Professor: Vi skal genoplive og genopleve Niels Bohrs glæde ved videnskaben 

Da den tyske fysiker Werner Heisenberg i 1920’erne besøgte København, tog Niels Bohr ham og et par andre fysikere med ud at sejle. Ude på havet diskuterede gruppen videnskab og løste problemer med fundamentet for den spirende kvantefysik.  

Historien, der kommer fra Heisenbergs egen biografi, er simpel. Men for professor i videnskabshistorie og -filosofi Hans Halvorson er den ikonisk.  

“Når jeg ser på Niels Bohr, ser jeg en mand, der nød hvad han lavede,” siger Halvorson, der holder sin tiltrædelsesforelæsning på Institut for Naturfagenes Didaktik d. 9. juni.  

“Det er den glæde ved at bedrive videnskab, som jeg forbinder med Bohr. Og som vi på mange måder har mistet.” 

Hans Halvorson selv blev efter eget udsagn drevet væk fra fysikken af dårlig videnskabspædagogik, som først fik ham til at læse digte fra 1800-tallet og siden filosofi.  

“Dengang var der en koldkrigs-tilgang, hvor det handlede om at regne hurtigere end modparten. I dag er der en krig mellem selskaber, som handler om, hvem der kan bygge kvantecomputeren hurtigst. Og sagen er, at det gør videnskab mindre sjovt. Du mister forundringen ved at opdage,” siger Hans Halvorson.  

“Jeg har et ønske om, at vi holder Bohrs tilgang til videnskaben i hævd, så nutidens forskere ser det som et forbillede for dem selv og deres studerende. Hvis vi kan det, tror jeg ikke bare, at vi vil lave bedre videnskab, men det vil også tilfredsstille os som mennesker.” 

At se den bredere sammenhæng 

For Niels Bohr var det naturligt at tænke sin videnskab ind i bredt perspektiv. Hans far, Christian Bohr, var professor i fysiologi og medlem af Videnskabernes Selskab. Efter møder samledes selskabet hjemme hos familien Bohr, hvor Niels og hans søskende kunne sidde og lytte til samtaler mellem professorer i fysik og lingvistik. 

Bohr ville have haft vanskeligt ved at finde sig til rette i den langt mere fragmenterede tilgang til videnskaben, vi har i dag, mener Hans Halvorson.  

“Naturvidenskab er i dag en kæmpe forretning, hvor de fleste forskere bruger deres tid på små dele af et langt større billede. Som studerende får du stillet projektopgaver, og kun meget sjældent vil en pædagogisk underviser fortælle studerende, hvordan det passer ind i en sammenhæng,” siger professoren. 

“Min fornemmelse er, at vi i den vestlige verden, har et problem med manglende interesse for naturvidenskab. Vi ser, at interessen for ren naturvidenskab falder, undtagen hvor det har teknologisk fordel. Og jeg tror, at en af grundene er, at studerende ikke er interesseret i at udføre en beregning eller lave et eksperiment, når de ikke ved hvorfor.” 

Bohrs syn på objektivitet 

For Hans Halvorson er Niels Bohr en vidnesbyrd om, hvorfor forståelse af den større sammenhænge og den brede dannelse er vigtig for naturvidenskaben.  

“Bohr var humanist. Han så hvordan forskere inden for psykologi var meget klar over deres egen forudindtagethed, og over at adskille den fra fænomenet, de undersøger. Han erkendte, at det også var nødvendigt i fysik. At videnskaben skabes af mennesker, og at mennesker laver fejl,” siger Hans Halvorson.  

Bohr vidste, at den største trussel mod objektivitet er illusionen om, at den er opnåelig.

I dag er det synspunkt formentlig endnu mindre populært, end det var i 1960’erne, vurderer professoren.  

“Der hersker en global frygt for subjektivitet i naturvidenskaben. Og der er stadig dem, der insisterer på at fremstille fysikken som en renere og mere objektiv videnskab,” siger han.  

“For mange markerer kvanteteori objektivitetens kollaps i naturvidenskaben, og Niels Bohr er blevet personificeringen af den udvikling, som en, der har tillod sig selv at være subjektiv.” 

Men Bohrs syn på objektivitet er misforstået, mener Hans Halvorson.  

“De oprindelig tekster viser, at Bohr var meget optaget af at komme med objektive beskrivelser. Men han var også bevidst om, at det er en proces og ikke en boks, man krydser af. Han vidste, at den største trussel mod objektivitet er illusionen om, at den er opnåelig,” siger han.  

“Men det betyder ikke, at han opgav at stræbe efter objektivitet.” 

Lingvistik og matematik 

Bohrs forståelse af objektivitet er et af omdrejningspunkterne i Hans Halvorsons egen forskning. Det er ikke en forståelse, der kan aflæses direkte, men skal udledes ved at nærstudere Niels Bohrs breve og noter, som er bevaret i Niels Bohr Arkivet.  

Det arbejde har draget Hans Halvorson dels i retning af lingvistikken for at forstå Bohrs sprog og ordvalg i detaljen. Og dels i retning af matematikken, for at oversætte Bohrs argumenter til et format, som bruges i fysikken i dag.  

På den måde har både fysikken og digtene fra 1800-tallet en rolle at spille for Hans Halvorson.  

“Jeg føler mig meget heldig, fordi det, jeg laver, på nogen måder er tættere på den måde Bohr arbejdede, end hvad mange fysikere gør i dag,” siger Hans Halvorson.