Professor vil gøre fysikkens historie brugbar for fysikforskningen 

At forske i videnskabshistorie på en måde, der hjælper videnskaben. Det er ambitionen for Richard Staley, professor i videnskabshistorie ved Institut for Naturfagenes Didaktik. 

"Jeg vil gerne oprette et projekt, der er orienteret mod fysikkens fremtid og ikke kun orienteret mod dens arv," sagde Richard Staley.  

"Et projekt, der vil kunne samle materiale fra aktuelle forskningsprojekter, så fysikere, der arbejder nu, kan være med til at skabe fremtidens arkiver."

Richard Staley håber at gøre forbindelsen mellem moderne forskning i fysik og fysikkens historie stærkere. Og at kunne forske ud fra Niels Bohr Arkivets arkivbeholdninger er perfekt til det formål. 

"Noget af det interessante ved Niels Bohr Arkivet er, at det er et arkiv på et fysikinstitut. Selvom det er en uafhængig institution, er den tæt knyttet til Niels Bohr Institutet," siger Richard Staley. 

En indsamlingspraksis, der er nyttig for videnskaben 

Arkiver som Niels Bohr Arkivet har historisk indsamlet meget materiale, efterhånden som personer, der har været vigtige for fysikken, nærmer sig slutningen af deres liv.  
 
"Min idé er at forsøge at skabe en indsamlingspraksis, der er nyttig for videnskaben, mens den udvikler sig," siger Richard Staley, der deler sin tid ligeligt mellem sine to professorater i Cambridge og København. 
 
Hvordan dette skal gøres i praksis, er et åbent spørgsmål. Men der er inspiration at hente fra andre forskningsprojekter, påpeger professoren.  
 
"Da Human Genome Project blev lanceret, var folk opmærksomme på genomforskningens potentielt problematiske karakter, og de tildelte ressourcer til forskning i etiske, juridiske og sociale konsekvenser," sagde Richard Staley.  
 
"Og der er nu et fællesskab af forskere og jurister, der dannede sig omkring Human Genome Project. Målet for mig her er at gøre noget lignende for fysikken."  

Historie for at forbedre uddannelse

Et muligt område at fokusere på kunne være forholdet mellem historiske arkiver og igangværende forskning i klimavidenskab, som er en del af arbejdet på Niels Bohr Institutet. 
 
"Alle er klar over, at der er en hel række sociale konsekvenser i klimavidenskaben, og måske er der en følelse blandt forskere af, at dokumentation af deres arbejde er vigtigt, og at de måske lærer noget af historikere, filosoffer og andre. Klimaforskere bygger også selv et arkiv over vores planets atmosfæriske historie," siger Richard Staley. 
 
Et andet område kunne være, hvordan fysikere uddannes.  

"Der er ofte en spænding mellem, at mange fysikere bliver uddannet til at være forskere i fysik, men kun få ender i den rolle. Mange fortsætter med at gøre noget andet. Spørgsmålet er, om fysikere uddanner deres studerende til at blive forskere eller borgere eller noget tredje?"  
 
"Hvis vi for eksempel indsamler information om uddannelse i fysik, og hvordan det er at være ph.d.-studerende, postdoc og forskningsleder inden for bestemte forskningsområder, så får vi måske et billede af fysik som en disciplin, som fysikere kan bruge til at forbedre både den måde, de udvikler deres arbejde på, og til at hjælpe med at integrere fysik med andre felter og aktiviteter," siger Richard Staley.  

Hvordan ny fysik bliver til 

Hvis Richard Staley kan finde det rigtige område og det rigtige projekt, kunne idealet være at overtale et forskerhold til at dele infrastrukturen i deres arbejdspraksis og hjælpe med at systematisere, hvad de har brug for for at arbejde sammen. Til det formål kunne fysikere og historikere mødes regelmæssigt, og forskerholdet kunne dele deres publikationer og måske endda e-mailkorrespondance.

Jeg vil gerne oprette et projekt, der er orienteret mod fysikkens fremtid og ikke kun orienteret mod dens arv

"Det er den slags indsigt, der kunne være interessant," siger Richard Staley. 
 
"En af mine studerende i Cambridge skrev sin ph.d.-afhandling om den første observation af et sort hul. Hun lavede en deltagende observation med BHI-gruppen på Harvard i flere måneder og viste, hvordan flere teknikker, man også kan spore inden for kunsthistorien, var vigtige for forskere, der udviklede deres tilgang til sorte huller – et objekt, der endnu ikke var set.” 
 
Undersøgelsen viste, hvordan forskere trak på repræsentationer af sorte huller siden 1970'erne for at skabe ny fysik. Og på den måde gav specialet et billede af, hvordan den nye fysik blev til. 
 
"En samling, der taler til fysik nu og i fremtiden, kan hjælpe fysikere med at forstå deres arbejde og deres plads i samfundet anderledes,” siger Richard Staley.