Nyt forskningsprogram skal styrke science- og matematikundervisning i gymnasiet 

Forskere og praktikere skal arbejde tættere sammen for at forbedre undervisning i science og matematik i gymnasiet. Sådan lyder målet for et nystartet forskningsprogram, der lanceres af Institut for Naturfagenes Didaktik og skal løbe over de næste fem år.  

“Vores ambition er at skabe Danmarks stærkeste platform for forskning på gymnasieområdet indenfor science- og matematikundervisning,” siger Lene Møller Madsen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik og leder af det nye forskningsprogram.

“Med programmet vil vi både samle den eksisterende forskning inden for gymnasieområdet og gøre den synlig for lærere. Og vi vil sætte retning på ny forskning i samarbejde med gymnasielærere og forskere, både i fagene og i fagdidaktikken.” 

Forskningsprogrammet bliver officielt lanceret d. 4. april i København, hvor alle med interesse i gymnasieverdenen er meget velkomne.  Du kan tilmelde dig her. 

Nyt fælles mødested 

Under forskningsprogrammet bliver der skabt seks forskellige forskningsnetværk, hvor gymnasielærere og forskere på tværs af institutioner kan mødes.

“Vi vil gerne skabe et nyt fælles mødested, hvor der er plads til dialog og udveksling mellem fagforskere, fagdidaktikere og praktikere,” fortæller Lene Møller Madsen.  

“Hvis forskningen skal gøre en forskel ude i klasselokalet, har vi brug for et tættere bånd mellem dem, der forsker i undervisning, og dem, der underviser. Samtidig har vi brug for at gøre det lettere for gymnasielærere at få glæde af den viden, som allerede eksisterer.” 

De første to netværk er allerede nedsat. Det første af disse stiller skarp på systematisk praksisudvikling i matematik gennem lektionsstudier, og det andet vil udvikle undervisningsmetoder baseret på embodied cognition, det at forstå naturvidenskaben gennem kroppen.  

For alle netværk gælder det, at de gennem seminarer, skriveophold og afholdelse af workshops skal udvikle og afprøve forskning og undervisningspraksis i tæt samspil. Ideen er at hvert netværk producerer en fondsansøgning til et forskningsprojekt med både forskere og gymnasielærere i løbet af netværkets toårige levetid. 

Vær med til at forme fremtidens undervisning 

Temaerne for de kommende netværk er endnu ikke fastlagte. Det er nemlig også op til deltagende gymnasielærere at byde ind med de emner, de finder mest relevante, fortæller Lene Møller Madsen.  

“Forskningsprogrammets aktiviteter skal sikre, at det er meningsfuldt for så mange som muligt at deltage. Vi vil gerne have så mange som muligt med til at forme fremtiden for matematik- og scienceundervisningen i gymnasiet.” 

Hvis forskningen skal gøre en forskel ude i klasselokalet, har vi brug for et tættere bånd mellem dem, der forsker i undervisning, og dem, der underviser.

I programmets første år er der fokus på opstart af de første netværk, samt på at udarbejde nye publikationer til at beskrive state-of-the-art inden for matematik- og scienceundervisning. Blandt andet vil forskningsprogrammet lave en kortlægning af naturvidenskabelige gymnasielæreres uddannelse i omkringliggende lande.  

“Vi skal omsætte fagdidaktisk forskning til kompetenceudvikling af gymnasielærere og -ledere. På den måde skal dette forskningsprogram også bidrage til forskningsbaseret udvikling og styrkelse af gymnasielæreruddannelserne,” siger Lene Møller Madsen.