Ny ph.d.-studerende: Vi skal udnytte kroppen for at lære programmering 

Fra USA til Norge er programmering i færd med at gøre sit indtog på skoleskemaet, og det samme kommer efter alt at dømme til at ske i Danmark - selv om den konkrete løsning endnu er i politisk limbo.  

Men vi ved stadig ikke, hvordan vi bedst underviser børn og unge i kodning og computational science, siger Fridtjof Ronge Gjengset, der er ny ph.d.-studerende på Institut for Naturfagenes Didaktik.  

“Det er et nyt forskningsfelt, og det er stadig ikke etableret, hvordan vi effektivt skal undervise i og evaluere programmering på det her niveau,” forklarer han. 

De næste år skal Fridtjof Ronge Gjengset undersøge, om ideen om embodied cognition kan være en af nøglerne til at få succes med at undervise abstrakte kode-koncepter til elever i udskoling og på gymnasiet.   

“Embodied cognition går ud på at se, hvordan vi bruger kroppen, når vi tænker,” forklarer Fridtjof Ronge Gjengset.  

Kognition med kroppen 

Traditionelle teorier om kognition behandler kognitive processer, som noget der udelukkende foregår i hjernen. Men nyere hjerneforskning og empirisk forskning tyder på, at miljøet omkring os og kroppens tilstand påvirker kognitionen. Læring hænger på den måde tæt sammen med kroppen, sanserne og omgivelserne. 

“Den gamle teori opfatter hjernen som en computer, hvor du har et input, laver nogle beregninger og får et output. Men når vi ser, på hvordan folk tænker, kan vi se, at det ikke er tilfældet,” mener Fridtjof Ronge Gjengset.  

“Vi er ikke i stand til at arbejde 100 procent hele tiden. Du kan have en dårlig dag. Du kan have et møde, hvor du glemmer alt, du skulle have sagt. Vi kan ikke behandle hjernen som en computer, og embodied cognition går ud på at tage højde for, at vi er mennesker.”  

Gestik og kode-koncepter 

Og netop i arbejdet med koder og computere er der behov for at få kroppen i brug, mener Fridtjof Ronge Gjengset. 

“I de fleste naturfag har du en fysisk modpart. Hvis du lærer eleverne om en bolds bevægelse i fysik, kan du give eleverne kropslig erfaring med det. Men det har de ikke nødvendigvis i programmering. I de fleste tilfælde arbejde de bare på deres computer, og for mange elever er det vanskeligt at forstå og ikke særligt motiverende,” siger Fridtjof Ronge Gjengset. 

Her kan kroppen potentiel tages i brug for at gøre de abstrakte og konceptuelle aspekter af programmering mere håndterlige størrelser, vurderer han.  

“Jeg er nysgerrig på at se, ikke bare hvordan eleverne koder, men hvordan de bruger deres krop, når de taler om at programmere - som fx hvordan de gestikulerer, når de taler om specifikke koncepter,” siger Fridtjof Ronge Gjengset. 

Lærere som eksperter 

I første omgang vil Fridtjof Ronge Gjengset dog fokusere på, hvordan undervisere bruger deres krop.  

“Det er lærerne, der er eksperterne. Min tanke er at lave en form for multimodal analyse, som indebærer at se på det kropssprog, lærere bruger, når de taler om programmering, og se, hvordan det korrelerer med det, de siger og skriver,” siger Fridtjof Ronge Gjengset. 

Jeg er nysgerrig på at se, ikke bare hvordan eleverne koder, men hvordan de bruger deres krop, når de taler om at programmere

“Når du bruger gestik og intonationer af dine ord, kan du ændre meningen af det, du siger. Og du kan tilføje mening, der er vanskelig at forklare med ord alene. Et eksempel kan være, at du bruger dine hænder til at forklarer noget, der foregår i et tredimensionelt rum.” 

Ved at koble observationer med eksisterende viden om embodied cognition, håber Fridtjof Ronge Gjengset at kunne komme frem til, hvornår og hvordan kroppen kan bruges i undervisning af programmering og computational science – på en måde, så det kan deles med andre lærere.  

Faldt i hak 

Fridtjof Ronge Gjengset var i gang med sin egen kandidatuddannelse i Oslo for at kunne undervise i matematik og fysik, da Norges regering gjorde programmering obligatorisk.  

“Det blev gjort på en måde, hvor det ikke var klart, hvad de egentlig ville have lærere til at gøre. Og der var ikke nogen, der havde et godt svar på, hvordan vi skulle undervise det,” forklare han. 

Fridtjof Ronge Gjengset blev fanget ind i forskningen i, hvordan man underviser i computational science. Og da han senere stødte på teorier om embodied cognition faldt det i hak, forklarer han.  

“For mig er det en tilgang, som passer bedre med menneskelig adfærd. Det er underligt, at det ikke er normen for, hvordan vi tænker om at tænke.”