Sådan vælger du den rigtige uddannelse

Er du en af de typer, der bare véd, hvad de vil, og kan mærke det helt ned i maven uden nogen som helst tvivl? Hvis svaret er ja, er denne artikel måske ikke relevant for dig.

Hvis du i stedet er en af de mange, der får sved på panden ved tanken om at skulle beslutte, hvilken uddannelse, der er nøglen til den fede karrierevej og på sigt det liv, du drømmer om, kan du her blive klogere på, hvad der er vigtigt at overveje, før du vælger.

”Det kan være ekstremt frustrerende at skulle træffe det her valg om uddannelse, og mange unge føler sig enormt alene med ansvaret for at vælge rigtigt. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at man deler sine overvejelser med andre,” siger Henriette Holmegaard, der er lektor og bl.a. forsker i uddannelsesvalg på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Nogle unge har en tendens til at ville lukke ”støjen af andres meninger ude”, fordi de er bange for at blive påvirkede af andres idéer om, hvad der er rigtigt for dem. Derfor kaster de sig ud i en endeløs research på nettet, men det gør dem ikke nødvendigvis mere sikre på det endelige valg, uddyber hun.

”I stedet for at gå og tumle med tankerne alene, kan det være godt at dele umiddelbare tanker med venner og familie og samtidig søge rådgivning hos en studievejleder. Der ligger et potentiale i at studievejlederen kan samle de unge i nogle vejledningssituationer, hvor de kan dele deres tanker med andre i samme situation,” lyder det fra uddannelsesforskeren.

Kom ud og mærk stedet i virkeligheden

Udover at vende sine tanker med venner og familie, er det en god idé at tage kontakt til de uddannelsessteder, man overvejer. Det kan være via telefon, men endnu bedre fysisk, pointerer Henriette Holmegaard.

”Ring til studievejledningen på universitetet, tag til Åbent Hus-arrangementer eller endnu bedre, list dig med til en forelæsning og kom ud og mærk, hvordan det virkelig føles at læse psykologi, fysik eller datalogi,” siger hun.

Interessen for et fag er nemlig ikke nødvendigvis nok, når det gælder vores uddannelsesvalg, forklarer Henriette Holmegaard.

”Der skal selvfølgelig være en umiddelbar interesse, men den står sjældent alene. Faktorer som, om man skal pendle langt og være væk fra familie og venner, studiekulturen - eksempelvis om studiet er mest praktisk eller teoretisk - samt hvilken type jobs, der venter på den anden side, spiller også ind. Og det får du bedst en fornemmelse af ved at besøge uddannelsen,” siger hun.

Naturvidenskab eller humaniora?

Hvis du er så heldig at have sans for både poesi og proteiner, kan det måske være svært at vælge, om man skal gå i en naturvidenskabelig eller mere humanistisk retning.

”Der er mange unge, der har begge retninger med i deres overvejelser og også flere eksempler på, at de hopper fra ét videnskabeligt felt til et andet undervejs i uddannelsen. Her er det ikke kun indholdet, der er væsentligt, men også om man er mest til mange skemalagte timer, som er kendetegnende for en del naturvidenskabelige uddannelser, eller om man foretrækker selvstudie, som generelt er mere dominerende på humanistiske uddannelser,” lyder det fra Henriette Holmegaard.

Dog handler det igen om at komme ud og besøge uddannelserne, mærke studiemiljøet, tjekke kurserne ud i forhold til, om der er flest gruppe- eller soloafleveringer osv., understreger hun.

SCIENCE-studerende kan sagtens gå med lipgloss og høre Ariana Grande

Derudover kan der være nogle stereotypiske idéer om, hvordan man skal være for eksempelvis at læse naturvidenskab, som er gode at udfordre, mener Henriette Holmegaard.

”Der hersker hos nogle en forestilling om, at man skal være ekstra klog, og at det er ekstra hårdt at læse science-uddannelser. Det starter allerede i tidligt i skolegangen, hvor man bliver præsenteret for billeder af den nørdede, kloge, mandlige forsker, der ser ud på en bestemt måde,” forklarer hun og tilføjer:

”Forestillingerne om hvad naturvidenskab er, og hvem det er for, kan forhindre nogle unge piger i at se dem selv i feltet. Men faktum er, at vi i naturvidenskab har brug for alle slags studerende, også de piger, der eksempelvis hører Ariana Grande eller går med lipgloss. Vi skal have ændret fortællingen om naturvidenskab som udelukkende et sted for nogle, der er ultra nørdede eller går i noget særligt tøj - det er for alle”.

Kan man undgå at vælge forkert?

Selvom det er vigtigt at have gjort sig nogle grundige overvejelser før du beslutter uddannelsesvej, er det ingen garanti for, at du vælger rigtigt i første hug. Men her er det vigtigt at huske på, at der er mulighed for at dreje uddannelsen mere i retning af dine interesser undervejs, lyder budskabet fra vores læringsekspert.

”Der findes ikke ét rigtigt valg. Hvis du vælger at læse noget og fortryder undervejs, kan du ofte ændre valgfag eller kandidatretning senere. Så uddannelserne er ikke så låste, som vi måske tror. Og i forhold til jobbet efterfølgende kan én uddannelse føre rigtig mange forskellige steder hen,” siger hun.

Når studerende alligevel til tider hopper fra deres uddannelse, handler det ofte om, at forventningerne til kurserne og virkeligheden ikke passer sammen, fortæller Henriette Holmegaard på baggrund af tidligere forskning.

”Hvis uddannelsen i realiteten slet ikke lever op til det, den studerende havde regnet med, falder de fra. Derfor er det ekstremt vigtigt, at universiteterne kommunikerer så sagligt og virkelighedstro som muligt om deres uddannelser. Og som studerende er det bedste, du kan gøre, at komme ud og mærke stemningen selv,” slutter hun.

Du kan læse mere om uddannelser på Københavns Universitet her: https://studier.ku.dk/