Lærere savner viden om at undervise i teknologiforståelse 

Folketingets partier har fra 2025 sat penge af til at gøre teknologiforståelse til en fast del af den danske grundskole. Men mange lærere har af egen drift undervist i teknologiforståelse i flere år, og de efterspørger både mere viden og efteruddannelse til opgaven.  

Det fremgår af et studie, der er udkommet i tidsskriftet MONA.  

“Mange lærere, der allerede arbejder med teknologiforståelse, føler ikke, at de har de faglige forudsætninger for at udføre arbejdet,” fortæller Andreas Lindenskov Tamborg, der er en af forfatterne bag studiet og adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik.  

I en rundspørge blandt 73 teknologiinteresserede danske matematiklærere, svarer omkring to tredjedele, at de underviser i fx programmering eller andre discipliner, der falder under teknologiforståelse. Men blot 10,5% af dem mener, at de er klædt fagligt på til det. 

“Svarene demonstrerer at vi er i gang med at lægge et helt nyt fagområde ind i grundskolen, hvor der mangler mere omfattende efteruddannelse,” siger Andreas LIndenskov Tamborg.  

“Hvis danske lærere skal være tilstrækkeligt forberedte på at undervise i et stadig mere digitaliseret samfund, som regeringen ønsker, har vi brug for en mere målrettet indsats.” 

Lyt til frontløbere 

De lærere, der har deltaget i studiet er allerede interesseret i teknologi - og derfor kan man forvente, at den samlede stand af danske matematiklærere vil være endnu mere tøvende med at erklære sig klar til mere teknologiforståelse i skoleskemaet, påpeger Andreas Lindenskov Tamborg.  

“Det er lærere, der mener at fagfeltet er så interessant og vigtigt, at de inddrager teknologiforståelse selvom det er besværligt. De vil gerne undervise i det her område, og de vil gerne gøre det på en bedre måde. Men de gør det uden opbakning fra skolen og ledelsen,” siger Andreas Lindenskov Tamborg. 

I det hele taget er der mange lærere, som har forsøgt at opdyrke teknologiforståelse i deres undervisning, endnu mens regeringen samlede op på erfaringer fra Tekforsøget, der stoppede i 2021.  

“Vi ser græsrodsbevægelser dukke op som fx Facebook grupper dedikeret til AI i grundskolen. Det er slet ikke optimalt, at vi tager imod så vigtige fagområder, ved at lade det være op til den enkelte lærer at skulle organisere sig og finde svarene,” siger Andreas Lindenskov Tamborg.  

“Lige nu sker der et arbejde, hvor det her fagområde bliver beskrevet. Her kan man med fordel se til dem, der er frontløbere ude på skolerne. Det her skal ikke udvikles i et vakuum.” 

Sats på matematik 

Det er ikke mindst matematiklærere, som dem der har deltaget i studiet, der går først i arbejdet med teknologiforståelse.  

“Matematiklærere er generelt meget imødekommende for digitale teknologier. De bruger allerede alle mulige digitale værktøjer, som er integreret i undervisningen,” siger Andreas Lindenskov Tamborg.  

“Hvor teknologien i andre fag nemt bliver fremmelegemen, så har matematiklærere ofte gode forudsætninger for det her arbejde. På den måde mener jeg også, at man kan satse på matematiklærere som en måde at få teknologiforståelsen ind i eksisterende fag.” 

Kontakt til forskning 

En del af den viden, som lærerne efterlyser, eksisterer allerede i forskningslitteraturen, mener Andreas Lindenskov Tamborg. Her er der blandt andet omfattende forskning i, hvordan et fag som matematik kan kobles med de forskellige elementer af teknologiforståelse.  

Det er slet ikke optimalt, at vi tager imod så vigtige fagområder, ved at lade det være op til den enkelte lærer at skulle organisere sig og finde svarene.

“I litteraturen ser vi især at det giver mening at kombinere programmering og geometri. Så man kunne forvente, at det er en viden som vi ville se spejlet i den måde, det bliver brugt ude på skolerne. Men det gør vi ikke,” fortæller Andreas Lindenskov Tamborg. 

“Det peger på, at der er dårlig kontakt mellem den viden, der findes på universiteterne og professionshøjskolerne, og det der kommer ud i praksis. Det er også derfor, det er så vigtigt, at de her lærere får mulighed for at tage efteruddannelse, der er baseret på forskning.”