Ny forskning viser danske universitetsunderviseres frygtscenarier

Omkring to ud af tre universitetsundervisere er ikke interesseret i en fremtid, hvor Ai skal løfte arbejdet med at forberede og sågar foretage undervisning af studerende. Men størstedel af underviserne forventer, at det kommer til at ske.

Det viser forskning fra Københavns Universitet, der med en omfattende survey har kortlagt, hvordan universitetsundervisere på Danmarks største universitet ser fremtiden folde sig ud.

Blandt otte forskellige fremtidstendenser, som universitetsunderviserne er blevet præsenteret for, er AI-drevet undervisning blandt de mindst attraktive. Mindst populær er udsigten til, at uddannelse bliver en markedsydelse, som universiteter i stigende grad skal konkurrere med private aktører om at levere.  Også denne trend ser over halvdelen af respondenterne som en realistisk udvikling.

Og det er noget, som bør få alle i sektoren til at stoppe op, mener Danielle Hagood, der er postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik og en af forfatterne bag studiet.

“Alle ledende personer på danske universiteter, bør kigge på de her fremtidsscenarier og spørge sig selv - er det dem vi arbejder hen i mod? Er det dem vi ønsker? For det er de her scenarier, som underviserne ser for sig.”

Universitetsunderviserens forventninger betyder ikke nødvendigvis, at det rent faktisk kommer til at ske, eller at deres ønsker nødvendigvis er de korrekte, understreger Danielle Hagood.

“Men det her kalder i høj grad på en samtale, så universiteter forstår, hvorfor undervisere har de her forventninger. Og hvad der skal ændres, hvis vi er på vej i en retning, vi ikke ønsker.” 

Tech-skepsis fra erfaring

Svarene fra universitetsunderviserne er afgivet kort inden mainstream generativ AI for alvor tog fart i form af ChatGPT. Men ifølge Danielle Hagood skal man ikke forvente, at undervisere i dag ville være mere venligt stemt over for teknologien.

“Det er tydeligt at se, at underviserne ikke ønsker det, men at de ser med resignation på AI som noget der kommer buldrende,” siger hun.

“Når teknologi implementeres i uddannelsessektoren ser vi typisk en cyklus, der starter med stor begejstring og ender med frustration. Hvis man har set det nok gang, så kommer der nemt en valid reaktion, hvor undervisere ikke forventer et bedre resultat næste gang.”

Den teknologiske udvikling hænger uløseligt sammen med frygten for at universitetet bliver reduceret til endnu en bod på markedet for uddannelse.

“Virksomheder vil bruge AI til at forbedre produktiviteten og profit. Men det er jo ikke de vigtigste mål for universitetet,” siger Danielle Hagood.

“Vi er nødt til at spørge, hvordan er AI nyttigt for uddannelsesmæssige mål? Lad os ikke tage AI i brug bare fordi andre industrier gør det, medmindre det hjælper lærere og elever.”

Ønskescenarier holder fast i kernen

Trods AI-leverandørernes skåltaler er det stadig et åbent spørgsmål, om AI kommer til at ændre grundlæggende på undervisning. Og undersøgelsen viser da også, at underviserne har en tro på, at universitets kerneopgave i forhold til at ruste studerende, vil være uændret.

Blandt de fremtidsscenarier, der både ses som eftertragtet og realistisk findes blandt andet, at universitet fortsat skal bevare udvikling af studerende kritiske sans som et centralt mål for uddannelsen.

Virksomheder vil bruge AI til at forbedre produktiviteten og profit. Men det er jo ikke de vigtigste mål for universitetet.

Undervisernes forhold til teknologi er bestemt heller ikke sort-hvidt. Fx er langt størstedelen positive over for at inkorporere data science i flere kurser og forbedre de digitale værktøjer, som studerende bruger.

Også disse ønskescenarier bør få et ekstra kig fra alle, der arbejder med universitetsundervisning, påpeger Danielle Hagood.

“Universiteter må overveje, om der er punkter, hvor de arbejder i en retning, der går imod undervisernes drømmescenarier. Og hvis det er tilfældet, så er det klart, at det kræver samtale og refleksion,” siger hun.