Ph.d.-studerende: Personlig sundhedsdata kan skubbe ansvar over på patienter 

En blodsukkermåling tastet ind i en app, en digital kostvejledning og en skridttæller. Diabetespatienter bruger ofte teknologisk sundheds-assistance til at holde sygdommen under kontrol. Og i stigende grad bliver personer, der er i risikozonen for at få diabetes, introduceret til samme regime.  

Men selvom det kan være sundhedsøkonomisk praktisk, er det usikkert, hvad den omfattende indsamling af egen sundhedsdata betyder for folks sundhed, mener ph.d.-studerende Lukas Deviletti Skov. 

“Vi har brug for vide mere om, hvad det gør ved mennesker konstant at blive konfronteret med deres egen sundhedsdata,” siger han.  

Som en del af forskningsprojektet COPE skal Lukas Deviletti Skov undersøge, hvad indtoget af personlig sundhedsteknologi betyder for forebyggelse af behandling af sygdomme som diabetes. 

“Hvad gør det egentlig ved patienternes opfattelse af deres sygdomme at få de her målinger. Føler du dig mere syg, når din data indikerer at noget er unormalt? Har alle samme forståelse for hvad “syg” betyder i denne sammenhæng? Og hvad betyder det for rollefordeling mellem patient og læge,” spørger Lukas Deviletti Skov. 

“Det er nemt at forestille sig, at når du får så meget data om din krop, så medfølger der også et større ansvar for at undgå at blive diabetes patient eller for at holde din sygdom under kontrol. Det er en forskydning vi er nødt til at være opmærksomme på.” 

Ikke komplet billede 

Personlig sundhedsteknologi er langt fra begrænset til at blive brugt af personer med kendte sygdomme.  

Telefoner og smartwatches følger i stigende grad med i hvert skridt, hjerteslag og natteligt toiletbesøg for at kunne give os opdateringer og anbefalinger om vores helbred. Men det er stadig uvist om teknologierne er bedre til at skabe patienter end til at holde mennesker raske, mener ph.d.-studerende Lukas Deviletti Skov.  

“Med personlig sundhedsteknologi har vi fået et digitalt vindue ind til vores egen sundhed,” siger han.  

“Men de data som sundhedsgadgets måler er blot et lille udsnit af, hvad der foregår i vores krop. Og spørgsmålet er om de overhovedet kan bruges til at tage beslutninger om vores helbred.” 

Med data som puls og blodsukker kan man få indikationer på sin sundhed, men det er ikke et komplet billede.  

“Mennesker er forskellige. Vores genetik og hele den fysiologiske struktur betyder, at nogen naturligt har lavere og højere puls eller vægt,” siger Lukas Deviletti Skov. 

Aggressive ure 

I COPE-projektet har forskerne selv testet, hvordan nogle gadgets måler og formidler data.  

“Nogle af dem er meget aggressive, til en grad hvor man må overveje om det er hensigtsmæssigt. Man får fornemmelsen af at være konstant bagefter,” siger Lukas Deviletti Skov.  

De data, som sundhedsgadgets måler, er blot et lille udsnit af, hvad der foregår i vores krop.

Ure, der fx måler søvnkvalitet, gør det på baggrund af meget begrænset data. Alligevel kan man stå op om morgenen og få at vide man har sovet dårligt, påpeger han.  

“Personlig medicin handler jo netop om at behandling skal være præcist og personligt. Men den data, som de her enheder indsamler, er ikke detaljeret nok til at være andet end generel.” 

Faldgruber ved forebyggelse 

I sit ph.d.-projekt skal Lukas Deviletti Skov blandt andet lave feltarbejde hos en virksomhed, der udbyder en app til kommuner, som hjælper brugere med at tracke deres egen data. 

“Jeg er interesseret i at finde ud af, hvilken vægt borgerne tillægger den viden de får, og hvordan de reagerer på det.” 

Diabetes er umulig at kurere, og derfor er værdien af forebyggende behandling stor. Men der er også faldgruber ved at bede i øvrigt raske mennesker om at måle deres sundhedsdata, mener Lukas Deviletti Skov. 

“Det betyder at personer, der føler sig fuldkommen raske, pludselig skal forholde sig til deres puls og vægt på linje med en diabetiker. Og spørgsmålet er hvad det betyder for deres livskvalitet.”