Tavs viden om de rigtige spørgsmål en del af nøglen til succes med lektionsstudier 

Lektionsstudier har potentialet til give danske gymnasier en fælles metode til at udvikle undervisning. Men at overføre den japanske praksis til de danske gymnasier har vist sig at være udfordrende, fortæller lektor Britta Jessen. 

“Lektionsstudier er til for at udvikle læreres praksisviden. Men vi mangler viden om, hvad der skal til for at sikre, at det rent faktisk sker,” siger hun.

Med netværket MathNet har Britta Jessen samlet lærere og forskere til i fællesskab at finde måder at drage nytte af denne praksis, som er udviklet over årtier i Japan.  

“Det her arbejde handler om, at vi skal kunne bruge lektionsstudier på en måde så det virkelig gør en forskel,” siger Britta Jessen.  

Mesterlære 

I Japan kan praksissen trække på lektionstudie-konferencer og tidsskrifter, som systematisk publicerer praksisrapporter over afprøvede lektioner. Ingen af de ressourcer findes i Danmark, understreger Britta Jessen. 

Dertil kommer at lektionsstudier er så integreret i den japanske lærergerning, at nogle af de afgørende elementer, der gør lektionsstudier effektive, ikke er eksplicit beskrevet, men nærmere overleveres gennem mesterlære. Dette gælder specifikt for valget af spørgsmål, man beder en lærergruppe om at diskutere efter de har gennemført og observeret en lektion.  

“Vi kan se, at når lektionsstudier ikke fungerer lige så godt i Danmark som i Japan, er det fordi vi ikke har være skarpe nok på, hvad det vil sige at facilitere den efterfølgende diskussion,” siger Britta Jessen.  

Tabte nuancer 

Tabte Nuancer

I lektionsstudier arbejder en gruppe lærere sammen om at lave en undervisningsplan, der adresserer en specifik problemstilling – fx hvordan man får elever til at dele matematiske ideer om givet matematik i undervisningen.  

Herefter observerer gruppen af lærere undervisningsplanen blive ført ud i livet, og endelig har gruppen et reflektionsmøde, hvor man diskuterer, hvad man observerede.  

Det er her at nuancer fra den japanske tradition er gået tabt, fortæller Britta Jessen.  

“Det er ikke et spørgsmål at finde ud af, hvad man skal diskutere, som vi tidligere har italesat det. Det gælder om at løfte samtalen til noget, der rykker på ens måde at gå til egen undervisning,” siger hun.  

“Det vi har opdaget er, at mange lærere meget nemt kommer til at fokusere på nogle meget undervisningsnære ting som fx hvordan får vi elever til at sige mere i timen. Og i virkeligheden har vi brug for at løfte blikket og se på, hvordan matematikken hænger sammen med det man gerne vil lære eleverne.” 

Paradidaktisk viden 

Mere specifik skal refleksionerne gerne handle om, hvad forskerne kalder paradidaktiske viden – den viden der er uden om lektionen – og ikke kun den didaktiske viden, der er på spil inde i den konkrete lektion. 

“Det kan fx være der er blinde vinkler, man har, fordi man som lærer allerede kender stoffet. Eller at der er matematiske små huller i planlægningen, så elever bliver tabt undervejs. Det er det perspektiv, der er vigtigt, hvis man virkelig skal have noget ud af det her,” siger Britta Jessen.

Det gælder om at løfte samtalen til noget, der rykker på ens måde at gå til egen undervisning

“Så hvor en lærer spørger, hvad de kunne have gjort for at eleverne lærte mere, spørger vi, hvordan lærerne selv får mest muligt af eksperimentet. Målet er i sidste ende det sammen, men der er et metalag, hvor vi spørger ind til lærernes forestillinger om, hvad elever skulle lære og om vi kunne forvente, at de lærte det.” 

Skalere op 

Arbejdet med at gøre den tavse viden fra Japan mere synlig skal i næste måned præsenteres på matematik-konferencen ERME.  

Samtidig fortsætter arbejdet i MathNet med at bane vejen for lektionsstudier på danske gymnasier blandt andet ved at invitere japanske ekspertlærere til Danmark. Efterfølgende har netværksgruppen arbejdet med, hvordan man laver gode observerbare mål, som er vigtige for lektionsstudier. 

Resultatet har indtil videre været nogle rigtig gode lektioner fra de deltagende lærere, fortæller Britta Jessen. Men ideen med netværket er på sigt, at erfaringerne fra pilot-projekterne samles og skaleres op. 

“Vi kan ikke sætte en scene op som det ser ud i Japan, for det findes ikke. Der er ikke nok der laver lektionsstudier til gymnasieniveau i det hel taget på verdensplan - heller ikke i Japan,” siger Britta Jessen.

“Netop derfor er det vigtig for os at få hånd om, hvad man faktisk får ud af lektionsstudier, og hvad der skal til, for at man får det udbytte. Og her er spørgsmålene man stiller centrale, så man hele tiden tænker med henblik på alles øgede læring.”