Kandidat i STEM-undervisning: Vi skal nuancere samtalen om ChatGPT

Skoler står magtesløse tilbage, mens elever er i fuld gang.  

Sådan beskriver Peter Stenkilde ChatGPT's indtog i den danske grundskole. For mens lærere mødes med GDPR-begrænsninger, så er der intet, der stopper elever i at tage generativ AI med i skole.  

“Der mangler viden om, hvordan det bliver brugt i skolesammenhæng,” siger Peter Stenkilde. 

I foråret skrev han sit speciale på kandidaten i STEM-undervisning med målet om at undersøge, hvordan man kan arbejde konstruktivt med ChatGPT. For selvom chatbotten ofte disker op med korrekte svar, fremmer den ikke nødvendigvis læring. 

Det oplevede Peter Stenkilde selv, da han tog et valgfrit programmeringskursus som en del af sin kandidat og brugte ChatGPT som kodemakker. 

“Den vil enormt gerne fortælle mig hvad løsningen er. Jeg skulle eksplicit bede den om at vejlede mig, og ikke bare lave hele koden for mig,” siger han. 

“Den form for hjælp er fristende at tage imod. Men jeg ved også, at så forsvinder læringen.” 

ChatGPT skrev over hovedet på elever 

Peter Stenkilde satte sig for at finde læringspotentialet, som trods alt er til stede i ChatGPT.  

“Det var vigtigt for mig, at ChatGPT ikke bliver en maskine, der skriver elevernes tekster. Det skulle være en diskussionsparter eller vejleder. Men det kræver nogle målrettede undersøgelser at finde frem til, hvordan man kan udnytte den konstruktivt,” siger han.  

Peter Stenkilde tog fat i en gammel kollega og fik mulighed for at teste sine ideer i en klasse i udskolingen. Til at starte med besvarede eleverne et spørgeskema, for at finde ud af, hvor mange der allerede brugte ChatGPT og til hvad. Anden del af undersøgelsen var en intervention, hvor eleverne skulle bruge ChatGPT til et fællesfagligt Naturfagsprojekt. 

Alle elever fik en computer, hvor Peter Stenkilde havde skrevet det første prompt. 

“Jeg bad den om at indtage rollen som folkeskolelærer. Men noget af det, undersøgelsen viste, var, at det var ikke nok til at få det rigtige skriftlige niveau ud af den. Den skrev svære tekster, som eleverne ikke forstod.” 

Brød ud af instruks 

Peter Stenkildes prompt instruerede også ChatGPT til ikke at give elever løsningen, men være en vejleder og stille spørgsmål, og få elever til selv at tænke.   

Den instruks viste sig ikke at være stærk nok. Da Peter Stenkilde efterfølgende analyserede elevernes chat-samtaler, stod det klart, at hvis eleverne insisterede på at få ChatGPT til at lave en problemformulering for dem, så gjorde den det.  

“Det viser, at lærerens intentioner kan være nok så gode, men hvad der sker, når eleverne møder ChatGPT, er noget andet. Det peger på, at det er meget vigtigt at tale med eleverne om målet med en opgave.” 

Nuanceret samtale 

Det er muligt, at et stærkere start-prompt kunne have holdt ChatGPT til rollen som vejleder. Men for Peter Stenkilde er pointen i højere grad, at der er brug for en nuanceret samtale om, hvordan teknologien kan anvendes.  

“Elever vil altid kunne snyde, og vi kan kun gøre så meget. Vi er nødt til at stole på, at samtalen med elever om ChatGPT kan lede til, at det bliver brugt konstruktivt,” siger han.  

Anbefalingen fra ministeriets ekspertpanel lyder også på, at man skal undgå at mistænkeliggøre elever, fordi det er skadeligt for relationen, påpeger Peter Stenkilde, der i dag er videnskabelig assistent på Institut for Naturfagenes Didaktik.   

“Uanset hvad, så er ChatGPT her, og elever kommer til at bruge det. Derfor skal de også lære, hvordan man bruger det og hvordan de skal forholde sig til det,” siger han.