Ph.d.-studerende: Klassesamtale skal give kollektiv forståelse af sandsynlighed

En solid forståelse for sandsynlighed er nødvendig, når man skal forstå indlægssedlen i sin medicin og chancen for at vinde milliongevinsten i Lotto. Men det er også et notorisk vanskeligt emne at undervise og forstå. 

Efter mere end tyve år som matematiklærer og læreruddanner er Signe Gottschau Malm overbevist om, at der er brug for bedre måder at gribe emnet an i undervisningen.  

”Sandsynlighed er virkelig svært at undervise i. Nye lærerstuderende synes typisk, det er et frygteligt emne,” forklarer hun.  

“Ofte kan opgaverne være kontraintuitive og svære at modellere rent matematisk. Det kan opleves paradoksalt, at vi rent faktisk kan regne på noget, som er usikkert.” 

Men på et dannelsesplan er det helt essentielt, understreger Signe Gottschau Malm. 

“Det er redskaber, der gør os i stand til at forstå risiko og dermed at tage beslutninger baseret på andet end mavefornemmelser.” 

Orkestrere fælles undersøgelse

Over de næste år skal Signe Gottschau Malm som ph.d.-studerende forske i at finde bedre metoder og opgaver til at lære eleverne om tilfældighed, chance og risiko. En af hjørnestenene vil være at elever selv skal undersøge og i kollektiv dialog for at opbygge ny viden. 

”Jeg har altid været meget optaget af samtaler i matematikundervisningen. Hvis jeg kan få elever til at kommunikere sammen, så fører undervisningen også rigere steder hen. Hvis eleverne får tiden, og læreren kan orkestrere det på en god måde, kan de komme frem til vigtige ræsonnementer og forståelser sammen,” siger Signe Gottschau Malm. 

”Men det er også svært at orkestrere en fælles undersøgelse af matematikken. Så det er nemt som lærer at ende med at forklare begreberne ved tavlen.” 

Læreropgaven bliver ikke mindre af, at vi i Danmark begynder at lære om sandsynligheder allerede i 1. klasse, mens man i flere andre lande venter til 8. og 9. klasse, påpeger Signe Gottschau Malm. 

Fælles ansvar

I sit projekt vil Signe Gottschau Malm arbejde med lektionsstudier – en japansk metode til at udvikle ny viden om undervisning. Og som netop fokuserer på at skabe dialog mellem elever, som Signe Gottschau Malm har oplevet på første hånd i japanske klasseværelser.  

”Det var meget inspirerende og meget anderledes at se, hvordan de underviser i matematik i Japan. Det er ikke læreren, der skal fortælle elever om et matematikfagligt emne. I stedet er det en grundide, at alle har ansvar for at opbygge den faglige viden sammen,” fortæller hun.  

”Jeg kunne se, hvordan læreren orkestrerer en samtale mellem elever, hvor man bygger op fra de simple hverdagsforståelser til de mere abstrakte begreber og forståelser.” 

Nye designprincipper

I Japan har lektionsstudier været anvendt gennem de sidste 100 år. I praksis arbejder en gruppe lærere sammen om at lave en undervisningsplan, der adresserer en specifik problemstilling. 

Herefter observerer gruppen af lærere undervisningsplanen blive ført ud i livet, og endelig har gruppen et reflektionsmøde, hvor man diskuterer, hvad man observerede.   

Til det formål har Signe Gottschau Malm samlet syv danske lærere fra to skoler til at udgøre lærergruppen i lektionsstudiet.  

Det kan opleves paradoksalt at vi rent faktisk kan regne på noget, som er usikkert.

”Lektionsstudier bliver brugt til lærerudvikling i Japan, men det er også en metode, der kan give ny viden om design af opgaver og undervisning. Jeg håber, at det her arbejde kan munde ud i nogle gode designprincipper for at undervise i sandsynlighed, der er baseret på dialog og undersøgelse,” siger hun.  

”Sandsynlighed er det eneste sted i den matematiske faglighed, hvor vi håndterer usikkerhed. Det er et emne, der giver udfordringer, men det giver også et kæmpe potentiale for at lade elever udforske med eksperimenter og dialog.” 

Signe Gottschau Malms ph.d.-projekt er støttet af Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning.