Ny lektor: Vi er nødt til at gøre fysikken mere inkluderende

En raket driver sidelæns gennem det tomme rum, da dens motor bliver tændt. Hvordan kommer rakettens bane til at se ud, når motoren bliver slukket igen? 

Sådan nogenlunde lyder spørgsmål nummer 23 i testen Force Concept Inventory, der siden 90’erne er blevet brugt i USA til at evaluere fysikstuderendes viden. Testen er en af de hyppigst anvendte af sin slags, men den har adskillige spørgsmål - herunder nummer 23 – hvor der er stor forskel på, hvor godt mandlige og kvindelige studerende klarer sig.

“Da de her test blev konstrueret, blev de ikke vurderet på, om spørgsmålene var fair på tværs af køn.” forklarer Adrienne Traxler, der er ny lektor i Fysikdidaktik på Institut for Naturfagenes Didaktik.

Sammen med forskerkollegaer har Adrienne Traxler analyseret store datasæt med besvarelser på fysiktests. Resultaterne var blandede, men netop Force Concept Inventory, der er en af de mest berømte og brugte i USA, viste sig at være problematisk.  

“Vi fandt frem til, at hvis man fjerner de spørgsmål, der har kønsmæssig bias, så halverer vi den præstationsforskel, vi ellers ser mellem kønnene. Derfor bør man heller ikke bruge testen på en måde, der kan have negative konsekvenser for studerende.” 

For svært for kvinder 

Kilden til den kønsmæssige bias i spørgsmålene er ikke simpel. En del af forskellen kan komme fra komplekse forhold som fx hvordan piger og drenge er blevet opmuntret forskelligt inden for matematik og naturvidenskab fra de var børn.  

“Der er ikke nogen simple ting vi kan gøre og løse problemet. Men vi kan gøre testen bedre,” siger Adrienne Traxler. 

I de omkring 30 år der er gået siden test-sættet blev udviklet, er der kommet bedre forståelse af undervisning og kønsproblematikker inden for fysik. Men der er stadig lang vej igen, siger Adrienne Traxler. 

“Jeg vil gerne have, at alle kan lære, nyde og blive bevæget af fysikken, uden at være bekymret for, at deres professor fortæller dem, at Partikelfysik er for svært for kvinder, hvilket stadig bliver sagt til kvindelige studerende. Alle skal have mulighed for at lære fysik uden at skulle se ud på en bestemt måde for at passe ind.” 

Demotiverende kommentarer 

Selv var Adrienne Traxler grebet af fysik og videnskaben i en ung alder. Med forældrenes opbakning fik hun dyrket interessen blandt andet på Science Camps for piger.  

“Jeg har fået meget støtte undervejs. I lang tid havde jeg ikke mødt problemer med at være en kvinde i fysik, og jeg begyndte at tro, at historierne var overdrevne. Men da jeg kom langt nok, begyndte det at blive klart at problemerne er gennemgribende. Jo længere jeg kom, jo mere blev jeg klar over, at jeg havde være ekstremt heldig,” fortæller Adrienne Traxler.  

“Mange piger og kvinder bliver mødt med skepsis og meget eksplicit afskrækkende eller demotiverende kommentarer. Seksuelle krænkelser er et udbredt problem, som jeg også selv har oplevet, ligesom jeg har forfærdelige historier fra andre, der har oplevet meget værre.” 

“Jo længere jeg kom i fysikken, jo mere indså jeg, at der er et punkt, hvor hvis du ikke er inde i varmen, har du en meget anderledes oplevelse af feltet. Og det vil jeg gerne ændre.”  

Fragmenterede netværk 

Aktuelt er Adrienne Traxler med i et amerikansk forskningsprojekt, der undersøger kvindelige og LGBTQ-fysikeres professionelle netværk for at se, hvor de får deres støtte fra.  

“Teorien er, at man dybest set har lettere ved at opbygge et stort sammenhængende netværk, jo tættere man er på at den dominerende demografi inden for fysik,” forklarer hun.  

“Vi har tidligere set studier blandt sorte kvinder i fysik, der viser at deres netværk bliver mere fragmenterede, fordi de ikke kan finde al den støtte, de har brug for, et enkelt sted. Vi er nysgerrige på om vi kommer til at se det samme mønster blandt LGBTQ-fysikere og kvinder - to grupper som møder alvorlig diskrimination i feltet.” 

Målet er igen at finde måder, hvorpå de atypiske fysikere finder sig bedre til rette i feltet.  

“Jeg er interesseret i, hvordan vi gør videnskaben generelt og fysikken specifikt til et bedre sted for personer med forskellige baggrunde. Det er skidt for fysikken at miste talenter, og det er skidt for alle, at personer ikke behandles ordentligt. Både videnskaben og menneskerne kan få noget ud af at gøre feltet til et mere inkluderende sted,” siger Adrienne Traxler.  

Patriarkalsk og hierarkisk 

Det er endnu uvist præcis hvilke forskningsprojekter Adrienne Traxler vil kaste sig over i Danmark. Men lektoren håber at fortsætte med at bruge netværksanalyse til at undersøge de forhold, som afholder nogle mennesker fra at finde sig til rette i fysik som felt.  

“Når man ser på hvordan folk er nået til der, hvor de er, så er det et stort diffust netværk der spreder sig over mange år, og som er meget svært at analysere,” forklarer Adrienne Traxler.  

“Så jeg er interesseret i, hvordan vi kan studere brugbare bidder af de større sociale strukturer. Fx ved at se, hvad der foregår i et klasseværelse eller et kursus. Så at forstå hvordan vi får et brugbart billede af det læringsmiljø, som folk er en del af, gennem det vindue, som vi har adgang til.” 

På nogle punkter forventer Adrienne Traxler, at udfordringerne ser anderledes ud i Danmark, hvor der både er mere kulturel og juridisk ligestilling end i USA. Men det betyder ikke, at problemerne ikke eksisterer inden for fysik, hvor kulturen internationalt er patriarkalsk og hierarkisk, og hvor de mest berømte rollemodeller alle er hvide mænd, pointerer hun.  

“Der er en stærk forbindelse mellem andelen af kvinder i et fag og opfattelsen af, at man skal være særlig intelligent for at være i det fag. Fysik er helt ude i enden af de to skalaer.”