Videnskabeligt sprog kan ikke testes alene med pen og papir

Det talte og skrevne sprog er i hovedsædet, når skoleelevers videnskabelig viden vurderes. Men det giver en snæver opfattelse af, hvad elever kan.

“Vi skal udvide, hvad der tæller som videnskabeligt sprog,” siger Magdalena Kersting, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

Magdalena Kersting er en af koordinatorerne for Languages & Literacies in Science Education, en special interest group under European Science Education Research Association (ESERA). Gruppen netop har afholdt et to dage langt møde i København, hvor et af de store temaer var, hvem der har adgang til det videnskabelige sprog.

“I dag ser vi, at elever ikke bliver anerkendt og bliver dårligere bedømt, hvis de ikke kan de rigtige ord,” siger Magdalena Kersting.

“Vi glemmer, at det videnskabelige sprog er multimodalt. Børn udtrykker videnskabelig forståelse gennem deres handlinger, før de kan gøre det i tale og skrift. Hvorfor sidder vi stadig og retter med den røde pen og trækker point fra, når målet er at engagere børn i naturvidenskab.” 

Drivkraft til at ændre undervisning 

Arbejdsgruppen samlede omkring 30 forskere fra hele verden for at diskutere udfordringer med at give alle adgang til et videnskabeligt sprog – ikke mindst i en paneldebat mellem professor Clas Olander (Malmö Universitet), professor Christina Siry (University of Luxemburg), professor Eduardo Mortimer (Federal University of Minas Gerais) og professor Kristina Danielsson (Stockholm Universitet). 

Her understregede deltagerne, at der ofte ikke tages højde for den multifacetterede måde, elever opbygger deres videnskabelige forståelse på, når det kommer til undervisningen og i bedømmelse af elever.  

Og selvom gruppen ikke har alle svarene, så er det noget forskerne ønsker at ændre, siger Magdalena Kersting.  

“Den viden, forskningsfeltet har bygget op over de sidste 10 år omkring det multimodale, har konsekvenser for, hvordan vi bør designe undervisning, og hvordan vi bør evaluere elever. Vi håber at debatter og møder som det her, kan være den drivkraft vi har brug for, for at ændre naturfagsundervisning til det bedre.” 

Non-verbalt videnskabeligt sprog 

Et af områderne som forskerne vil have større fokus på, er den non-verbale kommunikation, fortæller Magdalena Kersting.  

“Elever kan både lære og kommunikere nonverbalt gennem fx gestikulation og ansigtstræk eller ved at tegne eller bevæge sig. Og hvis vi holder det for øje, kan undervisningen blive mere inkluderende og give eleverne flere måder at engagere sig med videnskab på.” 

Et sådan skift i tilgangen skal understrege, at videnskab ikke kun handler om at lære et sæt af fakta og termer, men også om at udvikle en dybere forståelse gennem forskellige former for interaktion og praksis.  

“Det handler om at udforske, stille spørgsmål, observere, og eksperimentere – uanset om det sker gennem ord, billeder eller handlinger,” siger Magdalena Kersting.  

Oplevelser overses 

Et andet problem ved at vægte det talte og skrevne sprog tungt, er, at lærere ikke får øje på de oplevelser med naturvidenskaben, børn allerede har. 

“Børn er ikke tomme kar, vi fylder på. De kommer til klasserummet med unikke erfaringer og historier, og det risikerer vi at overse,” siger Magdalena Kersting. 

Der ligger et stort potentiale i at bygge videre på elevers egne ressourcer. Det samme gælder de flersprogede børn, som ellers ofte anses som en udfordring der skal overkommes, lød det på ESERA-gruppens møde.  

Flersproglighed som ressource 

I dag vil de fleste klasseværelser have en stor andel af elever med flersproglig baggrund. Og det skal man se som en ressource, frem for at rette på dem, når de ikke kan komme frem til korrekte danske ord, lød det i paneldebatten.  

“Elever med andre sprog kan bringe nye begreber til bordet. Vi ved for eksempel, at flersprogede studerende bruger metaforer fra et sprog i et andet sprog, for på denne måde at udtrykke deres forståelse. Det kan måske lyde skørt, men det kan stadig give mening,” siger Magdalena Kersting. 

Ved mødet i ESERA-gruppen var 14 lande fra fem kontinenter repræsenteret. Magdalena Kersting håber at gruppens diskussioner kan sprede sig, og skabe forandringer for undervisning.