Vil du have lærere med i dit udviklingsprojekt, må du byde dig til som ressource
Projekter tager kostbar tid væk fra undervisningen og forberedelse. Hvis lærere skal med i dit projekt, skal du give mere end du tager.
I en hverdag fyldt til bristepunktet har mange lærere svært ved at takke ja til at deltage i endnu et udviklingsprojekt. Hvis man skal have lærerne ombord i sit projekt, er man derfor nødt til at sikre, at det ikke er en undervisningsmæssig underskudsforretning.
Det konkluderer Thorbjørn Wejdling, videnskabelig assistent på Institut for Naturfagenes Didaktik og adjunkt på Københavns Professionshøjskole. Over det sidste halve år har han afprøvet nye undervisningsforløb i teknologiforståelse og matematik på tværs af en række klassetrin.
“Det er afgørende, at du finder ud af, hvordan du kan være en ressource for læreren,” siger Thorbjørn Wejdling.
“Læreren har travlt med at planlægge undervisning til næste uge, og de bruger allerede tid på at kommunikere med mig og sætte sig ind i det materiale, jeg kommer med. Så min oplevelse var, at jeg måtte være ekstrem fleksibel og tilbyde min hjælp på lige den måde, det giver mening for læreren.”
Teknologiforståelse og matematik
Sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet, London og Uppsala har forskere ved Institut for Naturfagenes Didaktik analyseret undervisningsplaner og -materialer fra Danmark, Sverige og England for at kortlægge, hvordan teknologiforståelse og matematik kan forbindes. Arbejdet har krystalliseret sig i tre designprincipper, som nu har lagt grunden til fem bud på undervisningsmaterialer. Materialet bliver publiceret på platformen forstå.dk og det første forløb findes her.
Materialet er designet i samarbejde med læremiddelsproducenten Alinea og makerspacet TekX med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Find bolden, du kan gribe
På tværs af afprøvning af tre forskellige undervisningsforløb i 5., 6. og 7. klasser har Thorbjørn Wejdling både overtaget store dele af undervisningen eller nøjedes med at assistere – alt efter hvad læreren efterlyste.
I et enkelt tilfælde tog Thorbjørn Wejdling tjansen med at undervise elever på tværs af en hel årgang af 6. klasser, mens deres klassekammerater havde andre aktiviteter med læreren.
“Det var en løsning, jeg overhovedet ikke havde forestillet mig, men det var noget lærerne havde talt om at prøve af. Så blev mit besøg den brik, der kunne få deres puslespil til at gå op. Og det kunne kun lade sig gøre, fordi lærerne gik ind til deres årgangsmøde med et klart billede af, hvilke formater, tid og ressourcer jeg kunne tilbyde,” siger Thorbjørn Wejdling.
“Nøglen er at se hvilket behov, du kan løse for læreren. Det kan være, at læreren kan se forløbet som en del af sig egen kompetenceudvikling, eller at der er et punkt i elevernes årsplanen, som forløbet kan løfte.”
På dybt vand
Et andet kardinalpunkt er at gøre læreren sikker og tryg, vurderer Thorbjørn Wejdling.
“Læreren er sandsynligvis på dybt vand allerede. For de er med i noget, de aldrig har gjort før. De skal have mod på at prøve det,” siger han.
“Jeg er optaget af, at de her forløb faktisk bliver afprøvet i klassen, men jeg er også interesseret i, hvordan lærere ser på materialet, og hvilke dele de snubler over. Derfor inviterer jeg dem med ud på dybt vand og lader dem vide, at jeg kan agere bagstopper til hver en tid.”
Fra første møde gjorde Thorbjørn Wejdling et nummer ud af at notere sig, hvis læreren fandt dele af undervisningsforløbene, de ikke selv mente de kunne stå for. I et enkelt tilfælde overlod læreren tavle-pladsen til Thorbjørn Wejdling og satte sig selv ned hos sine elever.
“Det var en lære, der aldrig havde haft teknologien i hånden før,” forklarer Thorbjørn Wejdling.
“Jeg var ikke forberedt på det ordentligt, og læreren lærte ikke det, eleverne lærte i den undervisningsgang. Men det er noget, jeg vil være forberedt på næste gang, for det kan være en unik chancen for læreren for at komme helt tæt på elevernes læreprocesser. Når lærer og elever hjælper hinanden med at lære noget nyt, så får de chancen for at se sig selv og deres lærer på endnu mere opbyggelige måder.”
Overtag de praktiske hovedpiner
Forberedelse til undervisning er ikke begrænset til at læse materiale, der skal også være styr på udstyret. Den opgave må man også tage på sig, når man beder læreren om at dedikere sin tid, mener Thorbjørn Wejdling.
“I vores tilfælde kræver undervisningen Micro:bits og LEGO Spike, og det er et kæmpe logistisk arbejde at have adgang til teknologierne, hvis læreren ikke lige arbejder med dem til hverdag,” forklarer han.
“Jeg brugte tid på at tale med skolens teknikansvarlige og finde frem til, om skolen havde den rette teknologi i den rette version. En enkelt gang måtte jeg ud i mit eget netværk og låne seks sæt, fordi skolen ikke havde.”
Brug projekter strategisk
Strategien om at indgå som lærer-ressource for at give lærere overskud til at deltage i et udviklingsprojekt, kan kun lade sig gøre, hvis man som Thorbjørn Wejdling har kompetencer til at undervise, erkender han.
"Du skal have en faglighed for at kunne tage undervisningen på dig. Og du skal være klar på at spore dig ind på elevernes niveau, hvilket kan være sin sag, når du kun møder dem enkelte gange. Til gengæld får du et førstehåndsindtryk af, hvordan eleverne møder og følger med i det nye, du kommer med.”
Nøglen er at se hvilket behov, du kan løse for læreren.
På samme måde som, at man skal tænke over at løfte opgaver fra lærernes skuldre, når man vil inddrage lærere i udviklingsprojekter, så er der også måder, hvor lærere kan udnytte projekter til egen fordel, vurderer Thorbjørn Wejdling.
“Det er en god idé som lærer at tale med sin leder om, hvad et givent projekt kan passe ind i. Spiller det sammen med skolens strategi? Hvis det gør, kan projekter faktisk hjælpe lærere med at løfte nogle krav, der kommer oppefra,” siger han.
“Det er klart, at det kræver at man har overskud til at komme lige op over planlægningsniveauet og være lidt strategisk. Kan man det som lærer, kan der være noget at hente i de her projekter.”