Teknologiforståelse får endelig fast plads i folkeskolen. Nu venter arbejdet 

Børn og unge skal fremover klædes bedre på til at udvikle, anvende og forstå digitale teknologier. Sådan lyder ambitionen i regeringens nye politiske udspil for folkeskolen, der sætter en længe ventet retning på teknologiforståelse som fagområde efter år med forsøgsordninger og usikkerhed.  

“Det er rigtig godt – og på tide – at vi nu får en plan for, hvordan vi klæder unge på til den digitale verdens komplekse udfordringer,” siger Morten Misfeldt, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik og Datalogisk Institut. 

“Der venter stadig et kæmpestort arbejde med at implementere det i praksis, og finde ud af, hvad der skal ligge i hvilke fag. Men vi har fået en tydelig, politisk indikation, og det er rigtig vigtigt.” 

Udspillet fra regeringen falder tæt sammen med etableringen af det nye Videnscenter for digital teknologiforståelse, der med en bevilling på 50 mio. kr. fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden skal levere viden om teknologiforståelse til grundskolen. 

Læs også: Nyt videnscenter skal sikre digital teknologiforståelse til alle børn og unge

“Det bliver et vanskeligt arbejde at udvikle en fælles faglighed i digital teknologiforståelse og bygge den ind i skolesystemet. Derfor er det helt essentielt, at vi har et center til at samle den bedste viden på området,” siger Morten Misfeldt.  

Valgfag løfter ikke dannelsen 

Som en del af regeringens udspil bliver teknologiforståelse et nyt valgfag for grundskolens ældste elever, så de kan få færdigheder, som fx kodning, og forstå betydningen af digitale teknologier. Det er dog ikke her, man skal forvente, at den brede teknologiforståelse bundfælder sig, mener Morten Misfeldt.

Man skal være meget opmærksom på, at eleverne ikke får en fragmenteret teknologifaglighed

“Den demokratiske dannelse kan ikke løftes af valgfag. Dem, der har brug for det, vælger det ikke. Dem, der vælger det, har ikke brug for det,” siger han. 

“Der er mange ting, vi ikke forstår ved vores omverden, fordi vi ikke kender de relevante teknologier i dybden. Det er en pædagogisk opgave for os alle sammen at ruste børn bedre, og det skal foregå i obligatoriske fag.” 

Forstærker køns-ubalance 

Morten Misfeldt forventer at teknologiforståelse som valgfag bliver et sjovt og kreativt robot-laboratorie. Det kan hjælpe it-branchen med at rekruttere de teknologiinteresserede elever, men det kan også forstærke den kønsmæssig ubalance, der allerede eksisterer i branchen, vurderer professoren.  

"Det her fag kan meget let blive et drengefag,” påpeger han.   

“Hele udspillet har det problem, at man trækker valget om erhverv længere ned og deler elever op efter interesse tidligere. Det kan hurtigt skubbe til en segregering i forhold til køn og sociale klasser og forstærke den sociale arv.” 

Pas på polarisering af tek-faglighed 

Foruden det nye valgfag, lægger regeringen op til, at teknologiforståelse indgår som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse. Det er ikke nødvendigvis en dårligere løsning end et selvstændigt obligatorisk fag, men det medfører sine egne problemer, mener Morten Misfeldt.  

“Man skal være meget opmærksom på, at eleverne ikke får en fragmenteret teknologifaglighed,” siger han. 

“Elever kan få kritiske perspektiver i samfundsfag og nogle tekniske perspektiver i STEM-fagene, men hvis det ikke taler sammen, er det et kæmpe problem. Det er vigtigt, at der arbejdes teknologikritisk i matematik og konstruktivt i samfundsfag, så vi ikke får en polariseret og opdelt teknologifaglighed.” 

Kræver penge og kloge mennesker 

Vores nabolandes arbejde med at implementere teknologiforståelse i fx matematik har vist, at det er et stort arbejde for lærere. Selv lande, der har investeret betydeligt i at opbygge kapacitet på området, kæmper med det, fortæller Morten Misfeldt.  

“Det er ikke trivielt at lære basal programmering og sætte sig ind i forskellige teknologifelter, så man kan møde sine elever med den faglige autoritet, man har brug for, når man underviser,” siger professoren.  

“Der skal sættes mange penge af, og der skal findes mange kloge mennesker, som kan hjælpe vores lærere. Det er primært et job for skoler, kommuner, professionshøjskoler og universiteter, men der mangler menneskelige ressourcer. Derfor håber jeg, at it-branchen og it-uddannelserne vil være med til at give folkeskolen det her løft."