MONA-konference om manglen på matematik- og naturfagslærere afviklet med stort engagement og diskussionslyst

De godt 100 repræsentanter fra det danske matematik- og naturfagsmiljø fik først opdateret viden om de aktuelle lærertal, synliggørelse af rekrutteringsproblemerne, best practice til imødegåelse af lærermanglen fra andre nordiske lande, og en redegørelse for regeringens indsatsområder. Dernæst var der rig mulighed for at diskutere indbyrdes og på tværs af fag- og institutionsskel på konferencen der blev afviklet 18. november på Quality Hotel Park i Middelfart.

Institutionerne bag tidsskriftet MONA havde inviteret en bred kreds af interessenter og beslutningstagere fra hhv. folkeskole, gymnasium, universitet, professionshøjskoler samt regering og interesseorganisationer til at diskutere problemer og løsningsmuligheder i relation til den stadig mere akutte mangel på matematik- og naturfagslærere. 

Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, åbnede konferencen med en opfordring til alle om at være aktive og bidrage med indspark til dette første egentlige MONA-netværksmøde. Jens Dolin lagde op til, at dette kan blive et forum, der også fremover kan samle feltet af matematik- og naturfagsdidaktikere på tværs af institutioner.

Herunder følger en opsummering af konferencens indlæg:

Torben Kornbech Rasmussen, afdelingschef, Undervisningsministeriet, redegjorde for regeringens initiativer. De omfatter bl.a. en kraftig stimulering af den naturfaglige fødekæde. Med udgangspunkt i Et Fælles Løft er regeringen på vej med en række initiativer, der sigter mod at skabe sammenhæng og proportionalitet mellem linjefagsdækningen, kvalitet i undervisningen og de unges lyst til at læse naturfag. Der er afsat 230 mio. kr. til efteruddannelse af lærere i naturfag og teknik. Desuden skal vejleder-uddannelsen stimuleres, så lærerne kan fremstå som faglige fyrtårn.

Yvonne Fritze, Nordisk Ministerråd, fremlagde en række resultater fra Nordisk Ministerråds uddannelsesforskningsprojekter. DK adskiller sig fra de øvrige nordiske lande ved at have lavere adgangskrav og større frafald til læreruddannelsen og ved at have placeret læreruddannelsen under professionshøjskolerne, mens uddannelsen i resten af Norden foregår i universitetsregi. Finland blev fremhævet som et mønsterland. Der er høje adgangskrav, uddannelsen er populær, og ansøgertallet til naturfagslærere er for opadgående. Til gengæld har de danske lærere den højste grundløn.

Der er hos NM fokus på at fremhæve de positive resultater fra de enkelte nordiske lande til gavn for Norden som helhed. I Norge tages kandidater fra andre uddannelser over som trainees på læreruddannelsen, i Finland samarbejder man med medierne om at formidle positive historier og skabe bedre anseelse omkring lærergerningen.

Martin Krabbe Sillasen lektor og Ph.D.-studerende ved læreruddannelsen i Silke-borg/VIA University College tilkendegav bl.a. sin oplevelse af en stigende polarisering mellem vidensbærere (forskerverdenen) og videnstagerne (lærerne) og slog kraftigt til lyd for at give UC'erne en ligeværdig stemme i debatten, bl.a. gennem videreuddannelse og masterprogrammer, eks. på landets universiteter.

Martin talte derudover om læreruddannelsen som udtryk for en signalpolitik, hvor læreren ses som frontkæmper for den danske kultur. Derimod er der strukturelle barrierer for gode naturfagslærere, bl.a. fordi det er svært at formidle naturfagslærerrollen og fordi der er rift om de gode hoveder. Løsningen kunne bl.a. være en naturfagligt tonet læreruddannelse og skolebaserede udviklingsprojekter.

Steen Hoffmann, Rektor for Sct. Knuds Gymnasium, dokumenterede lærermanglen i dag og i fremtiden i form af faktuelle tal og fremskrivninger i Rektorforeningens beskæftigelsesundersøgelser  2008-9 for det store generationsskifte blandt gymnasielærerne. Undersøgelsen viser, at der p.t. besættes ca. 80% af de opslåede stillinger med kvalificerede faglærere og at der om føje år skal pensioneres mange gymnasielærere, mens der ikke står tilsvarende mange nyuddannede klar til at tage over.

Konferencen bød på mange interessante løsningsforslag

Både fra formiddagens oplægsholderne og på eftermiddagens fire workshops, som diskuterede lærergerningen fra en række forskellige perspektiver, blev der fremsat mange seriøse og også utraditionelle løsningsforlag. Bl.a. om hvordan man kan styrke lærerjobbets image og fortælle den gode historie om lærerjobbet og om karrieremuligheder. Hertil kom en række forslag til kulturelle og strukturelle tiltag med henblik på at tiltrække flere gode hoveder til matematik og naturfagene på landets gymnasier, professionshøjskoler og endelig at fremme samarbejdet på tværs af institutioner.

MONA's redaktionskomité arbejder lige nu med at sammenfatte konferencens workshop-bidrag til et katalog af ideer og forslag, som vil blive fulgt op og forelagt relevante beslutningstagere. Sammenfatningerne vil blive lagt ud på MONA-konference-sitet og opfølgningstiltagene vil blive formidlet dels på hjemmesiden, dels i form af en Aktuel Analyse i MONA 2010-1, som udkommer til marts.

Evalueringerne fra konferencen giver næsten enstemmigt udtryk for, at der er behov for en årligt tilbagevendende konference af denne type, hvor interessenter og beslutningstagere kan mødes og diskutere aktuelle problemstillinger i relation til matematik- og naturfagsdidaktik. Dette ønske har arrangørerne taget ad notam.