Gymnasieelever i kemi oplever ikke at evner i laboratoriet tæller i bedømmelse

Gymnasielever der har valgt kemi er særlig glade for det praktiske laboratorietarbejde. Men når det kommer til at oplevelsen af, hvordan man er en god elev, ligger fokus på udenadslære og tavle-præstationer.

Det viser ny dansk forskning baseret på interviews og klasserumsobservationer med elever, der har tilvalgt kemi på B- og A-niveau i gymnasiet.

“For gymnasieeleverne er laboratoriet en enormt vigtig del af det, de holder af ved kemi. Men de oplever ikke at laboratoriearbejdet honoreres i bedømmelsen,” fortæller Jonas Niemann, ph.d.-studerende på Institut for Naturfagenes Didaktik og en af forfatterne bag det nye studie.

“Det er et problem, hvis vi gerne vil anerkende praktiske færdigheder i kemi. Kemi handler ikke kun om paratviden, men også om samarbejde, kreativitet og motoriske færdigheder. Men det oplever eleverne ikke,” siger Jonas Niemann.

Snæver forståelse

Konsekvensen af den oplevelse, som gymnasieeleverne sidder med, kan i sidste ende være, at de springer fra et fag, som de ellers holder af, siger Jonas Niemann.

“De elever, der oplever at blive anerkendt i klasseværelset, er også dem, der trives. Dem, der foretrækker det praktiske arbejde med kolber og pipetter, risikerer at få ikke en oplevelse af, at kemi er for dem.”

Det er en skam for både faget og eleverne selv, påpeger Jonas Niemann, fordi mange kemifaglige jobs netop indeholder meget praktisk arbejde.

“Vi kommer til at give de her elever en snæver forståelse, hvad kemi er og hvordan man er god til det. Det er vigtigt at lære fagsproget og at regne med korrekt antal betydende cifre, men hvis du skal arbejde fx som laborant, så kommer meget af din hverdag til at foregå i laboratoriet.”

Forene to verdner

Fra sin egen erfaring som kemilærer i gymnasiet ved Jonas Niemann, at rammerne for faget er med til at skabe fokus på den teoretiske del af kemi. 

“På STX-C-niveau har du et praktisk element i eksamen, men på alle øvrige niveauer og skoleformer laver en tør forsøgspræsentation i en teoretisk fokuseret eksamen. Og det kan ikke undgå at præge, hvad der lægges vægt på i undervisningen og hvad eleverne opfatte som vigtigt” siger Jonas Niemann.  

Praktiske elementer i eksamensituationer kendes også i dag fra den fælles naturfagsprøve i folkeskolen samt fra fysik på B- og A-niveau. Særligt forholdet at prøveformen findes i fysik i gymnasiet og ikke kemi står i kontrast til elevernes oplevelse af fagene.

“Når eleverne beskriver fagene, spiller eksperimenter en central rolle i deres opfattelse af essensen af kemi. Forsøg beskrives som ægte, som noget der skaber konkret forståelse af abstrakt teorier og noget der forbinder skolelæring til relevant viden i samfundet,” fortæller Jonas Niemann.  

“Med det politiske fokus på praksisfaglighed, er kemi virkelig værd at se på. Her har du et akademisk fag, der har en indbygget praksisfaglighed, som ikke anerkendes så meget som den typiske skolepræstation.”

Dem, der foretrækker det praktiske arbejde med kolber og pipetter, risikerer at få ikke en oplevelse af, at kemi er for dem.

Selv uden systemiske ændringer kan man som lærer arbejde med at gøre det tydeligt for elever, at laboratorie-færdigheder er en væsentlig del af kemi, mener Jonas Niemann.

“Det her studie viser, at elever automatisk tænker klasseværelset som et bedømmelsesrum, men det er laboratoriet de holder af. Vi kan som lærere arbejde didaktisk med at forene de to verdener for vores elever samt at gøre det tydeligt for eleverne at deres praksisfaglighed også reflekteres i deres årskarakter”