundskolen, her forstået som en dannelse der giver eleverne viden og færdigheder til at være borgere i en fremtid med store systemiske udfordringer knyttet til teknologi, eksempelvis omlægning af transport- og energisystemer, biodiversitetskrise og håndtering af globale klimaændringer. Forfatterne argumenterer for at man i disse bestræbelser bør skelne mellem at undervise i teknologiens funktionalitet og i en række meta-aspekter, som de betegner som teknologiens ”betydning”.

Kommentarafsnittet indledes med Jeppe Skotts diskussion af Jan Sølbergs To metaforer for læring og kompetenceorienteret undervisning som vi bragte i MONA 2020-2. Den har overskriften Perspektiver på læring og undervisning i matematik og naturfag.

Jørgen Løye Christiansens Modeller og modellering i grundskolens naturfag, i MONA 2020-3, har fået hele tre skriftlige reaktioner: Modelleringskompetence i naturfag - hvad er det? af Line Have Musaeus, Sameksistens mellem to naturfaglige kompetencer af Ole Goldbech, samt Kan modellering adskilles fra undersøgelse i grundskolens naturfagsundervisning? som er skrevet af Claus Auning og Sanne Schnell Nielsen.

Om Keld Nielsen og Martin K. Sillasens aktuelle analyse i MONA 2020-3, Teknologiforstyrrelse: Hvad mener Børne- og Undervisningsministeriet, når de skriver “teknologi”, bringer vi to kommentarer, Teknologiforståelse – forståelse af begrebet teknologi af Niels Anders Illemann Petersen, og Fra teknologiforståelse til informatik af Michael E. Caspersen. Og til sidst har vi Steen Markvorsens Det er menneskeligt at fejle som kaster et bredt perspektiv over Kasper Bjering Søby Jensens STX-studenternes algebraiske færdigheder.

Vi ønsker alle en god julemåned og afslutning på 2020 – samt god læselyst!