Nyt MONA giver trædesten til undervisning i teknologiforståelse

I mere end et årti har teknologiforståelse og beslægtede termer løbende fundet vej ind i læreplaner hos vores europæiske nabolande. Der synes at være enighed om at skolen i højere grad og mere systematisk bør forpligte sig på at introducere elever til teknologi i lyset af den stigende rolle teknologi spiller i samfundet uden for skolen.

Selvom Danmark er førende inden for brug af digital teknologi i undervisningen, står det helt anderledes til med undervisning i teknologi, hvor vi i de seneste europæiske rapporter ligger på niveau med et land som Albanien. Aktuelt står vi fortsat i en situation i Danmark hvor teknologiforståelse endnu ikke er blevet en obligatorisk del af de fagligheder eleverne møder i grundskolen.

Det er bekymrende, ikke mindst i naturfagene og i matematik, vurderer adjunkt Andreas Lindenskov Tamborg, der er temaredaktør på det seneste nummer af MONA.

"I de erhvervslivs- og forskningskontekster hvor disse fag praktiseres, spiller teknologi og viden om teknologi en central rolle i modellering og simulering samt i indsamling, bearbejdning og analyse af data."

Det har længe været fremført at teknologiforståelse må betragtes som en nødvendig udvikling af skolens fagrække hvis vi fortsat ønsker at leve op til folkeskolens formålsparagraf, påpeger Andreas Lindenskov Tamborg.

"Spørgsmålet er om det også er en nødvendighed hvis vi skal sikre at naturvidenskabelige fagligheder mødes i grundskolen på samme måde som disse fagligheder praktiseres uden for skolen," 

I lyset af dette åbenlyse behov er det opmuntrende at læse bidragene i MONAs temanummer, mener han. 

"De vidner om at det politiske vadested ikke afholder hverken lærerstuderende, aktive lærere eller forskere fra at udforske hvordan teknologi og teknologiforståelse kan bringes ind som en naturlig del af naturfagsundervisningen."

Teknologiforståelse som og i fag

Som læseren vil erfare gennem artiklerne, begrunder temanummerets bidrag på hver deres måde vigtigheden og nødvendigheden af at imødekomme teknologiforståelse. Bidragene varierer også i forhold til hvorvidt teknologiforståelse tænkes som et fagligt område der er inden for eller uden for det eksisterende fag.

I Rosenkvist og Hansens samt i Kaufmann et al.s bidrag behandles teknologiforståelse så at sige ”inde fra” faget. I artiklerne anvender forfatterne således fysik/kemi samt den naturfaglige modelleringskompetence som faglig ramme til at undervise elever i at forholde sig til hhv. nanosatellitter og billedgenerende generativ AI-teknologi. Udgangspunktet er således her at elever skal forholde sig til teknologi gennem fag.

Artiklerne af Cordsen et al. og Caeli et al. beskriver omvendt computational thinking og maskinlæring som tillægsfagligheder der er relevante at forholde sig til i hhv. matematik og biologi. Her er udgangspunktet således snarere at elever skal forholde sig til teknologi i fag, men at der skal etableres meningsfulde relationer mellem den nye teknologiforståelsesfaglighed og eksisterende fag som biologi og matematik.

Uudnyttede potentialer

I Danmark er der truffet politisk beslutning om at teknologiforståelse skal være en del af udvalgte eksisterende fag, men det er endnu uklart hvilke fag der bliver tale om, og hvilke indholds- og kompetenceområder fra teknologiforståelse der vil blive tilføjet.

Den politiske og faglige debat om teknologiforståelse i Danmark har hovedsageligt behandlet teknologiforståelse som fag og i fag. Bidragene i dette nummer viser at de eksisterende læreplaner i naturfagene måske rummer uudnyttede potentialer til at undervise i teknologiforståelse gennem fag, bemærker Andreas Lindenskov Tamborg.

"Det er vores forhåbning at artiklerne lægger trædesten ud der kan afprøves i egen praksis af dem der måtte være lige så utålmodige som mig hvad angår politisk klarhed om teknologiforståelse i grundskolen."