Nyt MONA: Regnestrategier og naturfagsdidaktikkens vigtigste udfordringer

Juni-nummeret fra MONA rummer to artikler og en aktuel analyse - samt et væld af andet læsestof der egner sig godt til havestolen eller altanen.

Husk at du som abonnent kan tilgå tidsskriftet elektronisk på tidsskrift.dk. Som altid modtager MONA-redaktionen hjertens gerne kommentarer samt bud og forslag til indhold. Du kan fange os på mailadressen mona@ind.ku.dk.

Regnestrategier og matematikvanskeligheder

Regnestrategier har betydning for et barns udvikling i matematik. Regnestrategier er en indikator for tal- og regneforståelse, og der er en veldokumenteret sammenhæng mellem udpræget brug af tællestrategier og risiko for senere matematikvanskeligheder.

I artiklen Adaptivitet og fleksibilitet: Regnestrategier i de yngste klasser afdækker Pernille Bødker Sunde begrebet regnestrategier og kommer med eksempler fra forfatterens forskning om elevers brug af regnestrategier til etcifret addition fra første til fjerde klasse. Perspektiverne til undervisningen er at den bør fokusere på tal- og regneforståelse og sigte mod at udvikle adaptiv ekspertise hos eleven, dvs. beherskelse af et bredt udsnit af strategier og anvendelsen af dem adaptivt og fleksibelt.

De vigtigste udfordringer for naturfagsdidaktikken

I en tid hvor megen naturfagsdidaktisk forskning og udviklingsarbejde er påvirket af udenlandske trends og private aktørers egne interesser, er det vigtigt at få afdækket behovene for forskning og for udvikling af feltets egne aktører.

I DASERA, en organisation der repræsenterer danske naturfagsdidaktiske forskere, gennemførtes i foråret 2021 en såkaldt Delphi-undersøgelse af spørgsmålet: Hvor er behovene for udvikling i relation til naturfagene i Danmark – hvor er det vigtigt med mere forskning, udvikling og/eller efteruddannelse?

I artiklen De vigtigste udfordringer i det danske naturfagsdidaktiske felt gennemgår Lars Brian Krogh, Jens Dolin og Morten Rask Petersen undersøgelsens metode og dens resultater, og specielt de 17 vigtigste temaer bliver fremlagt og diskuteret.

Science til kommende pædagoger

I den eksisterende bekendtgørelse for pædagoguddannelsen findes adskillige muligheder for, at kommende dagtilbudspædagoger kan møde science på uddannelsen. Men at det kræver et blik for science at få øje på dette potentiale, skriver Linda Ahrenkiel og Morten Rask Petersen i den aktuelle analyse.

Under titlen Hvilke muligheder er der for at arbejde med science på pædagoguddannelsen? dykker forfatterne ned i science-begrebet for dagtilbud med udgangspunkt i den nye pædagogiske læreplan.

STEM-didaktik, naturfaglig ledelse og læreruddannelse

Tre af artiklerne i sidste nummer af MONA får et par ord med på vejen i dette. Det drejer sig først om En STEM-didaktik er nødvendig hvis STEM skal være mere end et slogan, hvor Maria Møller kommenterer Dorte Larsen, Mette Kristensen, Michael Hjort og Lars Seidelins STEM-didaktik – et internationalt, systematisk review om STEM-undervisningens didaktik.

Dernæst har Maria Aarestrup Frandsen og Mette Visti Larsen i Øhh, hvor er jeres leder? en beretning om forholdene på deres skole som et interessant perspektiv til Birgitte Lund Nielsen, Elzebeth Wøhlk og Ole Kronvalds Ledelse af naturfaglig kulturudvikling.

Afsnittet rundes af med Mette Strandgård Christensens kommentar til Jens Aarbys Praktik og praksiskontakt i ny læreruddannelse med fokus på naturfagene, og den har overskriften Vi skal gentænke samarbejdet mellem skoler og læreruddannelser.

Begejstring og bæredygtighed

Trine Hyllested ser i Halleløj – Her kommer jeg! nærmere på Sigurd Barretts bog, Sigurd fortæller om naturvidenskaben og dens tilhørende aktivitetsbog og brætspil – og er blevet ret begejstret.

Knap så begejstret er Morten Rask Petersen og Linda Ahrenkiel i deres anmeldelse af Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud af Stig Broström og Thorleif Frøkjær.

Karakteristik af STEM-problemer

Det sidste bidrag til litteratursektionen er ikke en egentlig anmeldelse, men har til hensigt at formidle pointerne fra en videnskabelig artikel. Sebastian Horst og Kjeld Bagger Laursen ser i Hvordan kan STEM-undervisning håndteres? nærmere på artiklen Inquiring into the Nature of STEM Problems – Implications for Pre-college Education af Jacob Pleasants som blev bragt i Science & Education (2020).

Pleasants’ artikel undersøger karakteren af STEM-problemer i den forhåbning at kunne bidrage til forbedringer af STEM-undervisningen, fx på folkeskolens udgangsniveau. Han introducerer en såkaldt typologi der placerer STEM-problemer inden for en bredere problemkreds omfattende både STEM- og ikke-STEM-felter, og som også identificerer og beskriver STEM-problemernes karakteristika.

Vi håber teksten kan inspirere til fortsat dialog om hvordan vi bruger akronymet STEM på en meningsfuld og konstruktiv måde.

Vagtskifte i MONA-redaktionen

Til slut vil MONA-redaktionen gerne sende en stor tak til Kjeld Bagger Laursen der nu gennem mere end ti år har ydet en utrættelig indsats for MONA’s liv og levned – både i forhold til den tekniske produktion af tidsskriftet og i forhold til dialogen med alle forfattere og artikelbedømmere. Vi er meget taknemmelige for den gode tilgang Kjeld har haft til arbejdet! Kjeld er stoppet pr. 30. april i MONA-redaktionen, og fremover varetages opgaverne af Magnus Boye der også er ansat på Institut for Naturfagenes Didaktik på KU.

Vi ønsker alle vores læsere en god sommer!