Professor: Drop fokus på facit og opdyrk den matematiske tænkemåde

Når vi lægger en klimapolitik, trækker den på modeller over fremtidig temperaturstigning, stigninger i vandstand og forventet tørke, og når politikere vil rykke pensionsalderen eller skære kontanthjælpen, er det finansministeriets regnemodeller, der fortæller hvad konsekvensen bliver.

Matematiske modeller har på den måde indtaget rollen som både spåkone og beslutningstager. Til sammen gør de matematikken vigtigere end nogensinde, siger professor ved Københavns Universitet Morten Misfeldt, der netop har udgivet bogen “Matematik med mening”.

“Matematik er blevet det filter, vi forstår verden med,” forklarer han.

“Coronakrisen viste med al tydelighed, at matematik er en nødvendig del af vores krisehåndtering. Den gruppe matematikere, økonomer og sundhedsprofessionelle, der regner på modeller over sygdomstilfælde, har haft en enorm indflydelse på vores hverdag under pandemien.”

Fedtet ind i matematisk modeller

Det vil ikke være sidste gang matematiske modeller indtager så prominent position i den demokratiske debat, mener professoren.

“Vi lever i en verden ramt af kriser, og de afgørende beslutninger er fedtet ind i matematiske modeller. En mere usikker fremtid betyder, at vi kommer til at sætte endnu mere tillid til endnu mere usikre modeller. Derfor er det også centralt, at fremtidige generationer øver sig i at se, hvornår modeller har betydning for vores liv og samfund.”

Det kræver mere end matematiske færdigheder, siger Morten Misfeldt.

“Det er ikke for alvor vigtigt at folk kan regne helt rigtigt eller vildt hurtigt. Det vigtige er, at man lærer matematik som en måde at tænke på og som en måde at tilgå verden på.”

Tæmmet fantasi

Matematikken ligger i forlængelse af almindelig problemløsning i vores dagligdag. Alligevel er det ikke en naturlig tilstand at være matematisk, siger Morten Misfeldt.

“Når man laver matematisk arbejde, kræver det typisk at man koncentrerer sig og lægger sin intuition og kropslige erfaringer på hylden. At være matematisk kræver, at man styrer samspillet mellem sin logiske tænkning og sine kropslige oplevelser,” forklarer han.

“At være matematisk giver en måde at tænke på, hvor du kan tæmme din fantasi med logik og bruge den til at skabe løsninger og ideer, som har gang på jorden. Og det giver en måde at forstå din omverden, hvor du finder sammenhænge og systemer i verden omkring dig og kan overføre dem til helt ukendte problemer med en systematisk tilgang.”

Matematik forbundet med sanserne

I “Matematik med mening” argumenterer Morten Misfeldt for, at det er vigtigere, at skoleelever lærer denne matematiske tilgang til verden end at de husker formler og fakta.

“Vi har længe været meget fokuseret på de kompetencer, elever kommer ud af skolen med. Jeg vil gerne have, at vi taler mindre om facit og mere om erkendelser. Vi skal tale om elevers glæder og sorger med matematikken, frem for at fokusere på, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har brug for undervisning, der er mere erfaringsorienteret, mere undersøgelsesorienteret og mere forbundet med alle vores sanser.”

Det er ikke nødvendigvis ligetil at skabe den form for undervisning, siger Morten Misfeldt.

“Eleverne skal selvfølgelig lære matematiske teknikker og regnestrategier, men det må ikke blive det vigtigste i undervisningen at træne løsrevne regnemetoder. Hvis de skal lære at se verden gennem matematik, skal eleverne skal tale, tegne og skrive matematik så meget som muligt.”

Undersøgelsesbaseret undervisning og scenariedidaktikken er to tilgange, der kan hjælpe, påpeger han.

“Undersøgende UV fordi det aktivt træner et undersøgende matematisk mindset og scenariedidaktik fordi det meget eksplicit arbejder med forestillinger og samspillet mellem forestillede situationer og matematisering."