Nyt læsestof fra MONA til sommervarmen

Her i juni oplever vi for alvor sommer og en glædelig genåbning i Danmark - og samtidig er MONA's sommernummer udsendt til alle abonnenter - som også kan tilgå bladet i elektronisk form på https://tidsskrift.dk/mona. 

Dette nummers artikler og kommentarer spænder ganske vidt i det matematisk/naturfagsfaglige spektrum. Den første artikel, Overgangsproblemer i matematik er skrevet af Brian Krog Christensen, Silkeborg Gymnasium. På baggrund af en serie spørgeskemaundersøgelser der har kørt over fem år, afdækker den at en ganske stor andel af 1.g-eleverne, inklusiv en del af de dygtigste elever, oplever problemer i matematik ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Særligt udfordrende er tempoet, abstraktionsgraden, fagsproget, kravene til præsentation af tankegang, it-programmer samt algebra og beviser. Der er også svar fra elever der i grundskolen har fulgt forsøgsvalgfaget ”gymnasiematematik”, og undersøgelsen indikerer meget kraftigt at der er mulighed for og perspektiver i at en del af matematikundervisningen i den sidste del af grundskolen foregår med en mere gymnasial tilgang.

Den næste artikel, Lærerstuderendes undervisning i modeller og modellering i praktikken – handlinger og udfordringer i et PCK-perspektiv, er udarbejdet af Lars Brian Krogh, Pernille Andersen, Harald Brandt, Peer Daugbjerg og Martin Sillasen. Den beskriver et casebaseret studie hvor lærerstuderende i deres praktik har gennemført undervisning om modeller og modellering i fagene fysik/kemi og biologi. Studiets empiri er lektionsplaner, videoklip og refleksioner. Empirien er analyseret mhp. at identificere typiske træk og udfordringer i de lærerstuderendes tidlige praksis samt evt. tegn på professionel kompetence og viden om modeller og modellering. Resultaterne peger på at de studerende har solid metamodelviden, og at de fortrinsvis baserer deres undervisning på formater som de kender fra læreruddannelsen. Analysen indkredser dog samtidig en række udfordringer som har konsekvenser for arbejdet med modeller og modellering på læreruddannelsen.

Den tredje artikel, Kari Thynebjerg og Karin Lilius’s Lærerstuderendes udvikling af autonomi, præsenterer hvordan et fokus på formative evalueringsprocesser, herunder selv-evaluering og peer-feedback, i naturfagsundervisningen på læreruddannelsen kan stilladsere de studerendes udvikling mod kompetente professionsudøvere. Litteraturen om emnet sandsynliggør at formative evalueringsprocesser kan bidrage til opfyldelsen af  tre basale psykologiske behov, nemlig oplevelsen af kompetence, tilhør og autonomi, og dermed til de studerendes udvikling mod autonom motivation. Artiklen argumenterer for at man således kan understøtte en indsats for øget studieintensitet og fastholdelse.

I dette nummers aktuelle analyse, Dyret og fremtidens (antropocæne) medborger, undersøger Trine Hyllested og Bjørn Friis Johannsen hvordan man kan arbejde med dyr som undervisningsindhold når man arbejder med at udvikle grundskoleelevers forhold til naturen. Måden vi i hverdagslivet formidler, omgås, avler, opdrætter, afliver, forarbejder, forbruger, tilbereder og fortærer dyr på, er som oftest et udtryk for et materielt forhold til dyr og natur, men også for den kultur og den ideologi som forholdet blev til i. Men dyr er ikke blot fænomener der skal studeres, forstås, beskrives, undertvinges og bruges som fødegrundlag. De kan betragtes som ligeværdige medspillere i vores fælles økologiske system og kan være en nøgle til at børn lærer at se sig selv som en integreret del af det system. Artiklen argumenterer for at skolen som reaktion på menneskets indflydelse på det globale miljø skal bidrage til at vi lærer at forstå vores gensidige sårbarhed; vi mennesker er selv deltagere i et økologisk system, vi har sat ud af balance.

Covid-situationen har bestemt ikke lagt låg på kommentarlysten blandt MONAs læsere. Vi bringer her en række af dem. Først dem der angår artikler fra MONA 2020-4: I Gymnasiespecialisering, godt på vej eller langt fra målet? kommenterer Lene Møller Madsen artiklen Hvordan uddanner vi gymnasielærere? af Claus Michelsen. Kasper Bjering Søby Jensen beskriver i En CAS- og undersøgelsesbaseret tilgang til differentialregning sine praktiske erfaringer som kommentar til Henrik Bang, Niels Grønbæk og Claus Larsens Efteruddannelse i CAS – erfaringer fra fire år med CMU. Jette Reuss Schmidt kommenterer i Udvikling af en didaktik for teknologisk dannende undervisning i naturfagene Keld Nielsen og Martin K. Sillasens Teknologisk dannelse: Hvorfor og hvad?

Også 2021-1-artiklen Undervisning i teknologisk dannelse i læreruddannelsens naturfag af Sillasen og Nielsen har fået en kommentar, Pernille Kaltofts Må vi bede om en forsker til at dokumentere teknologisk dannelse og STEM på htx? Og endelig har Krogh, Elgaard, Secher og Daugbjergs artikel Pigerne stikker af fra drengene i karakterer til den fællesfaglige prøve? foranlediget en kommentar fra Katia Bill Nielsen og Henriette Holmegaard: Kønnede udfordringer i folkeskolen - – Hvordan kønsforskningen kan bidrage til videre analyser.