Nyt digitalt MONA stiller skarpt på motivation

Det første rent digitale nummer af MONA er nu udkommet på Tidsskrift.dk, hvor MONA nu og fremover har sit digitale hjem.  

Som annonceret sidste år er MONA i år ophørt med at trykke og distribuere et fysisk tidsskrift, men formålet med tidsskriftet er det samme, som da MONA kom til verden for snart 20 år siden. Vi arbejder for at udbrede den nyeste didaktiske viden og skabe et forum for den konstruktive dialog i feltet – hvad end dette foregår på papir eller i digitale æter. Vi mener, at det vigtige ved MONA ikke er formatet, som tidsskriftet udkommer i. Det vigtige er, at MONA har et relevant indhold som bliver læst, diskuteret og brugt. 

Allerede nu betyder vores digitale transformation, at MONAs artikler er åbne for alle med det samme – uden begrænsninger. Samtidig kan vi nu udgive artikler løbende på Tidsskrift.dk, som opmærksomme læsere allerede har bemærket. Større fleksibilitet for både læsere og forfattere er en af fordelene ved det nye format, og vi arbejder på flere tiltag, som vi glæder os til at introducere for jer.  

Indtil da kan vi byde på fire artikler i dette marts-nummer. Husk som altid, at du kan kontakte MONA på mona@ind.ku.dk. 

Motivation og praksisfaglighed

CARTAGO-motivationsrammen er et forskningsbaseret redskab til udvikling af motiverende undervisning i naturfag. I artiklen “CARTAGO som ramme om planlægning, udvikling og forskning med fokus på elevmotivation” giver Lars Brian Krogh og Hanne Møller Andersen konkrete eksempler på, hvorledes CARTAGO kan styrke læreres og skolers empiridrevne udvikling af praksis og tilføre motivationstænkning til lærernes undervisningsplanlægning. Derudover viser artiklen, hvordan CARTAGO kan bruges som analyseramme til at undersøge motivation. Der er på den måde rige muligheder for at lade CARTAGO kvalificere meget af det arbejde, som aktuelt foregår med elevmotivation som mål, skriver for forfatterne.  

På nogle elever virker det direkte demotiverende, når aktiviteter eller arbejdsprocesser ligner “traditionel undervisning”. Det gælder, uanset om det foregår på virksomheden eller i skolen, skriver Thomas Stuart Lindsay og Henrik Levinsen i artiklen “Skole-virksomhedsforløb som praksisfaglighed i skolens naturfag: Hvad fanger elevers interesse?”. Artiklen fastslår, at situationel interesse opstår, når eleverne oplever: 1) et nyt og spændende autentisk miljø, der stimulerer deres sanser, 2) at deres arbejdsproces understøttes af håndværksmæssige arbejdsformer, undersøgelser og/eller artefakter, samt 3) at problemstillingerne er genkendelige og rækker ud over undervisningen i klasselokalet. 

Lærerstuderendes deltagelsesmønstre og literacy i naturfag 

Der er brug for forløb, der er designet, til at få lærerstuderende til at reflektere over bestemte rollers betydning for kvaliteten af gruppeprodukter. Sådan skriver Mette Hjelmborg og Lene Junge i artiklen “Lærerstuderendes deltagelsesmønstre i gruppearbejde i learning to notice-forløb”. Forfatterne har undersøgt hvordan lærerstuderendes deltagelsesmønstre påvirker deres tilgang til at beskrive, genbeskrive og fortolke praksisvideoer. Med to cases, viser artiklen væsentlige forskelle i gruppeprodukter som følge af de roller, de studerende indtager. Forfatterne kalder på større fokus på og en bevidsthed om de roller, der understøtter dynamiske deltagelsesmønstre. 

Vi runder nummeret af med et review, der fokuserer på nyere forståelser af literacy i naturfag. Bag artiklen “Nyere trends i literacy i naturfagene – et internationalt review med inspiration fra fagspecifik literacy” står forfatterne Tine Ejdrup, Martin Sillasen, Jesper Bremholm og Bettina Buch, som selv fremhæver tre interessante pointer fra reviewet: Der er i forskningen stort fokus på traditionelle literacyaktiviteter i form af læsning og produktion af verbalsproglig tekst, naturfagslærere ser ikke sig selv som sproglærere, og der er behov for at udvikle et literacyrelateret begrebshierarki i naturfagsdidaktik. 

God læsning.