“Hvem arbejder med klimaforandringer?”

Din hverdag med naturgeografibriller

Sofie underviste et naturgeografihold på C-niveau i en 2.G musikklasse på Ordrup Gymnasium. Her er naturgeografi C udelukkende et fag i de ikke-naturvidenskabelige studieretninger, og det er ikke et fag, eleverne vælger studieretning ud fra. Derfor er eleverne langt overvejende nogen der ikke ser sig selv som naturfagselever eller som føler sig udpræget kompetente i naturfag. Klassen havde et generelt højt fagligt niveau i alle fag, men problemet bestod i, at meget få elever kunne se fagets relevant og anvendelse i deres eget liv og som karrieremulighed i fremtiden.

“Hvem arbejder med klimaforandringer?”

Dette spurgte Sofie klassen om som afslutning på deres forløb om klima. Det var der ingen der vidste, indtil en elev forsigtigt mente at man så kunne arbejde på Ørsted. Efter at Sofie bekræfter flere professioner byder flere eleverne ind med mange svar, og det viste sig at flere havde forældre eller andre tætte relationer, der faktisk arbejdede direkte eller indirekte medklimaforandringer uden de havde tænkt over det. At kunne se naturvidenskab som brugbart til at gøre godt og ikke blot selvindlysende spændende, er vigtigt for mange elever der fravælger naturvidenskab, og en del af dem der vælger det. Overrasket over hvor svært det var for eleverne at forbinde faget med noget udenfor skolen planlagde Sofie en aktion der skulle gøre naturgeografi endnu mere nært for eleverne.

Aktion

I næste lektion tegnede Sofie et sæt naturgeografi-briller på tavlen og bad eleverne give bud på hvor de kan se naturgeografi. Alle elevers bud blev skrevet på tavlen og Sofie viste så nogle billeder fra hendes egen cykeltur samme morgen og fortalte hvad naturgeografi hun så på billederne. Derefter skulle eleverne gøre det samme med billeder fra deres egen telefon eller gå ud og tage nogen, men det var vigtig det var deres egne billeder.

Science kapital

Sofies aktion baserer sig teoretisk på at elever der har en høj Science kapital er mere tilbøjelige til at engagere sig i naturvidenskab og senere aspirere til at læse naturvidenskab. Science kapital kan beskrives som en rygsæk elever bærer med sig, og som løbende fyldes op baseret på hvad de ved om naturvidenskab, hvem de kender inden for naturvidenskab, hvad de synes om naturvidenskab og hvilke erfaringer de har inden for naturvidenskab. Koblingen mellem hvordan aspekter af unges liv relateret til naturvidenskab uden for skolen anerkendes og bruges i undervisningen, er noget som lærere kan arbejde med og som positivt kan påvirke elevernes science kapital. Til dette arbejde kan man bruge science-kapitalfremmende undervisning illustreret i figuren og forskningen den er baseret på. Sofies aktion handler i høj grad om at udvide hvilke former for erfaringen der værdsættes i undervisningen, mens det også er personligt og lokalt.

Resultat og perspektiv

Aktionen med egne billeder fra telefonen er lagt ind i NV-forløbet, hvor de nye 1.g’ere i særlig høj grad har behov for at blive inviteret ind i naturvidenskab med det, de selv kommer med. Det giver eleverne øget faglig selvtillid at hjælpe dem med at få øjnene op for, hvor meget af deres liv, og det de allerede ved og kan, der kan anvendes i en naturvidenskabelige sammenhæng.