Ny professor: Vi skal gentænke måden, vi uddanner gymnasielærere på 

Der er alt for få naturvidenskabelige studerende, der sigter efter at blive gymnasielærere. Og de, der tager jobbet, misser muligheden for at blive uddannet optimalt til det.   

Sådan lyder vurderingen fra Lene Møller Madsen, nytiltrådt professor i naturfagsdidaktik med særlig fokus på gymnasieområdet ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.  

“Vores gymnasielæreruddannelse har brug for at blive revitaliseret,” siger hun.  

“Vi har 35 studerende på vores didaktiske grundkursus, hvor vi plejede at have 80-90 studerende. Og der er så godt som ingen studerende, der vælger gymnasiespecialiseringen på SCIENCE. Det kommer til at give problemer med hele fødekæden af naturfaglige kandidater på den lange bane. Vi kan se konsekvenserne for et gymnasiefag som naturgeografi, der flere steder bliver nedlagt på gymnasierne, fordi man mangler undervisere.” 

Spildt mulighed 

Der har i mange år været mangel på gymnasielærere inden for naturvidenskabelige fag og matematik. Mange af dem, der bliver gymnasielærere, har typisk brugt fem år på at læse deres fag, og ikke skænket undervisningen mange tanker, fortæller Lene Møller Madsen.  

“Det er først, når de står ude i klassen, at de skal i gang med at gentænke deres fag og lave den didaktiske transposition fra videnskabsfag til undervisningsfag,” siger hun.  

Derfor må mange nye gymnasielærere tilbage til universitetet og læse de supplerende kurser, de ikke tog, før kandidaten blev gjort færdig. Og det er uhensigtsmæssigt, for der er et stort potentiale i at studerende bliver introduceret for fagdidaktikken samtidig med at de læser deres fag, forklarer Lene Møller Madsen.  

“På den måde begynder studerende tidligt at tænke på deres fag som et undervisningsfag. De får en langt større forståelse af, hvordan man lærer noget, hvordan man motiverer elever i netop deres fag. Hvad er særlig svært i fysik? Hvad er den specielle udfordring for kemi? Og hvordan kan vi løse det gennem den måde vi tilrettelægger undervisning på? Alle de spørgsmål kan vi arbejde med dem om, hvis de læser fagdidaktikken, mens de er på universitetet,” siger Lene Møller Madsen.  

“Det er en spildt mulighed. Hvis vi kan integrere fagdidaktikken samtidig med det faglige, så kan vi sende langt bedre gymnasielærere ud i verden.”  

Kulturen spænder ben  

En af de forhold, der spænder ben for flere studerende på gymnasiespecialiseringen er kultur, fortæller Lene Møller Madsen.  

“Vi lavede et studie blandt kemistuderende, hvor vi kunne se, at flere var interesseret i at blive gymnasielærere, da de startede. Men den lyst forsvandt jo længere tid de gik på deres studie,” fortæller Lene Møller Madsen.  

“Der er meget lidt plads til gymnasiefokusering på universitetet fordi kulturen er meget forskningsorienteret, og gymnasielærer er noget, “man altid kan blive”. Så vi kan se, at kulturen modarbejder dem, der har interessen.” 

Effekten er, at studerende ender med at føle sig alene med ideen om at blive gymnasielærer. Og dem, der endelig vælger gymnasiespecialiseringen og tager grundkurset – efter halvandet år på studiet – bliver overraskede over at møde andre, som har den samme plan som dem, fortæller Lene Møller Madsen.  

“Vi skal have værdien tilbage i det at blive gymnasielærer. Vi skal tænke på det som en profession med både fagligt og fagdidaktisk indhold, og ikke en plan b efter at man har opgivet en forskerkarriere.” 

Lene Møller Madsen holder tiltrædelsesforelæsning d. 20 september.