Studie finder racisme - og modstand mod det - under overfladen i gymnasiefysik
Forskere ved Københavns Universitet ville vide, hvordan gymnasieelever interagerede med et undervisningsspil i fysik. Men observationerne rummede så mange eksempler på problematisk adfærd, at det ikke kunne ignoreres.
Diskussioner blandt gymnasieelever i fysik er ikke begrænset til fagbegreber og eksperimenter. Gennem flere timers observationer så forskere ved Københavns Universitet, hvordan fysik bliver filtret sammen med elevernes håndtering af køn og etnicitet – ofte i en atmosfære af hverdagsracisme.
“Vi havde ikke sat os for at finde hverken racisme eller sexisme i de her observationer,” fortæller Jesper Bruun, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik og leder af forskningsprojektet Marsbasen.
“Det dukkede bare op som en integreret del af, hvordan fysik foregik i nogle klasseværelser.”
Forskerne ville undersøge, hvordan elever kommunikerer med hinanden, mens de arbejder med åbne og undersøgende opgaver i et læringsspil, da de fandt en alarmerende mængde racisme og sexisme i samtalerne. Omvendt så forskerne også, at eleverne brugte deres forskellige kulturelle baggrunde til at deltage mere meningsfuldt i undervisningen.
”Denne her forskellighed gjorde, at vi var nødt til at undersøge det nærmere for at blive klogere på, hvad der egentlig foregår i de her klasseværelser,” siger Jesper Bruun.
Opdagelserne er offentliggjort i et nyt studie i tidsskriftet Science Education.
Racistisk baggrundssnak
Jesper Bruun bragte sine mange timers optagelser fra klasseværelser til KT Doerr, der på daværende tidspunkt var ansat på Marsbasen projektet. KT er i dag adjunkt på Malmö Universitet og forsker i krydsfeltet mellem køn og science-undervisning. Sammen udvalgte de grupper af elever, hvis samtaler blev analyseret ned i detaljen.
KT Doerr forventede at høre elever, der italesatte deres egen etnicitet og køn, fordi de er unge mennesker, der er ved at udvikle deres identitet. Alligevel blev KT overrasket over, hvad eleverne sagde i fysik-timen.
“Da jeg først så transskriptionerne af de her samtaler, havde jeg svært ved at tro på det," siger KT Doerr.
En af gymnasieklasserne var hovedsageligt bestående af etniske danskere. Her var en stor del af samtalen i klassen meget racemæssigt ladet, fortæller KT Doerr.
“For eksempler er der en gruppe, som identificerer sig som gruppe K, og vi kan høre nogen i baggrunden sige “Ku Klux Klan”. Det er den type snak, der foregår, når elever kommer ind eller taler i pausen. Og vi ser ikke læreren reagerer på det,” siger KT Doerr.
Forskning gennem tegneserier
I det nye studie bruger Jesper Bruun og KT Doerr tegneserier til at fortælle om de situationer de har observeret i klasseværelserne. Formatet giver et bedre indtryk af, hvad der egentlig udspillede sig mellem eleverne, mener Jesper Bruun.
“I stedet for bare at læse ordene der bliver sagt, kan vi med tegneserierne illustrerer, hvad der foregår med elevernes kropssprog og så videre. Det ville meget svært at beskrive i tekst,” siger han.
De to forskere har sammen udvalgt rækker af frames fra video-observationerne, som gennem illustrator Sanne Harder er blevet til paneler i tegneserien. Resultatet er tre tegneserier, der er udvalgt til at vise forskellige typer af interaktioner.
Mønster, der skal brydes
KT Doerr kodede samtlige ting, som blev sagt i de udvalgte elevgrupper, for at se, hvornår eleverne talte om fysik, og hvornår de talte om andre ting.
I en af grupperne blev 520 udsagn kategoriseret, heraf bestod 99 udsagn af åbenlyse sexistiske bemærkninger.
Andre observationer var mere subtile – som fx når eleverne automatisk antager at astronauter er mænd eller når elever med anden etnisk herkomst bliver gjort til repræsentanter for alt der foregår syd for grænsen.
“Det er problematisk, og det er vigtigt at fysik-undervisningen er i stand til at bryde de her mønstre,” siger KT Doerr.
Hvis vi gerne vil gøre fysikundervisningen – og naturvidenskabsundervisning generelt – inkluderende for forskellige etniciteter og køn, så er vi nødt til at tage os af det her.
På den anden side så forskerne også eksempler på, at eleverne støtter hinanden i at udtrykke deres forskellige oplevelser og sprog, som en del af at de lærer fysik.
”Når vi ser elever tale om, at de vil tale arabisk på Mars, så er implikationen, at det får man ikke lov til på jorden. Så på den måde ser vi også elever yde modstand mod den racistiske grundtone,” siger KT Doerr.
”Vi mener, at det er vigtigt at få sådan nogle ting frem i lyset, så lærere i sidste ende kan adressere de mindre gode ting og støtte de gode ting.”
Kan ikke isoleres til fag-snak
For nogle lærere er det en opgave, som de måske ikke føler sig klædt på til. Men den er nødvendig, siger Jesper Bruun.
“Hvis vi gerne vil gøre fysikundervisningen – og naturvidenskabsundervisning generelt – inkluderende for forskellige etniciteter og køn, så er vi nødt til at tage os af det her. “
Når man undersøger, hvordan gymnasielever lærer fysik, kan man ikke isolere det til at lytte med på deres faglige snakke, understreger Jesper Bruun. Læringen bliver nemlig blandet sammen med alt det andet, der foregår i klasseværelset.
“Du lærer ikke kun om energi eller elektricitet. Der er nogle affektive faktorer, som du også tager med ind,” siger Jesper Bruun.
“Så hvis der er udtalt racisme eller sexisme i det rum, hvor du lærer fysik, og du begynder at se fysik-timen som et sted, hvor du ikke bare lærer fysik, men også lærer at være sexistisk og racistisk, så er det et problem.