Nyt MONA: Naturfaglige kompetencer - og hvordan de måles
Årets tredje nummer af MONA er udkommet og på vej ud til alle abonnenter.
Årets tredje nummer af MONA er på vej ud til alle abonnenter - og allerede nu kan abonnenter læse med online på tidsskrift.dk.
Som altid modtager MONA-redaktionen hjertens gerne kommentarer samt bud og forslag til indhold. Du kan fange os på mailadressen mona@ind.ku.dk.
I dette nummer får du tre artikler, en aktuel analyse samt en masse andet læsestof.
De rigtige kompetencer at fokusere på
I dag er naturfagsundervisningen i den danske grundskole organiseret i fire kompetencemålsområder: undersøgelseskompetence, modelleringskompetence, perspektiveringskompetence og kommunikationskompetence. Men er den opdeling egentlig hensigtsmæssig?
Sådan spørger Jørgen Løye Christiansen i artiklen Naturfaglige kompetencer i grundskolen – hvilke bør der fokuseres på? Med afsæt i en analyse af forskellige syn på kompetence foreslår han at den fremtidige kompetenceorienterede naturfagsundervisning i grundskolen i stedet organiseres i to kategorier: empirikompetence og modelleringskompetence. Målet er ikke at tage noget væk fra naturfagene, men snarere at reducere kompleksiteten i rammesætning og evaluering af naturfagsundervisningen i grundskolen, skriver han.
Kunsten at lægge mærke
På læreruddannelsen beskrives ofte en problematik med at koble tunge teoretiske begreber med den praktiske side af lærergerningen.
I artiklen Fagdidaktik i praksissituationer – Learning to notice i læreruddannelsens matematikundervisning sætter forfatterne fokus på hvordan den vanskelige kobling kan styrkes ved at kombinere videoklip fra grundskolen med en struktureret observationsmodel. De udvalgte cases viser hvordan lærerstuderende arbejder med at beskrive, forklare og forudsige matematikundervisningens praksis i folkeskolen, og forfatterne ser modellen som et bidrag til udvikling af praksisnær matematikundervisning på læreruddannelsen. Men der er også risiko for at kompleksiteten i videoerne skaber frustration hos de studerende når der ikke er noget entydigt svar at finde på hvordan teorien kan tolkes i situationen, påpeger de.
Progressionsskema og evaluering
Evaluering af naturfaglig viden og kompetence anses af mange blandt de vigtigste naturfagsdidaktiske udfordringer. Derfor bringer MONA i dette nummer en oversættelse af Mark Wilsons artikel Measuring Progressions: Assessment Structures Underlying a Learning Progression.
Der er skrevet meget om evaluering – og meget godt - men megen af litteraturen om disse emner er foreskrivende og relativt normativ, a la vi skal have mere formativ evaluering fordi forskning viser at det fremmer læring - hvilket er sandt og vigtigt at slå fast. Men her er Mark Wilsons ærinde i højere grad at udvikle et evalueringssystem baseret på en læringstilgang, som muliggør korrekt måling af elevers faglige kompetencer, som en vigtig forudsætning for en valid og pålidelig evaluering
Artiklen er et eksempel på en klassiker forstået som at den repræsenterer en grundlæggende teoretisk basis for et centralt naturfagsdidaktisk område.
Udredning af et rodnet
På trods af at såvel dannelse som kompetence fylder meget i den aktuelle undervisningsdebat, er der brug for begrebsafklaringer. Både dannelse og kompetence har et vidt forgrenet rodnet, og det er ikke kun en udfordring i Danmark at få udredt disse rodnet, skriver forfatterne i den aktuelle analyse Refleksioner over naturfaglig dannelse og kompetence – på baggrund af et forskerseminar.
Analysen udspringer af et seminar i foreningen DASERA, der samler naturfagsdidaktiske forskere i Danmark. De individuelle og gruppevise refleksioner fra de 44 deltagere er blevet samlet i fem kortere artikler der angriber det omtalte rodnet fra forskellige vinkler – blandt andet ved at inddrage synsvinkler fra Sverige og Tyskland og efterfølgende relatere dem til danske forhold.
Behov for tydelighed
Kommentar-sektionen tæller i dette nummer seks kommentarer til tidligere MONA-artikler.
Lis Boysen kommenterer på Birgitte Lund Nielsen, Elzebeth Berg Wøhlk og Ole Kronvalds Ledelse der løfter naturfagsundervisningen fra MONA, 2022(1). Som naturfagsvejlederne træder man ud af det umiddelbare kollegiale fællesskab og ind i en funktion hvor man ikke kun er vejleder for kolleger, men også en form for uformel leder, pointerer Lis Boysen. Men legitimitet i den rolle kræver både efteruddannelse og tydelige rammer.
Tydelighed er der også brug for i den nuværende bekendtgørelse for pædagoguddannelsen, skriver Birgitte Damgaard og Karen Bollingberg i en kommentar til Linda Ahrenkiel & Morten Rask Petersens Hvilke muligheder er der for at arbejde med science på pædagoguddannelsen? fra MONA, 2022(2). Tydelighed i bekendtgørelsen kan minimere tilfældige allokeringer og individuelle uddannelsespolitikker og logikker. Og samtidig bør der indføres obligatoriske forløb øremærket naturvidenskab og science på grunduddannelsen, skriver forfatterparret.
I en kommentar til samme artikel skriver Søren Krogh Hansen at science har fodfæste på pædagoguddannelsen, men det hviler på undervisernes faglige skuldre – ofte på eget initiativ – at koble science til den gældende lovrammes grundtekst. Science er dermed afhængigt af et fagligt ”gehør” i feltet hos underviserne, skriver han.
Benspænd og milepæl
I en kommentar til Pernille Bødtker Sundes Adaptivitet og fleksibilitet: Regnestrategier i de yngste klasser fra MONA, 2022(2), stiller Lisser Rye Ejersbo skarpt på de benspænd der gør det svært at bruge andre regnestrategier end dem der er lært og indlejret som vaner – selv hvis man er matematiklærer. Og Mette Amalie Bundgaard peger i sin kommentar til samme artikel på muligheden for at etablere grundlaget for regnestrategier allerede i dagtilbud og børnehaveklasse. Det kan gøres uden at der bliver tale om en skolificeret tilgang til matematikken, skriver hun.
Den sidste kommentar er rettet mod Lars Brian Krogh, Jens Dolin & Morten Rask Petersens De vigtigste udfordringer i det danske naturfagsdidaktiske felt fra MONA, 2022(2), som Keld Nielsen og Birgitte Lund Nielsen kalder en “en didaktisk og organisatorisk milepæl”. Ikke desto mindre savner forfatterne fagprofessionelle strategiske overvejelser hvis resultatet af det banebrydende studie skal have effekt.