Nysgerrighed og skæve ideer er afgørende for Emils vej til god naturfagsundervisning

Af Annika Caroline Reinholdt

Det er en smilende Emil, der åbner døren til sit hjem, i den lille nordsjællandske by Græsted. Her finder han hurtigt den lille røde æske frem, hvor H.C. Ørsted bronzemedaljen ligger. En pris han har fået 27. september 2021 for fremragende formidling af naturvidenskab i grundskolen. Efter en snak om hans måde at gå til naturfaglig undervisning på står det helt klart, hvorfor det var lige Emil, der løb med medaljen.

Både elev og lærer

Emil er udover at være folkeskolelærer også studerende på kandidatuddannelsen i STEM-undervisning. KA-STEM er en uddannelse, der har fokus på at udvikle den naturvidenskabelige undervisning i grundskolen.

”Det er et fedt studie for dem, der gerne vil mere med sit arbejde og gerne vil udfordre sig selv på at lave en tilgang, der kan inspirere børn og unge bedre.” siger han.

Han smiler og forsætter:

”Det er strukturen på uddannelsen der gør at man både kan være fuldtidsstuderende og fuldtidslærer samtidig.”  

”Jeg ser det også som en hobby. Det er simpelthen, fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg gerne vil lave bedre undervisning og gøre det mere spændende og ramme bredere.”

Undervisning, undren og underholdning

Når Emil underviser, bruger han flittigt humoren som redskab, men prøver også at skælde forskerne lidt ud.

Det gør han, når han stiller spørgsmål om, hvordan forskeren overhovedet ved, at de ting, som de siger, er rigtigt.

Han kunne for eksempel finde på at stille spørgsmålet: ”Kan vi bevise, at der har været en istid, eller er det bare noget forskerne prøver at bilde os ind?” - i et projekt om sten i geografi.

Det udfordrer eleverne på deres egne præmisser og får dem til at arbejde mere engageret med de problemstillinger, de selv har stillet op.

I hans undervisning bliver der brugt mange virkemidler samt afprøvet mange videnskabelige eksperimenter og forsøg. Alt fra sæbebobler, døde mus, blåmejseæg og mindstorm-robotter bliver taget i brug og undervisningsmetoder som rollespil bliver også anvendt.

Elever som prøvekaniner

Den prisvindende lærer har også taget inspiration og forslag fra KA-STEM-uddannelsen ind i sin egen undervisning:

”Mine elever har bare været prøvekaniner i et helt år, og det synes de er sjovt,” siger han i latter og forsætter med et eksempel.

”Til et af de første kurser på KA-STEM arbejdede vi meget med didaktisk transposition. Dvs. at tage noget, der egentlig er rigtig svært for folkeskoleelever, og så bearbejde det til det niveau som undervisningen skal føres på.”

”Vi har fx arbejdet med en case på studiet om Tipping points, såsom smeltningen af permafrost. Tipping points kan godt være et abstrakt emne for eleverne at arbejde med, men så laver man det om, så det er mere spiseligt for eleverne. Man forklarer dem om drivhusgasser og prøver at se om vi kan lave nogle forsøg i fysiklokalet, der kan illustrere de her tipping points.”

Tværfaglighed som Toolbox

Det er ofte problem- og projektbaseret læring som Emils undervisning er bygget op omkring, og hyppigt er det på tværs af de naturvidenskabelige fag.

Selv synes han godt om tværfagligheden og siger: ”Eleverne får en helhed ud af undervisning, der er tværfaglig, og en forståelse for, at tingene ikke kan stå for sig selv.”

Her kommer vi tilbage til sæbeboblerne, som altså sagtens kan bruges som undervisningsværktøj, når eleverne skal måle vinkler og samtidig lære om kemiske strukturer og matematiske formler.

KA-STEM-uddannelsen leder også op til, at tværfaglighed er vejen frem. Det er Emil rigtigt glad for, for det er sådan, han selv godt kan lide at undervise.

Siger du altid ja?

Emils elever skal ofte selv arbejde med at udarbejde en problemstilling og komme med løsningsforslag – noget der tit resulterer i sjove projekter og skøre idéer, som han så skal beslutte om de kan gå videre med.

”Jeg siger stort set altid JA! Og så ser vi hvor det fører hen. Nogle gange lykkes det ikke, men det er der jo også en læring i,” siger han.

Emil underviser i udskolingen og i ren Thomas Edison stil, elsker han at tænde lyset i elevernes øjne og genvække deres nysgerrighed omkring naturfagene.

”Nysgerrigheden er ofte tabt, når eleverne når til udskoling. Og jeg synes det er sjovt at få genetableret det i dem. Og det kan jeg også bruge KA-STEM-uddannelsen til,” siger han.

Tilbage til fysiklokalet

Vi slutter af med et besøg på den skole, hvor Emil underviser, Gribskolen i Græsted. Her kommer vi ind i et fysik-kemilokale, som lige præcis har den samme lugt og overtegnede borde, som de fleste ville kunne huske. Dog med et tvist, for her er gammeldags udenadslære og faciteksperimenter erstattet af Emils nysgerrige tilgang til undervisning - alt fra syrer og baser, mikroplastik, block-programmering til Tipping points - nu også med en velfortjent Ørsted-medalje.