At prikke til en død ræv er naturfagligt. Ideen om livsverdener hjælper os med se det 

En af udfordringerne for naturfagene i den danske folkeskole er, at en del børn og unge ikke oplever faget som noget, der er forbundet til deres egne liv.  

Men hvis vi ser på, hvordan børn oplever og tilgår naturvidenskaben i og uden for skolen, kan vi også nemmere forstå, hvorfor nogle børn ender med at trække på skuldrene, når fotosyntesen gennemgås på tavlen.  

“Vi kommer let til at tænke på børn i forhold til alle de ting, som de ikke kan, og alt det de skal lære,” siger Katia Bill Nielsen, der er postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik. 

Som en del af forskningsprojektet SCOPE stiller hun skarpt på børns naturvidenskabelige oplevelser – blandt andet gennem konceptet livsverdener. 

“Konceptet hjælper os med at se på alt det, børnene kan, og alt det, de kommer med. Og så kan vi se, at børnene både er nysgerrige og undersøgende, og at de er faktisk rigtig dygtige til det hver for sig og i samarbejde,” siger Katia Bill Nielsen. 

En mere besværlig rejse 

Livsverdener beskriver de unikke erfaringer og perspektiver, den enkelte elev kommer med. Og hvis vi ser skolens naturfag som en anden verden end den, børnene er vant til, kan det hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle børn har meget sværere ved at relatere sig til det, der foregår i skolen, mener Katia Bill Nielsen.    

“Nogle børn kommer fra verdener, der er længere væk. De skal så at sige rejse længere, eller på en mere besværlige rejse, for at finde ind i skolen,” siger hun.    

“De forskellige udgangspunkter kan ikke koges ned til, hvordan man taler om naturfag derhjemme. Det handler også om, hvordan man forholder sig til verden, og hvordan det passer den måde, man tilgår det i skolen.” 

En død dæmonræv 

Uanset afstanden mellem et barns livsverden og skolens formelle naturfagsundervisning, så har børnene deres egne erfaringer og oplevelser med naturvidenskaben, understreger Katia Bill Nielsen, der blandt andet har samlet empiri ved at observere i flere førsteklasser.  

“På et tidspunkt på en legeplads kommer en pige og siger til mig, at de har fundet en død rotte i en busk,” fortæller hun. 

Rotten viser sig at være en ræv. Og lynhurtigt har det døde dyr fået alle børn til at stå i kø omkring buskadset for at se ræven.  

“Det er tydeligt, at det er en vigtig begivenhed. Det skal formidles til alle, og børnene undersøger den rigtig meget. De bevæger sig tæt på ræven, sætter sig på hug og prikker til den med pinde. Og stiller spørgsmål - hvorfor er den død, hvorfor er den her,” fortæller Katia Bill Nielsen.  

“Nogen begynder at plukke blomster, som var de til rævens begravelse. Andre begynder at tale om, at det er en dæmonræv. Der foregår mange ting samtidig, og det kan der godt. “  

Kontrasten til klasselokalet 

Seancen stopper, da en pige begynder at græde og en voksen beder børnene gå væk fra ræven. Situationen viser en tydelig kontrast mellem de voksnes og børnenes perspektiv, pointerer Katia Bill Nielsen.  

“Det viser også en kontrast til det, der foregår i klasselokalet. Børnene er fysiske, fantasifulde og undersøgende i mødet med den døde ræv. I skolen er der selvfølgelig er nogle øvelser, men undervisningen er også stadig meget stillesiddende og meget verbal.” 

På et andet tidspunkt observerede Katia Bill Nielsen, at børnene på legepladsen legede med sne og eksperimenterede med at smide tunge ting på is. Da de kom ind i klassen med røde kinder og våde strømper skulle de fokusere på, hvad der sker, når foråret kommer.  

Begge episoder illustrerer, hvordan livsverdener som koncept kan gøre det nemmere at se, hvordan undervisningen kan bindes ind i, hvad der foregår i børnenes hverdagsliv, påpeger hun. 

Rejse mellem verdener 

Al undervisning er grundlæggende at rejse mellem verdener. Ikke bare for børnene, men også for læreren, pointerer Katia Bill Nielsen.  

“Teorien beskriver, at man kan være afslappet i en verden. Det kan man fx være hvis man kan sproget og kender normerne, eller hvis man er socialt bundet ind i den verden. Men hvis man føler sig for afslappet, så kan man ubevidst være mindre tilbøjelig til at rejse ind i andres verdener.  Og derfor kan det være svært at se de udfordringer andre har,” siger Katia Bill Nielsen.  

“Vi håber, at disse perspektiver kan hjælpe lærere med den store opgave, det er at favne og undervise en stor og alsidig gruppe børn, så de kan se, at det, de kan, har værdi i naturvidenskaben.”