Kreative data: Tegning, dans og digte giver ekstra vinkel på kvalitativ forskning 

Undervisningsministeren har valgt at fjerne natur og teknologi fra skoleskemaet. Skriv et brev til ministeren, hvor du forklarer, hvorfor du synes det er en god eller dårlig ide.

Nogenlunde sådan lyder en af de opgaver som tre 6. klasser har fået stillet af Ene Ernst Hoppe, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

Brevskrivning er en af de kreative metoder, som Ene Ernst Hoppe bruger til at blive klogere på børnenes forhold til naturvidenskab.

I hendes arbejde bruger Ene bl.a. interviews og observation som en måde at producere data på. Men at møde børn i aldersgruppen 11-13 år har rejst en række spørgsmål omkring børns muligheder for at deltage og udtrykke sig.

”Det er meget forskelligt, hvor nemt børnene har ved at deltage i en situation, hvor jeg kommer med en interviewguide på 25 spørgsmål,” forklarer hun.

“Med de kreative tilgange har fokus været at skabe et andet rum, hvor det sproglige får en anden plads eller en anden indgang.”

Giver plads til kropslig viden

Potentialet i de kreative forskningsmetoder rækker langt ud over børn og deres forståelse af videnskab. I en forskningsartikel udgivet i tidsskriftet Nordina skriver Ene Ernst Hoppe, at metoderne først og fremmest giver flere typer af inputs - også fra de personer, der ellers kunne blive overset.  

“Den stærkeste oplevelse, ved at bruge de her metoder, har været at kunne se den enorme diversitet, der er hos informanter,” siger hun.  

“Når jeg har lavet kreative workshops med børnene, har de arbejdet med opgaverne på vidt forskellige måder. Det er en vigtig bevidsthed at have med sig, at mennesker oplever, tænker, fortolker på måder, der er forskellige fra hinanden.” 

Hvor observationer fanger det, som forskerne ser, og interviewet fanger det sproglige, kan kreative metoder udvide nettet til også at rumme kropslig viden, påpeger Ene Ernst Hoppe.  

“Vi gør nogle kropslige erfaringer, som måske er svære at formidle, men som alligevel kan være væsentlige. Bare det at vælge for eksempel at gå i stedet for at sidde og lave et interview, kan være indgang til en helt anden samtale,” siger hun.  

“Jeg tror rigtig meget på, at den kropslige viden kan få en større plads i forskning, fordi det er så stor en del af vores liv at sanse. Vi udtrykker os ikke kun i det talte og i det skrevne.“ 

Rykker magtforholdet

De kreative metoder kan være med til at flytte på det traditionelle magtforhold mellem forsker og informant, mener Ene Ernst Hoppe. 

“Som forsker vil du altid være i den styrende position. Men hvis informanten laver en tegning, kommer med en genstand eller laver en videooptagelse, så får de mulighed for tage mere styring med processen,“ forklarer hun.  

“I stedet for at du som forsker kommer med alle spørgsmål, så kan du spørge ind til det informanten kommer med. Og det skubber til den klassiske magtbalance.” 

Som forsker kan du ikke slippe for at sætte rammerne, siger Ene Ernst Hoppe. Hvis du fx beder informanter om at lave videodagbøger, kan du være nødt til at give dem nogle konkrete spørgsmål at svare på.  

"Men hvordan de så besvarer de tre spørgsmål, hvad de gør, hvor de sidder henne, kan give nogle andre vinkler ind i dine informanters levede liv. Sidder de under dynen eller er de ude at gå tur?” 

Tegner sig selv

De kreative metoder er på ingen måde en erstatning for de allerede anvendte kvalitative forskningsmetoder. Tværtimod kan kreative data sammen med interviews og observationer udgøre en form for triangulering, mener Ene Ernst Hoppe.

“For mig har det fx været sindssygt spændende at se, hvad elever gør, når jeg har observeret dem i natur og teknologi, hvordan de fortæller mig om faget, og så hvordan de har tegnet sig selv i det fag. Det har givet mig tre forskellige blikke ind på den her elevs skoleliv,” fortæller hun. 

“Der var fx en af eleverne, der egentlig forsøger at deltage i undervisningen og rækker hånden op, og taler også om faget på en interessant måde, men har tegnet sig selv sovende i faget.” 

Adgang til komplekse emner

Den form for triangulering er særlig brugbar, når man arbejder med komplekse emner som identitet, etnicitet og køn, vurderer Ene Ernst Hoppe.  

“Et begreb som identitet siger noget om den måde, vi er mennesker på. Hvad er min oplevelse af mig selv? Hvordan ser jeg mig selv? Der kan de her metoder give rum for et andet perspektiv, end vi ellers får med.”  

At arbejde med kreativ data, rejser dog helt naturligt spørgsmålet, hvordan analyserer vi på den produceret data, og hvad er det for en slags viden, vi får adgang til. Ene Ernst Hoppe har selv måtte overveje, hvordan hun skulle tolke på, at de samme motiver dukkede op i tegninger på tværs af adskillige skoleklasser. Det kræver dog ikke nødvendigvis en billedanalyse, at få værdi ud af en tegning, mener Ene Ernst Hoppe.  

“Det er lige så meget den dialog, det kan være med til at skabe,” forklarer hun.  

"Når vi sidder og tegner, kan samtalen glide lidt mere naturligt frem for, at vi sidder og kigger hinanden i øjnene, mens jeg lister spørgsmål op.”