Hvordan beskyttes truede arter der ikke kan defineres?

Af Annika Caroline Reinholdt

Artbevarelse af truede dyrearter og bevarelsespolitik går hånd i hånd – eller det bør det i hvert fald. Men det rejser en række filosofiske spørgsmål om forholdet mellem videnskab og politik, som er vigtige for at forstå arbejdet med at beskytte truede dyrearter. De spørgsmål skal Joeri Witteveen, adjunkt i videnskabshistorie og -filosofi ved Københavns Universitet, undersøge i et nyt projekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Et dilemma i bevarelsespolitikken

Projektet vil takle Conservationist's dilemma, som er det dilemma, der opstår ved uenighed om artsklassifikation. Uenigheden kan skabe en risiko for at artsbevarelsesprogrammer bliver ledt på vildspor.

For hvilken strategi, der er den bedste at anvende, afhænger af om arten er sin egen art eller en underart, samt hvilke mål der er med artbevarelsen. Derfor bliver disse fagfolk sat i et dilemma, når der er uenighed om hvor mange arter der er, og hvad der definerer og afgrænser dem.

”Et af målene med projektet er at undersøge hvordan folk, der beskæftiger sig med hhv. taksonomi og artsbevarelsespolitik, taler sammen, og hvorfor de i det fleste tilfælde ikke gør”, siger Joeri Witteveen. 

Hvor trækker man stregen?

Hvornår er noget sin egen art og hvornår er noget en underart? Det er folk, der beskæftiger sig med artsklassifikation ofte uenige om. For hvor man trækker stregen mellem arter og underarter kommer an på forskellige metoder.

Denne uenighed bliver ofte beskrevet i videnskabelig litteratur, men emnet berøres sjældent inden for bevarelsespolitik.

Beslutninger om artbevarelse bliver på nuværende tidspunkt ofte truffet ud fra IUCN Red List of threatened species. På denne liste er der på forhånd allerede taget stilling til, hvad man definerer som art. Men her bliver diskussionen om uenighederne af artsklassifikationen ikke nævnt.

På nuværende tidspunkt er der et stigende antal videnskabsfolk, som arbejder på at udarbejde en global liste over arter og hvad der karakteriserer dem. Den tilgang mener Joeri Witteveen ikke er den eneste løsning, og projektet vil derfor belyse om en pluralistisk taksonomifilosofi kunne være vejen frem for at takle dilemmaet.

Flere perspektiver i spil

Formålet med projektet er at belyse, at de forskellige perspektiver på artsklassifikation godt kan eksistere side om side, og at det ligefrem kan være hjælpsomt for beslutningsprocessen. For hvilken af disse perspektiver på taksonomien, der er den rigtige at vælge, kan afhænge af de lokale mål, interesser og konteksten for artsbevarelsen.

Hvis man ønsker at bevare en truet underart af giraf, ville man kunne anvende en strategi, der beskytter arten ved at blande den med andre giraffer.

I modsætning, hvis man har som mål at bevare en unik girafart og dermed en unik evolutionær linje, ville man kunne benytte strategier der isolerer arten, for at bevare dens unikke karaktertræk. Begge strategier afhænger både af artsklassifikation, men også af de lokale behov og muligheder.

Et pluralistisk syn på taksonomiens anvendelse inden for artsbeskyttelse skaber opmærksomhed omkring, at der er flere perspektiver i sagen.

"En god måde at tænke på det er, at det ikke vil løse ”Conservationist's dilemma”, men det vil opløse det", siger Joeri Witteveen.

Ikke traditionel filosofisk forskning

Projektet adskiller sig fra traditionel filosofisk videnskabsforskning ved, at projektet også omfatter indsamling af datamateriale samt en undersøgelse. Datamaterialet skal komme fra observationer inde fra mødelokalerne, hvor de forskellige fagfolk mødes og træffer beslutninger vedrørende artbevarelse. Ud over observationer vil der også blive gennemført interviews med mødedeltagerne. Formålet med interviewene er at få fagfolkene til at reflektere over dilemmaet og samtidig undersøge om de er opmærksomme på de forskellige perspektiver på artsklassifikation.

Dermed hæver projektet sig fra en filosofisk praktisk, der kunne illustreres som et billede af en filosof, der sidder tilbagelænet i en hjørnestol og reflekterer over tingene.

”Lærebogsfilosoffen er en, der sidder i en lænestol, måske med en cigar, og reflekterer og læser om tingene. Videnskabsfilosofferne forlader deres kontor og snakker med videnskabsfolk. Men det her projekt tager skridtet videre og vil lave deciderede undersøgelser af hvordan videnskabsfolk kommunikerer med folk, der beskæftiger sig med artsbevarelsespolitik”, siger adjunkten selv.

Zonen mellem politik og videnskab

Joeri Witteveens forskning ligger i overlappet mellem biologisk taksonomi og artsbevarelsespolitik, og Conservationist's dilemma er netop et dilemma, der kræver en filosofisk refleksion. På den måde vil forskningsprojektet bidrage til dels den filosofiske forskning i biologisk artsklassifikation og dels den videnskabsteoretiske forskning i hvilken rolle værdier spiller i videnskaben. Endelig vil resultaterne fra projekt kunne give et input til debatten om mere effektiv artsbevarelse.

Forskningsprojektet gennemføres på grundlag af DFF-programmet under Sapere Aude Forskningsledere der er for særligt talentfulde yngre forskere, som er parate til at lede flere deltagere i et forskningsprojekt på højt internationalt niveau.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 404 ansøgninger og uddelt 42 bevillinger svarende til en succesrate på 10 %.