Nyslået kandidat i STEM-undervisning: Min erfaring gjorde uddannelsen endnu bedre
Danmark mest hædrede naturfagslærer kan nu også kalde sig kandidat i STEM-undervisning. Emil Hjerl tog uddannelsen for at udvikle sin undervisning, men er blevet inspireret til mere.
Naturfagslærer Emil Hjerl kan allerede bryste sig over at have modtaget H.C. Ørsted Medaljen i bronze, Novo Nordisk’ Naturfagslærerpris og titlen som Årets grundskolelærer fra Unge Forskere. Nu står der også cand.scient. på CV’et. Som en af de allerførste har Emil Hjerl nemlig taget kandidatuddannelsen i STEM-undervisning.
“Den her uddannelse har været rigtig god for mig, fordi jeg kommer fra gulvet,” fortæller han.
“Jeg havde ti års erfaring som lærer, inden jeg startede på studiet. Og det har givet mig en langt større glæde på uddannelsen, at jeg har kunne inddrage rigtig meget af min erfaring. Fordi jeg med det samme kan se, hvordan jeg kan bruge det, vi lærer, i praksis.”
Uddannelsen er særlig velegnet til læreruddannede, der som ham selv har nogle år foran tavlen med i bagagen, vurderer Emil Hjerl.
“Når du kommer med erfaringerne, så har du noget at bygge videre på, og du får nogle dybere tanker om undervisning. Det er det, der gør uddannelsen fantastisk,” siger han.
Bliv kandidat i STEM-undervisning
På uddannelsen arbejder du med at udvikle vedkommende undervisning i naturfagene og/eller matematik med udgangspunkt i samfundsrelevante problemstillinger.
Du kan tage uddannelsen uanset hvor i landet du bor. Undervisningen foregår både online, i regionen hvor du bor, samt i Odense på planlagte dage.
STEM-undervisning kan læses som en toårig kandidatuddannelse, hvor du læser på fuld tid, eller som en fireårig erhvervskandidatuddannelse på deltid hvor du studerer, samtidig med at du er i job.
Teori til at matche mavefornemmelse
Som lærer på Gribskolen har Emil Hjerl udviklet den naturfagsundervisning, han har fået priser for. På kandidatuddannelsen i STEM-undervisning har han fået et teoretisk grundlag til at matche hans didaktiske mavefornemmelse, fortæller han.
“Der var ting, jeg gjorde i min undervisning, jeg vidste virkede. Jeg vidste bare ikke, der var en teori, der beskrev det. Og det har gjort mig i stand til at gå ind og lave ændringer, der har gjort undervisningen endnu bedre,” fortæller han.
“Det er både med andre evalueringsformer, og andre måder at tænke undervisningsmateriale. Når man laver sit eget undervisningsmateriale, som mange gør, så ved man nogenlunde, hvad man skal kigge efter for at få det til at fungere. Med den her uddannelse er jeg blevet specialiseret i at kigge efter de rigtige ting, så jeg kan lave kvalificerede rettelser og ændringer i min undervisning, så eleverne får mere ud af det - i stedet for at bruge min mavefornemmelse.”
Netop mavefornemmelse over for viden, er temaet i Emil Hjerls speciale. Her har han set på, hvordan STEM-undervisere kan vælge den bedste litteratur til deres elever. Selv om rutinerede lærere kan komme langt ved at vælge tekster på baggrund af deres erfaring, så er det værd at tænke systematisk over elementer som læsestrategier og forforståelse.
Inspireret til at forske
Præcis hvad kandidatgraden skal lede til, er Emil Hjerl endnu ikke afklaret med.
“For mit vedkommende var målet ikke et nyt job. For mig har motivationen fra starten været at få pirret min nysgerrighed og udviklet min faglighed. At gøre mig selv bedre inden for mit område,” fortæller han.
I mellemtiden har kandidatuddannelsen vist Emil Hjerl nye måder at bruge den faglighed. For eksempel ser han det nu som en mulighed at arbejde med at uddanne nye tværfaglige naturfagslærere.
“Det har virkelig inspireret mig meget i retning af at forske eller dykke ned i større projekter, men det var ikke min tanke fra starten,” siger Emil Hjerl.
“Jeg gjorde det faktisk lidt som en hobby, fordi jeg kunne se mening i det. Det er også den uddannelse, jeg har fået de bedste karakterer i. Simpelthen fordi jeg synes, det var sjovt.”