Nyt MONA: Dannelse, semantiske bølger og STEM-eksperter på besøg
Årets tredje MONA er udkommet og på vej ud til alle abonnenter.
Naturvidenskaben bidrager til forståelsen af og omgangen med omverdenen, men den kan også bidrage til forståelsen af os selv. Mødet med naturvidenskab kan åbne for grundlæggende eksistentielle spørgsmål om hvor vi kommer fra, og for en skræmmende erkendelse af at universet fortsætter med at udvikle sig og kan ende i et omvendt big bang.
De oplevelser kan videre åbne for spørgsmål om vores oplevelse af os selv og vores omverden, skriver Lars Ulriksen i artiklen Naturvidenskabens bidrag til almendannelsen i det nyeste nummer af MONA.
Her argumenterer han for at vi i højere grad skal betragte naturvidenskaben som en del af en samlet almendannelse og give større opmærksomhed til naturvidenskabens bidrag til den dannelse som retter sig mod privatpersonen og dennes forståelse af sig selv som menneske.
Den personlige dimension af den naturvidenskabelige dannelse ville give plads til en anden side af naturvidenskaben og bidrage til at flere ville opleve naturvidenskab som betydningsfuld og interessant, skriver Lars Ulriksen.
Årets tredje MONA byder på denne og to andre artikler, en Aktuel Analyse og tre kommentarer til tidligere bidrag. Husk, at MONA også kan læses digital på Tidsskrift.dk.
Semantisk bølgegang
En stor del af skolens arbejde går ud på at ”løfte” elevernes forståelser til mere generel viden der på sigt kan bruges i nye kontekster – og til det formål har redskabet semantiske bølger et stort potentiale. Det skriver Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Sonja Heinrich, Ditte Marie Pagaard og Pernille Sveistrup Olsen i artiklen Semantiske bølger i natur/teknologi-undervisningen – sprogligt arbejde med fagligt fokus. Semantiske bølger kan give indblik i hvor i undervisningen eleverne bliver udfordret og i højere grad skal støttes sprogligt og kan på den måde åbne flere muligheder for at tilrettelægge engagerende naturfagsundervisning der muliggør flere elevers deltagelse, lyder det i artiklen.
Rollemodeller på besøg
Rollemodelsordninger inden for STEM-fag er et kendt fænomen. Og de fleste elever er da også meget begejstrede for at få besøg af eksperter i klassen, viser Anders Vestergaard Thomsen og Karna Kjeldsen i artiklen Når STEM-eksperter kommer på besøg i klassen. Besøgene kan øge en allerede eksisterende interesse eller skabe en ny situationel interesse, især for STEM-fag og i nogen grad også for STEM-job og -uddannelse. Og også lærerne kan i nogle tilfælde blive udfordret på deres forudantagelser.
Grundlag for dømmekraft
De pædagogiske og didaktiske strømninger har de seneste ti år bevæget sig fra central målstyring til lokal valgfrihed, fra kompetencemålstyring til formålsorientering og fra fokus på fleksibilitet til fokus på kontinuitet og progression. I såvel læreruddannelsen som folkeskolen har ændringerne medført en større frihed som fordrer professionel dømmekraft, skriver Jette Reuss Schmidt i en ”Aktuel analyse”. I analysen opstilles en række diskursive spændingsfelter der har til formål at bidrage til dialog i de faglige fællesskaber som grundlag for udøvelse af professionel dømmekraft.
Eftersporing af læring
Hvis vi skal skabe udvidede deltagelsesmuligheder for piger i naturfag, er det ikke kun naturfagsundervisningen der skal gøres kønsklog, skriver Jette Sandager i en kommentar til Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas’ Kønnede narrativer i engineering-undervisning fra MONA, 2023(2). Også de mange kønnede STEM-uddannelsesartefakter skal gøres kønskloge hvis de ikke hele tiden skal styrke de narrativer som den kønskloge naturfagsundervisning forsøger at bryde med, skriver hun.
Det er både aktuelt og vigtigt at få en nærmere afklaring af læreres naturfagskapital som empirisk begreb, skriver Jens Jakob Ellebæk i en kommentar til Steffen Elmoses Naturfagskapital hos naturfagslærere – et teori- og metodeudviklingsstudie fra MONA, 2023(2). Interessen i begrebet kan rette en ny opmærksomhed på fx den personlige interesses betydningen for lærerfaglighed – og mindre på forandringsprocesser uden egentligt fagligt grundlag, skriver han.
Sprog er tegn på hvordan vi forstår noget, skriver Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad i en kommentar til Mette Fredslund, Louise Laursen, Stine Thygesen, Hilde Ulvseth og Maria Christina Sechers Systematiseret klassekammerathjælp i natur/teknologi – en materiel-dialogisk tilgang fra MONA, 2023(2). Med sprogmodellen Systemisk funktionel lingvistik forsøger Jacobsen og Mulvad at efterspore elevernes faglige udbytte af den undervisning artiklen beskriver.
Hvis du også har ideer eller forslag til indhold til MONA, er du velkommen til at skrive til mona@ind.ku.dk. Og hvis du drømmer om selv at lægge navn til, kan du overveje MONAs skriveworkshop, der næste gang finder sted i Aarhus d. 15. november.