Hvad selv ikke-genier stadig kan lære af Einstein 

Der er ingen formel at kopiere eller opskrift at følge for at tænke som Albert Einstein. Men mindre kan også gøre det. For der er karaktertræk ved relativitetsteoriens fader, som alle kan forsøge at lade sig inspirere af - og få glæde af - også selvom det ikke ligefrem udløser en Nobelpris eller en revolution af vores forståelse af den fysiske verden. 

"Det virkeligt interessante ved Einstein, er kombinationen af hans intellektuelle dristighed og hans moralske mod," siger professor Richard Staley, der blandt andet er forfatter til bogen "Einstein’s Generation: The Origins of the Relativity Revolution". 

"Og det synes at være sandt både i hans videnskab og i hans politiske liv. Han så mere og så tydeligere end andre omkring ham." 

En trænet fantasi 

En del af det, vi forstår som Einsteins genialitet, var trænet, påpeger Richard Staley. 

"Han blev trænet til at tænke kreativt, tænke fantasifuldt," siger han. 

"Han var ekstremt glad for tankeeksperimenter. Han var meget dygtig til at gå til de antagelser, der ligger til grund for et stykke arbejde eller teoretisk tilgang, og justere dem på forskellige måder for at se, hvordan de kunne testes." 

Der er to særlige tankeeksperimenter, der gav retning til to af hans større teoretiske gennembrud. Og et af dem kan sandsynligvis spores tilbage til en bog, som Einstein læste som barn. 

"Vi ved, at han læste en serie af børnebøger om videnskab. Og en af dem handlede om muligheden for at rejse med lysets hastighed gennem en telegrafledning og forestille sig, hvad man ville opleve der. Det kan meget vel have fået ham til at tænke fantasifuldt om at følge med en lysbølge," siger Richard Staley. 

"Han fastholdt sine tankeeksperimenter i mange år. Du ser dem ikke altid i det tekniske arbejde, de er fuldstændig transformeret til matematisk sprog. Men du kan se, at tankeeksperimenterne blev matematiske udtryk som guidede hans udforskning af fysiske relationer." 

At tænke på tværs af bokse 

En anden ting, der er forbundet med Einstein, er evnen til at tænke uden for boksen. Men det er kun delvist sandt, mener Richard Staley. 

"Det er meget mere korrekt at sige, at Einstein tænkte konsekvent inden for adskillige forskellige bokse samtidig," siger han. 

"Han forstod elektromagnetisk teori, termodynamik og mekanik, og han så både begrænsningerne ved hver enkelt tilgang og gnidningerne mellem dem meget tydeligere end andre gjorde. Han tænkte på tværs af discipliner. Sammenlignet med andre i hans samtid kan man se, at det var vanskeligt at lave disse tankespring." 

En af udfordringerne var håbet om en ny elektromagnetisk verdensopfattelse, der var ved at få meget medvind. 

"Mange så, at elektroner fik masse, når de bevægede sig. Og hvis det var sandt, kunne man måske forklare både masse og tyngdekraft gennem bevægelsen af disse ladede partikler. Det ville forene fysikken," siger Richard Staley. 

"Einstein kunne se begrænsningerne i den elektromagnetiske teori, men brugte den til at udvikle relativitet og det ledte ham til at en ny og mere generel relation mellem masse og energi. Evnen til at se mere af rammeværket på én gang var karakteristisk for ham." 

Uafhængig, men ikke alene 

Da Einstein var 15 år, flyttede hans familie fra München til Norditalien og efterlod den unge Albert, som skulle færdiggøre sin skole. 

"Han lærte som ung at være uafhængig, men han var ikke alene. Hans matematiklærere på skolen sagde, at han var klar til at begynde på universitetet, selvom han var tre år yngre. Senere fik han flere vigtige mentorer, ikke mindst Max Planck, som støttede ham," siger Richard Staley. 

"Han havde virkelig stærk støtte hele vejen, og der var altid nogen, der så værdien i det, han gjorde. Og det har været vigtigt. For Einstein var også altid kontroversiel, og ligesom han altid havde folk, der støttede ham, så var der især senere også folk, der hadede ham og det, han repræsenterede." 

Modig i modvind 

Netop hans mod til at være kontroversiel - både med sin videnskab og sin politik - er ifølge Richard Staley en af de definerende karaktertræk ved Albert Einstein. I begge tilfælde havde han evnen til at se svagheder i de underliggende antagelser, og han var ikke bange for at udfordre dem. 

"Han gik igennem første verdenskrig som pacifist og internationalist, og det var på den tid en meget kontroversiel holdning. Samtidig var han jøde og zionist, hvilket fik folk i mellemkrigstidens Tyskland til at udtrykke, at de respekterede videnskabsmanden Einstein og hadede Einstein som politisk figur," siger Richard Staley. 

"Einstein forsøgte selv at adskille politik og videnskab, men han var også villig til at handle politisk og bruge pressen og sin berømmelse til det. Og det inspirerede kritik." 

Evnen til at se mere af rammeværket på én gang var karakteristisk for Einstein 

Trods intens modstand lykkedes det Einstein at overbevise selv nogle af de mest signifikante skeptikere. 

"Et godt og overraskende eksempel på det er Paul Ehrenfest, der meget tidligt hadede Einsteins tilgang og beskrev hans arbejde som forfærdeligt i korrespondance med andre kollegaer. Men han endte med at blive en af Einstieins gode venner og støtter," siger Richard Staley. 

"Det er meget sigende om udfordringen ved at acceptere Einsteins ideer. De var modige, og de udfordrede grænserne for, hvad folk var klar til at se og forstå. I sidste ende fik de magt, fordi han kunne vise, at de virkede."