Simple greb kan gøre de gamle elevøvelser mere undersøgelsesbaserede
Det kræver øvelse før undersøgelsesbaseret undervisning bliver intuitivt. Men der er nemme måder at starte ud på, fortæller lektor Lene Møller Madsen.
Undersøgelsesbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag har potentialet til at forbedre både motivation og læring hos elever i forhold til traditionel tavleundervisning.
Men for mange lærere er det en undervisningsform, der måske umiddelbart opleves som mere arbejdskrævende, fortæller Lene Møller Madsen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik.
“Du kan nemt få en opgave af din kollega, printe den og tage den med til time. Men der er ikke mange, der ligger inden med en køreklar øvelse til undersøgelsesbaseret undervisning, så der skal man som lærer bruge tid på få udviklet dem,” forklarer hun.
“Og hvis du pludselig står og skal undervise i Ohms lov på torsdag, så griber man efter det, som ligger klar.”
Men det behøver ikke at være et enormt arbejde, at tage en traditionel kogebogsøvelse, hvor eleverne skal følge en opskrift, og gøre den mere undersøgelsesbaseret, understreger Lene Møller Madsen.
“Det kræver ikke nødvendigvis en total gentænkning af undervisning. Der er simple greb man kan tage, som gør, at eleverne selv aktivt kan gøre nogle ting,” siger hun.
“Det er ikke fordi indholdet er anderledes. Det er bare en anden måde at organisere det på, som bygger på, at man skal starte med at have en fælles forståelse af, hvad vi ved. Jo mere man gør det, jo mere intuitivt vil det være. Og så vil det være nemmere at omkalfatre de gamle øvelser.”
Bliv klogere på undersøgelsesbaseret undervisning
På kurset "Naturfagsdidaktik og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning" kan du lære at designe og udføre undersøgelsesbaseret undervisning samt inddrage relevante læringsteoretiske begreber i diskussion af mulige læringspotentialer. Derudover får du indsigt i det naturfagsdidaktiske forskningsfelt og konkrete erfaringer med at omsætte dette til egen undervisningspraksis og refleksion over elevers læring.
Kurset henvender sig til alle, der underviser i naturfag på gymnasialt eller tilsvarende niveau. Kurset er en del af masteruddannelsen i scienceundervisning, men kan også læses som et selvstændigt fag.
Byg på eksisterende læring
Undersøgelsesbaseret undervisning - eller blot UBNU - er en undervisningsmodel, der tager udgangspunkt i den viden vi har, om hvordan man lærer noget, forklarer Lene Møller Madsen.
“I traditionel undervisning starter man ofte med et begreb, og så forklarer man det, og sætter eleverne i gang med en øvelse, hvor begrebet bliver brugt,” siger hun.
“Men hvis man tager udgangspunkt i læringsteori, så ved man at, det ikke er den bedste rækkefølge. Man lærer altid ved at bygge oven på eksisterende læring.”
Frem for at servere information skal læreren i undersøgelsesbaseret undervisning organisere den faglige viden som noget eleverne kan undre sig over, og noget som eleverne skal arbejde aktivt med. Samtidig er det centralt at stille spørgsmål som viser, hvilken viden eleverne har i forvejen og bruge den viden til at sikre, at eleverne kan arbejde med den faglige viden.
“Hvis jeg skal undervise i den termohaline cirkulation - altså havstrømmene - så spørger jeg eleverne, hvilke faktorer de mener betyder noget for havstrømmenes bevægelse. Så kan de måske sige alle mulige ting, og jeg kan så gribe fat i en af tingene, og sige i dag snakker vi om salinitet,” fortæller Lene Møller Madsen.
“Derfra kan vi gå videre til at verificere at salinitet påvirker havstrømmene. Eleverne forsøger at opstille hypoteser for, hvordan det kan undersøges, og tester dem. Først til sidst sætter man begreber på, og fortæller, at det man har lavet handler om den termohaline cirkulation.”
De seks F’er
En metode til at gøre undervisning undersøgelsesbaseret er 6F-modellen, der består af seks faser - forudsætning, fang, forsk, forklar, forlæng og feedback.
- Forudsætning: Læreren stiller spørgsmål og får indsigt i elevernes nuværende forståelse.
- Fang: Lærer fanger elevernes interesse gennem filmklip, forsøg, tegninger osv.
- Forsk: Eleverne udforsker emnet, opstiller hypoteser og afprøver dem.
- Forklar: Erfaringer fra Forsk-fasen kobles med de videnskabelige termer om emnet.
- Forlæng: Den nye viden anvendes i andre sammenhænge.
- Feedback: Gennem hele forløbet får læreren feedback på hvor eleverne er, så man løbende kan tilpasse, hvad eleverne skal arbejde med.
Men alle faser behøver ikke at være i spil fra første færd, hvis man gerne vil gøre undervisning mere undersøgelsesbaseret, understreger Lene Møller Madsen.
“Mit råd er, at man går i gang med det, der er nemt. Lav en fang-fase, som kan motivere eleverne,” siger hun.
Man er så vant til, at eleverne skal vide noget, før de kan gøre noget.
Næste skridt kan være at åbne for forsk-fasen, og lade elever komme med og teste deres egne ideer. Det kan hænge meget naturligt sammen med en forudsætning-fase, hvor læreren spørger ind til elevernes forhåndsviden.
Endelig kan man tænke over, hvordan eleverne kan bruge den nye viden i en ny sammenhæng, og på den måde introducere forlæng-fasen.
Ikke intuitivt
At Forklar-fasen kommer efter Forsk-fasen - altså at de korrekte begreber først introduceres efter eleverne har udført deres forsøg - er vigtigt for at eleverne kan bygge videre på den viden, de allerede har. Men for mange lærere vil det måske ikke være intuitivt, siger Lene Møller Madsen.
“Man er så vant til, at eleverne skal vide noget, før de kan gøre noget,” forklarer hun.
“Det svære er, at det er en praksis, man skal ændre. Man har tendens til at undervise på den måde, man selv er blevet undervist på. Så det er en praksis, man må øve sig på mange gange, før det bliver intuitivt.”
Ifølge Lene Møller Madsen er der mange naturfagslærere, der allerede har elementer af undersøgelsesbaseret undervisning i deres praksis, fordi deres erfaring er, at det virker.
“Så det handler også om at blive opmærksom på det, og se, at det måske ikke er så meget, der lige skal laves om, for at gøre det undersøgelsesbaseret.”