Konference: Forskningsbaseret undervisning - realiteteter og potentialer
Den 10. majkonference om naturvidenskabsdidaktik fandt sted den 18. -19. maj 2010 i København, DGI-byen. Temaet for konferencen var:
Forskningsbaseret undervisning - realiteter og potentialer
"Forskningsbaseret undervisning" bruges ofte som nøglebegreb for kvalitet i universitetsuddannelser. Tilsvarende er der i professionsuddannelserne et krav om at uddannelserne er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for den enkelte uddannelse. Men hvad ligger der dybest set i disse begreber om "forskningsbaseret undervisning" og "forskningsrelateret undervisning", hvad er forskellen på begreberne, og hvilken betydning har disse krav egentligt for de studerendes læring?
Konferencen så på hvordan sådanne krav forvaltes i praksis, og hvilken betydning de har for den undervisning de studerende møder - både på universiteterne og på professionsuddannelserne.
Konferencen blev åbnet af rektor Ralf Hemmingsen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Der var plenumforedrag af Camilla Rump (som præsenterede den aske-ramte Mick Healeys materiale), Henning Andersen og Carl Winsløw, og der blev præsenteret 14 forskellige konkrete eksempler i konferencens parallelsessioner. Vi håber at konferencen har bidraget til få udfoldet og nuanceret begrebet om forskningsbaseret og forskningsrelateret undervisning så det i højere grad kan anvendes praktisk i forhold til udvikling af forskellige typer undervisning i naturvidenskabelige uddannelser.
Program for majkonferencen 2010
Tirsdag d. 18. maj:
09.30 Ankomst, registrering, morgenbrød
10.15 Rektor Ralf Hemmingsen byder velkommen til konferencen
10.30 Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen indleder konferencen
10.40 Foredrag og workshop ved Professor Mick Healey: Engaging Students in Research and Inquiry
12.30 Frokost
13.30 Foredrag ved uddannelsesdirektør Henning Andersen: Forskningsbasering og -relatering i ingeniøruddannelser - fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet
14.15 Kaffepause + posterpræsentationer
14.45 Foredrag ved professor Carl Winsløw: Forskningsbasering på universiteterne - forskelle og sammenhænge i praksis
15.30 Workshop i mindre grupper: Hvad fra dagens foredrag kan bruges til at styrke forskningsbaseringen i vores undervisning?
17.00 Socialt arrangement: Vælg mellem gratis tur i DGI-byens Vandkulturhus (husk badetøj) eller en guidet gåtur rundt blandt nybyggeri i Københavns Havn - eller oplevelser på egen hånd i København!
19.00 Middag i DGI-byen
Onsdag d. 19. maj:
08.30 Morgenbrød
09.00 Parallelsessioner med deltageroplæg, 2 runder á 1 time.
11.00 Kaffepause
11.15 Gruppevis opsamling på sessioner: Hvad tager vi med videre?
11.45 Afsluttende plenumdiskussion samt afslutning
12.30 Frokost
13.30 Konferencen slutter
Mick Healey: Engaging Students in Research and Inquiry
Abstract
The argument of this session can be simply stated: all undergraduate students in all higher education institutions should experience learning through and about research. My interest in developing students as researchers originated through explorations over the last few years into ways to enhance the linkage between teaching and discipline-based research. The conclusion to arise from that work is that one of the most effective ways to do this is to engage our students in research and inquiry; in other words, to see them as producers not just consumers of knowledge.
Mick Healey står i spidsen for Centre for Active Learning,
som er et nationalt Centre for Excellence in Teaching and Learning på University of Gloucestershire, UK. Han var en af de første i England, der fik et National Teaching Fellowship og blev udnævnt til Senior Fellow of the Higher Education Academy. Siden 1995 har han givet over 300 workshops, seminarer og præsentationer på universiteter over det meste af verden. Han har ofte været konsulent for universiteter og regeringer i spørgsmål vedrørende videregående uddannelse.
Henning Andersen: Forskningsbasering og -relatering i ingeniøruddannelser - fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet
Abstract
Med udgangspunkt i overgangen fra at være en selvstændig uddannelsesinstitution med fokus på professionsbacheloruddannelse til at være et universitetsfakultet med fokus på forskning og såvel kandidat- som bachelor- og professionsbacheloruddannelse gennemgås implikationerne på en række centrale parametre set fra et ledelsessynspunkt og et medarbejdersynspunkt (forsker/underviser)synspunkt.
Følgende områder vil blive berørt i ovenstående kontekst.
- Fra Odense Modellen til Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelse.
- Uddannelse til profession eller forskning? Betydning for uddannelsesindhold, anvendelsesorientering, specialeafvikling etc.
- Forskningsbasering eller forskningstilknytning - er der en forskel i praksis?
- Undervisere uden forskningsmæssig baggrund - Hvad er deres rolle og udviklingsmuligheder i forbindelse med universitetsundervisning?
- "Kampen" mellem forskning og uddannelse.
Henning Andersen, Uddannelsesdirektør, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Uddannelsesmæssig baggrund som teknikumingeniør og master i offentlig ledelse.
Erhvervsmæssig baggrund dels i det private erhvervsliv, underviser på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum samt rektor samme sted fra 2000 til fusionen med SDU i 2006.
Carl Winsløw: Forskningsbasering på universiteterne - forskelle og sammenhænge i praksis
Abstract
Lene Møller Madsen og jeg har for nylig undersøgt forholdet mellem forskning og undervisningspraksis i naturgeografi og matematik på KU, bl.a. gennem et mindre antal interviews med udvalgte udøvere. Der er betydelige og systematiske forskelle i, hvordan respondenterne fra de to discipliner beskriver dette forhold både konkret og mere abstrakt. Mens naturgeografis forskningspraksis ofte og gnidningsløst er integreret i undervisningen også på bachelor-niveau, er situationen aktuelt at undervisningen i matematik i bedste fald "ligner" matematisk forskningspraksis. Vi lægger her op til en diskussion af de videre implikationer af disse resultater, fx vedr. muligheden af en meningsfuld generel "policy" omkring den vigtige sammenhæng mellem forskning og undervisning.
Carl Winsløw, Professor og forskergruppeleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet - aktuelle forskningsområder: komparative studier af matematikundervisning og matematiklærerpraksis, CAS-brug i universitetsundervisning
Onsdag formiddag kl. 9 - 11 var der en række parallelle workshopsessioner deltageroplæg. Der var 2 runder á 1 times varighed med henholdsvis 3 og 4 workshopper at vælge mellem. I hver workshop var der 2-3 korte oplæg og diskussion.
Onsdag kl. 9-10
A. Forbedring af sammenhæng mellem forskning og undervisning
Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci & Analytisk Kemi, FARMA, KU
Rie Troelsen, Syddansk Universitet
Sebastian Horst
B. Forskningslignende opgaver i matematiske og fysiske fag
Martin Niss, IMFUFA, NSM, RUC
Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag, KU
Kjeld Bagger Laursen
C. Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Karla Frydenvang, FARMA, KU
Lars Nybo, Institut for Idræt, KU
Frederik V. Christiansen
D. It som facilitator af forskningsbasering
Christian Bugge Henriksen & Anita Monty, LIFE, KU
Jesper Bruun, IND, KU
Christine Holm
Onsdag kl. 10-11
E. Laboratoriearbejde og forskningsbaseret undervisning
Peter Ditlevsen, NBI, KU
Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
Sebastian Horst
F. Forskningsbasering tidligt i uddannelsen
Kim Splittorff, NBI, KU
Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik
Kjeld Bagger Laursen
G. Forskningsbaseret uddannelse af undervisere
Mette Andresen, NAVIMAT, UCC
Frederik Voetmann Christiansen, FARMA, KU
Frederik V. Christiansen
Uddybende beskrivelse af de enkelte workshopsessioner:
A. Forbedring af sammenhæng mellem forskning og undervisning
Hvordan gør man et kursus på en eliteuddannelse elitær?
Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci & Analytisk Kemi, FARMA, KU
Kurset Toksikologi & Økotoksikologi er et obligatorisk kursus på den splinternye 2009 elitekandidatuddannelse i Miljøkemi & Sundhed. Det er det allerførste kursus på uddannelsen og er således det kursus der skal tegne den elitære profil for uddannelsen. Det elitære element er ikke beskrevet i formålet for kurset ligesom der heller ikke foreligger nogen retningslinjer i målbeskrivelsen for uddannelsen som helhed. Det er således op til den kursusansvarlige (i dette tilfælde mig) at fortolke begrebet "elite" i kurset. Denne præsentation beskriver mit forsøg på at inkorporere et element af elite i forhold til kursets faglige indhold og evaluering.
Rammer for forskningsbaseret undervisning
Rie Troelsen, Syddansk Universitet
Forskning viser, at korrelationen mellem forskning og undervisning er meget tæt på nul. Da sammenhængen mellem forskning og undervisning således ikke automatisk er til stede, er det op til institutionerne selv at skabe den. Og hvad kan man på institutionelt niveau så gøre for at skabe de nødvendige rammer for, at forskningsbaseret undervisning kan lade sig gøre? Oplægget vil pege på rammer, som aktuelt er til stede, men ellers invitere til en diskussion af, hvad universitetet som institution kan gøre (anderledes).
B. Forskningslignende opgaver i matematiske og fysiske fag
Uformaliserede opgaver og fysisk tankegang
Martin Niss, IMFUFA, NSM, RUC
Fysikuddannelsen på RUC indeholder på bachelordelen et kursus i problemløsning. Formålet er populært sagt at lære de folk at tænke som fysikere vha. nogle særlige opgaver. I foredraget vil jeg argumentere for at arbejdet med disse opgaver kan siges at være en fysikforskningslignende aktivitet, som kan praktiseres i undervisningen, og som introducerer nye studerende til hvad fysisk tankegang er.
Temaopgaver
Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag, KU
I oplægget beskrives et undervisningsformat som allerede tidligt i (matematik)studiet kan benyttes til en selvstændig og fagprofessionel vinkel på matematikfaget. Formatet har bl.a. været afprøvet på store hold (100-150 studerende) på 2. år af matematikstudiet.
C. Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Forskningbaseret undervisning i Biostrukturel forskning på FARMA
Karla Frydenvang, FARMA, KU
Biostrukturel forskning indgår som en del af Institut for Medicinalkemi, FARMA, KU. Gruppen arrangerer flere master- og phd kurser. ?Structural and Computational Medicinal Chemistry? (valgfrit kandidatkursus på 5. år) og phd kurset ?Biostructural and Molecular modelling in Drug Research? er begge bygget op med et intro-forløb, hvor basale teorier og værktøjer introduceres, efterfulgt af et projekt, hvor metoderne/teknikkerne bruges på en egentlig medicinalkemi-problemstilling. Problemstillingerne tager udgangspunkt i vejledernes egne forskningsprojekter.
Hvad er øvelser egentlig øvelser i?
Lars Nybo, Institut for Idræt, KU
Forskning og i særdeleshed fysiologisk/biologisk forskning handler om at kunne omsætte teori til praksis. Dvs. kunne udtænke og udføre eksperimentelt arbejde, der kan teste en hypotese og afføde resultater der kan danne grundlag for ny viden. Gennem de sidste 5 år har vi arbejdet med at hovedfagsøvelser i stadig større grad inkluderer at de studerende selv skal designe, udtænke og planlægge øvelserne. Udbytte: større engagement, nysgerrighed og indsigt i "den videnskabelige proces".
D. It som facilitator af forskningsbasering
Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser
Ved Christian Bugge Henriksen og Anita Monty, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU
I onlinekurserne Environmental Management in Europe samt Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation, der udbydes af det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, anvender vi en pædagogisk metode, som gør det muligt for de studerende at samarbejde online i grupper med kritisk analyse af bl.a. vandrammedirektivets implementering i EU medlemslandene, samt nationale klimatilpasningsstrategier. De studerendes rapporter om disse emner er af en sådan kvalitet at de vil kunne danne baggrund for videnskabelige artikler. Oplægget vil indeholde en præsentation af den pædagogiske metode i LIFEs online kurser, og potentialet for videre udvikling af forskningsbaseret online undervisning diskuteres.
Inddragelse af interaktive computermodeller i studerendes undersøgelser
Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
I kurset Videregående Naturfagsdidaktik, som udbydes af Institut for Naturfagenes Didaktik har de studerende blandt andet arbejdet med at inddrage interaktive computermodeller i undervisning i gymnasiet. Kursisterne på kurset kom sidste år fra fysik, geologi/geografi og biologi, hvorfor vi har erfaringer med computermodeller fra alle disse fag. I oplægget fokuserer jeg på, hvordan studerende (i gymnasiet og på højere niveau) kan udvikle og afprøve hypoteser, når de undersøger computermodellerne. Formålet med computermodellerne er i dette perspektiv, at de studerende konstruerer egen viden, som kan afprøves inden for computermodellernes grænser.
E. Laboratoriearbejde og forskningsbaseret undervisning
Integration af laboratorieforsøg og forelæsning i fysik
Peter Ditlevsen, NBI, KU
Laboratorieforsøg på første studieår opfattes ofte af de studerende som kedelige, kogebogsagtige og uden sammenhæng med de faglige emner de stifter bekendtskab med ved forelæsningerne. I førsteårskurset Fysik 3 (Termodynamik) er bøtten vendt, således at de studerende udfører forsøg direkte i forbindelse med forelæsningen som direkte understøtter forståelsen af det aktuelle emne. Dette foregår med stor succes, tilfredshed hos de studerende og øget gennemførelse.
Laboratoriearbejdets formål
Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
I mit ph.d.-studie har jeg beskæftiget mig med begrundelsesdiskussionen for laboratoriearbejde i fysikundervisningen i gymnasiesammenhæng. Jeg vil her fremvise en kategorisering af formål med laboratoriearbejde samt relatere disse formål med forskellige typer af laboratoriearbejde.
F. Forskningsbasering tidligt i uddannelsen
Nano-Science og forskningsbaseret undervisning i Kvantemekanik
Kim Splittorff, NBI, KU
De seneste to år er aktuel forskning inden for Nano-Science blevet inddraget direkte i undervisningen af kvantemekanink. Kurset ligger på andet år og der er typisk 100 studerende tilmeldt eksamen. I to obligatoriske opgaver udleder de studerende resultater som relateres til artikler publiceret i hhv Nature (2008) og Science (2005).
Den fine balance mellem motivation og frustration
- et eksempel på et første års kursus i fysik og nanoteknologi
Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik
I dette foredrag vil jeg præsentere et utraditionelt første års kursus for studerende på Fysik og Nanoteknologi bacheloruddannelsen på DTU.
Kurset omfatter seks forskellige forskningsbaserede emner, og kurset består af forelæsninger, øvelser, computer simuleringer og eksperimenter på forskningsudstyr. I foredraget vil jeg præsentere intentionerne og formålet med kurset, samt de erfaringer vi har opnået. Kurset er tilrettelagt for 60 studerende.
G. Forskningsbaseret uddannelse af undervisere
Forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsen
Mette Andresen, NAVIMAT, UCC
I læreruddannelsen er der tradition for at fornyelsen indefra sker ved gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter. Indlægget præsenterer og diskuterer et forsøg på at organisere en klynge af sådanne projekter på læreruddannelsen i matematik i et lærende fællesskab med et tilknyttet team af universitetsforskere.
Pædagogisk efteruddannelse af undervisere der forsker og forskere der underviser
Frederik Voetmann Christiansen, FARMA, KU og Camilla Rump, IND, KU
Adjunktuddannelsen på fakulteterne NAT-LIFE og FARMA har som grundvilkår at deltagerne både underviser og forsker - men i meget varierende grad. Postdoc deltagerne underviser som hovedregel kun ganske lidt, men til gengæld ofte i emner der er meget tæt på deres forskningsområde. Adjunkterne underviser væsentligt mere, og også ofte i fagområder der ligger langt fra deres primære forskningsområde. I oplægget drøftes adjunkternes/postdoc'ernes mulighed for at tilrettelægge eksplorativ undervisning i lys af "afstanden" mellem egen forskning og undervisning og undervisningsmængden.
Proceedings fra konferencen er udkommet i bogform. Her er bidrag fra foredrags- og workshopholdere. Interesserede kan købe bogen eller downloade den gratis:
IND's skriftserie nr. 21: Forskningsbaseret undervisning - realiteter og potentialer