Forsker: Alt for ofte taler forskningsformidling til de samme

De fleste mennesker bliver ikke engagerede eller overbeviste af fakta alene. De skal også føle noget, og for mange kræver det noget andet, end en forsker med nogle tal, siger postdoc Sabrina Vitting-Seerup.

Forskningsbaseret viden er en ekstrem vigtig ressource i erhvervslivet og i samfundet. Men mens videnskab bliver mere kompleks, er vi ikke blevet bedre til at udbrede den.

“Det er enormt synd, for det betyder, at der er fantastisk viden, der aldrig kommer bredere ud,” siger Sabrina Vitting-Seerup, postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik.

“Hvis vi skal lave forskningsformidling, der faktisk rager folk, så bliver vi nødt til at gøre det på nye måder."

Det er ikke fordi Sabrina Vitting-Seerup ikke har en forkærlighed for klassisk populærvidenskabelig formidling. Hun har selv rejst landet rundt, holdt foredrag og modtaget priser for det. Men det er de samme personer, der ender med at lægge øre til.

"Vi ender med at tale med den samme gruppe mennesker. Og det betyder også, at der er en gruppe mennesker, vi aldrig taler med,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

“At formidle forskning handler altså ikke kun om at bruge flere billeder i sine slides, eller bruge kortere ord i sine kronikker. Hvis vi skal have flere mennesker i tale, også dem, der måske ikke tror på klimaforandringer eller vacciner, så skal vi gøre noget andet," siger Sabrina Vitting-Seerup.

 

 

Mere end data

Om man skal formidle resultaterne fra en klimarapport til den brede befolkning eller klargøre GDPR-lovgivningens konsekvenser til kollegaer, er der brug for mere end hård data – der er også brug for at vække nogle følelser.

“De fleste mennesker blive ikke engagerede eller overbeviste af fakta alene. De skal også føle noget, og for mange kræver det noget andet, end en forsker med nogle tal,“ siger Sabrina Vitting-Seerup.

“Når vi ser på voksende vaccineskepsis, eller når folk ikke lytter til forskning i bæredygtighed, så er det hverken fordi de er dumme eller onde. Det er reelt svært at engagere sig i den forskningsformidling, de fleste tyer til.”

Tænde en gnist

Corona-krisen har understreget, at der er aspekter af succesfuld formidling af videnskabelig viden, som handler om modtagerens følelser.

”Vi hørte fx Søren Brostrøm sige, at folk var Corona-trætte. Ikke fordi sygdommen ikke længere var farlig, men fordi folk ikke orkede mere. Der var brug for, at vi tændte en gnist og noget drive i folk – og det gør man sjældent med statistikker, desværre,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

”Ser vi på vaccineskeptikere, så er det også sjældent, at information om smittetryk eller vigtigheden af vacciner for flokimmunitet rigtig rykker noget. Vi skal bygge tillid – ikke drukne folk i fakta – hvis vi skal nå de her mennesker, der jo faktisk bare ønsker sig et godt liv. De er ikke ondsindede superskurke”, griner hun.

Start samtalen på en anden måde

Det er ikke fordi komplekse problemer som vaccineskepsis kan løses med en samtale eller en god film. Men det kan få startet samtalen på en anden måde, mener Sabrina Vitting-Seerup.

På samme måde som filmen Don’t Look Up for nyligt gav en ny indgang til at forstå klimaforskning. Her spiller Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence astrofysikere, der har spottet en asteroide på vej mod jorden, for derefter at kæmpe med at blive hørt af spekulative politikere, kyniske erhvervsbosser og overfladiske medier.

“Don’t Look Up viser en ny måde at lave forskningsformidling på. Den fortæller måske ikke noget om klimaforskningens resultater, men den viser den frustration og vrede, der følger med,” siger Sabrina Vitting-Seerup.

“Den lærer os noget emotionelt, som også er vigtigt, hvis man for alvor skal forstå, hvad der foregår på samfundsplan.”