Dialogværktøjet No Worries
Her på siden præsenterer vi et dialogværktøj, som vi håber kan afbøde de unødige bekymringer, som mange ph.d.-studerende har i starten af deres studie.
Mange nye ph.d.-studerende oplever en begejstring over at have fået et ph.d.-stipendium og starte et nyt trin i karrieren. Det er en succes i sig selv, men for nogle kan usikkerheden over det nye også give anledning til en række forskelligartede bekymringer.
Har jeg nu de rette kompetencer til at forske? Kan jeg arbejde sammen med min vejleder? Hvad nu hvis jeg ikke får gode resultater, som kan publiceres? Mon jeg kan holde motivationen oppe i de tre år?
Det er spørgsmål, som mange ph.d.-studerende stiller sig selv efter den første eufori har lagt sig. Hvis bekymringerne vokser sig for store, kan de komme i vejen for fremdriften og udviklingen mod at blive selvstændige forskere.
Som ph.d.-studerende genkender du formentlig nogle af bekymringerne her på siden, men der vil også være mange bekymringer, som du ikke kan genkende.
Det er vores håb, at dialogværktøjet kan gøre det lettere at tale om bekymringer, og man som ph.d.-studerende derved kan få en bedre proces i ph.d.-uddannelsen.
Bekymringer
Træet viser de nye ph.d.-studerendes bekymringer. Rødder og stammer repræsenterer indre bekymringer, blade og grene repræsenterer ydre bekymringer. Nærmere beskrivelse af bekymringerne finder du nederst på siden.
Om dialogværktøjet
Her kan du læse mere om hvordan du kan bruge dialogværktøjet og om dets baggrund.
Brug dialogværktøjet sammen med andre
Som ph.d.-studerende kan du bruge dialogværktøjet sammen med din vejleder eller I kan gå sammen en gruppe af ph.d.-studerende, eller etablere et forum hvor nye ph.d.-studerende er sammen med ældre ph.d.-studerende, som så kunne bruges som sparringspartnere eller mentorer. Der er mange måder, at bruge det på og snakke om, hvad I kan genkende, og hvad det betyder. Men vi vil anbefale, at man er flere sammen, så man ikke sidder alene og drukner i alle de ting, man kan bekymre sig om. I skal gerne nå skridtet videre til, hvad I kan gøre ved det! Og det gøres bedst i dialog med andre.
Find positive opmærksomhedspunkter
Nogle bekymringer kan vendes til positive opmærksomhedspunkter. For eksempel kan en diskussion af tidsbegrænsningen og projektledelse føre til, at I som ph.d.-studerende kan understøtte hinanden i at finde gode projektledelsesværktøjer eller kurser, og opmærksomheden kan bruges til, at I spørger ind til hvordan det går, og hvad I hver især har brug for. I en diskussion med vejleder kan det være, at I bliver mere opmærksomme på at afgrænse projektet, så det ikke bliver for stort og uoverskueligt.
Start med skrive jeres bekymringer ned individuelt
Det gør en forskel, at man har tænkt selv først og at man selv har taget stilling til hvad man bekymrer sig om, inden man ser på træet med alle de ting, man kan bekymre sig om.
Se også vejledning til dialogværktøjet.
Til vejledere vil vi anbefale, at I bruger dialogværktøjet sammen med jeres ph.d.-studerende. Lad dem tænke over bekymringer først, og tag derefter en snak om hvad det betyder, hvor meget det fylder, og hvordan I bedst håndterer det.
Se også vejledning til dialogværktøjet.
- Start med at I individuelt skriver jeres bekymringer ned. Skriv 3-5 bekymringer på et stykke papir eller nogle post-its. Det gør en forskel, at man selv har taget stilling til hvad man bekymrer sig om, inden man ser på træet med alle de ting, man kan bekymre sig om.
- Kig på træet og se om I kan finde tilsvarende bekymringer her. Klik på billedet af træet, hvis du vil have en større printvenlig version.
- Fortæl på skift om de bekymringer I har skrevet ned.
- Diskutér nu i fællesskab hinandens bekymringer, hvad det betyder, hvor meget det fylder, og hvordan man bedst håndterer dem.
Nederst på siden er der beskrivelser af de bekymringer, der er repræsenteret i træet. Beskrivelserne kan give et bedre billede af, hvad hvert tema dækker over.
Dette dialogværktøj bygger på et forskningsprojekt, der har afdækket nye ph.d.-studerendes bekymringer. I forskningsprojektet har vi gennem fem år samlet data fra workshops på kurset ’Introduction course for new PhD Students’. På disse workshops delte ph.d.-studerende deres bekymringer. Over 500 ph.d.-studerende har deltaget i workshops gennem tiden, og ph.d.-studerende bekymrer sig om meget forskellige ting, nogle havde slet ingen, men de fleste oplevede, at det var konstruktivt at dele sine bekymringer og tale om dem.
Neden for viser vi hyppigheden af forskellige bekymringer i vores forskningsprojekt.
Beskrivelse af bekymringer
Her finder du beskrivelser af de bekymringer, der er angivet i træet.
Rødder og stamme
Denne kategori handler om at tvivle på sig selv og egne evner eller om at leve op til egne eller andres forventninger. Nogle udtrykker det ved at være usikre på om de har fornødne kvalifikationer og kompetencer, de kan være usikre over for opgaven og udfordringerne, de kan være i tvivl om de kan leve op til presset og de kan være bange for at mislykkes eller fejle, eller de forsøger at dække over egne svagheder. Andre udtrykker det eksplicit som imposter syndrom: De tvivler på sig selv og er bange for at blive ‘opdaget’ som ikke gode nok.
Nogle er opmærksomme på at de er ambitiøse eller perfektionister, og det vækker deres bekymring.
Man kan miste motivationen fordi man oplever for meget bureaukrati, eller projektet går i en anden retning end ens interesse eller at man sidder fast eller har svært ved at koncentrere sig. Nogle kan blive i tvivl om forskningens relevans og værdi for andre. Andre mister interessen for projektet fx fordi de er utilfredse med det de får lavet, eller man kan være i tvivl om man har valgt rigtigt.
Der er en bekymring om ph.d.-uddannelsen vil gå ud over ens krop og sundhed. Om man vil tage på eller tabe håret eller kunne holde sig sund.
Man kan være bekymret for at miste noget - tætte bånd til familien - eller bekymret for at skulle opbygge noget, enten en familie, venskaber eller kollegiale relationer. Og så er der en gruppe, der er bange for at blive ensomme gennem ph.d.-en.
Det handler mest om en bekymring om at kunne opretholde en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, for nogle beskrevet som en frygt for at arbejdet skal tage overhånd, og andre som en bekymring for om man har tid til sig selv, at være social, rejse eller tid til familien. Der er også udtrykt bekymring for om man vil kunne nyde processen, om digitale distraktioner, FOMO (fear of missing out) og om man har for mange sociale forpligtelser.
Stress og udbrændthed ligger som en bekymring. Der er nogle, der bekymrer sig om strategier til at håndtere stress og at huske at nyde det sjove, men ellers ligger der blot en bekymring om stress i almindelighed.
Bekymringer over at være flyttet til Danmark går dels på konkrete ting som vejr, lange vintre og dansk mad, og dels på at blive integreret socialt med hvad det indbefatter af drikkevaner og kulturelle normer. Der findes også bekymring om at tilpasse sig den akademiske kultur med kritisk tænkning.
Der er nogen der proklamerer, at de ingen bekymringer har :-)
Blade og grene
Dette handler om at kunne netværke (small talk) eller opbygge et netværk, at få samarbejder til at fungere, undgå konflikter, og at få den konkrete støtte, der skal til for at lykkes akademisk. Nogle bekymrer sig om konkurrence med andre grupper.
For mange handler det om at få forskningsresultater overhovedet, og resultater, der er af en kvalitet, der kan publiceres. Der kan være en bekymring om eksperimenter, der kan gå galt, uhensigtsmæssigt forskningsdesign, eller vanskeligheder i dataindsamlingen ved ikke-eksperimentelt arbejde.
Man kan være bekymret for at leve op til forventninger om at publicere i high impact factor journals, og at der i deres forskningsmiljø er en forventning om, at der faktisk er publicerede artikler vedlagt afhandlingen (hvilket i parentes bemærket ikke er et krav i ph.d.-uddannelsen).
For mange er artikler en ny genre: Skriveprocessen er anderledes, og man kan være i tvivl om man har færdighederne. Nogle er decideret bekymrede for at løbe ind i en skriveblokering, og nogle er bekymrede for peer review processen.
Projektledelse ligger tæt op ad kategorien ‘Tidsfaktoren’, men man er klar over, at god projektledelse er svaret på den knappe tid. Man bekymrer sig om at kunne lede projektet så det hele ikke hobes op til slut. Det er specifikt bekymringer om at arbejde effektivt, planlægge sin forskning og ph.d.-uddannelse, så man undgår ændringer i ph.d.-planen. Det kan også være bekymringer om adgang til udstyr og laboratorier eller at miste overblikket og gå ud ad irrelevante tangenter. I lyset af ph.d.-uddannelsen som helhed er man bekymret for distraktioner, formaliteter og bureaukrati, forpligtelser som ansat, og ikke mindst om det kommer til at tage for meget tid at undervise. Nogle bekymringer sig om de har tilstrækkelig finansiering til projektet.
Bekymringer går fra overhovedet at skrive afhandlingen til at få en rød tråd igennem den, så man får bygget sin historie op gennem god argumentation.
Det er en bekymring i sig selv at skulle forsvare sin ph.d. til sidst.
Dette dækker over en meget bred bekymring om overhovedet at finde et fokus i et meget bredt defineret projekt, over lidt mere konkrete bekymringer over at projektet er tværfagligt eller usammenhængende. Nogle føler sig usikre på at være i ‘nyt land’. Og andre har en bekymring om det er den rigtige retning projektet tager, fx i forhold til egne karrieremuligheder. Så er der en gruppe, der slås med at passe deres projekt ind i et større projekt eller at leve op til krav om videnskabelighed i et erhvervs-ph.d.-projekt.
Det er en stor bekymring for mange, at der ikke er tid nok, og at man ikke kan blive færdig inden for tidsrammen.
Denne bekymring dækker både over om man nu har tilstrækkelige kompetencer indenfor forskningsfeltet, og om man har de fornødne generelle kompetencer. Forskningskompetencer omfatter dels forståelse af forskningsfeltet og teorien, og mere konkret om at sætte eksperimenter rigtigt op og kunne finde fejl, og om man kan lære de metoder, man skal bruge. Desuden rejses bekymring om graviditet og laboratoriearbejde. Eller en bekymring om at finde den rigtige teoretiske ramme for ens dataanalyser, færdigheder i statistik, eller analyse af kvalitative data. Nogle bekymrer sig over at skulle lave et litteratur-review.
De generelle kompetencer omfatter fx om man kan udtrykke sine egne idéer og blive forstået på engelsk, både i skrift og tale. I forhold til dansk handler det både om dataindsamling i en dansk kontekst og om at leve og bo i Danmark. Der er også bekymringer om at skulle undervise.
Nogle udtrykker bekymringer om at kunne tænke kreativt, udvikle ideer og opfindelser, eller at bevare sin integritet som forsker, håndtere interessekonflikter og overholde god videnskabelig praksis.
I denne kategori finder vi bekymringer for om man kan leve op til vejleders forventninger, og om man får en god relation til vejleder, ikke mindst travle vejledere. Nogle bekymrer sig om at man ikke har de samme forventninger til projektet som vejleder har, eller forskellige meninger om hvordan det gribes an. Man kan bekymre sig om man kan få vejledning nok eller den rigtige type vejledning om man kan få feedback på ufærdige tekster eller om vejleder bruger lang tid på at give feedback. Det kan også handle om at håndtere to eller flere vejledere, som i nogle tilfælde har forskellige interesser, afklare medvejleders ansvarsområder, eller at finde den rette medvejleder. På det mere personlige plan kan det bekymre om man kan holde sin vejleder ud.
Det kan være en bekymring at finde et sted at bo og ikke ende i fattigdom.
Nogen bekymrer sig allerede om livet efter ph.d.-en. Det kan være om man vil og kan fortsætte som forsker, om man kan sælge sine kompetencer bagefter og overhovedet finde et job, eller mere åbent: en tvivl om hvad man overhovedet vil bagefter.