Ny adjunkt: Det sanselige kan bringe os i kontakt med det, vi ellers ikke forstår 

Mider, mugne lydruller og østershatte kultiveret i gamle medicinske bøger var alle en levende del af den eksperimentelle udstilling The Living Room, som indtil sidste år kunne opleves på Medicinsk Museion. 

Ideen til udstillingen var at skabe en samling, der levede og forfaldt for øjnene af publikum, fortæller Martin Grünfeld, der er ny adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik. 

“Vi har en meget tekstbaseret kultur ikke mindst inden for videnskabsformidling,” fortæller han.  

“Man kan hurtigt glemme lyde, berøring og lugt. Jeg er meget interesseret i, hvordan det sanselige kan bruges til at bringe os i forbindelse med en stadig mere kompleks verden.” 

I samarbejde med svampe og mug 

I kælderudstillingen, der kørte i to år, blev publikum inviteret til at pille ved genstande i forfald og lytte til metaboliske nedbrydningsprocesser.  

“Metaboliske processer er komplekse, foranderlige og flyvske, men de er også langsomme. Vi var nødt til at overveje, hvordan man kunne formidle dem til et publikum, der kun er i udstillingen i kort tid,” forklarer Martin Grünfeld.  

I hvad Martin Grünfeld beskriver som et samarbejde mellem konservatorer, kuratorer, kunstnere, forskere og andre organismer – som svampe og voksmøllelarver - fik forskeren skabt et rum, der lod publikum opleve det konstante forfald, der truer en museumssamling.  

“For mig handler formidling virkelig meget om processer. Det handler ikke så meget om det produkt, der kommer ud til sidst. Det handler mere om, hvordan man kan lave ting sammen og få indsigter sammen,” forklarer han.  

“Engagementet med publikum gør også forskningen bedre. Jeg startede med at teoretisere meget, men udstillingen påvirkede samtidig min forskning på uvurderlige måder. Det gav helt andre indsigter.”  

Nye strenge 

Som en del af forskningsgruppen Science Communication skal Martin Grünfeld blandt andet være med til at forske i nye måder at formidle bæredygtighed på. Og det er lige præcis et felt, der har brug for fokus på sanserne, vurderer han.  

“Min opfattelse er, at videnskabsformidling længe har tænkt i form af overførsel af viden til en modtager. Hvis man ser på fx klimavidenskab, kan vi se, at der er viden og at den faktisk også bliver formidlet gennem medierne. Men stadigvæk er der mange, der ikke tager det ind,” siger Martin Grünfeld.  

“Derfor tror jeg, det er vigtigt at arbejde med kunstbaseret praksis, på en måde, der kan åbne de her spørgsmål på andre måder. Det er her det processuelle og det æstetiske kommer ind. For mig handler det om at få nogle nye strenge at spille på.” 

Æstetikkens og sansernes begrænsninger 

På linje med de metaboliske processer, der blev præsenteret i The Living Room, rummer bæredygtighed nogle tidshorisonter, der er svære at tage ind blot ved at læse om nedbrydningstid på plastik.  

“Jeg er nysgerrig efter at se, hvad sker der, hvis nogle af vores ideer om bæredygtighed skifter form. Hvis vi i stedet for at liste en række råd om affaldssortering fx kunne høre lyden af kompostering,“ siger Martin Grünfeld 

Omvendt er han også interesseret i begrænsningerne for ideen om at satse på sanser og æstetik i en tid, hvor klimadebatten er meget polariseret.  

Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke skaber en kommunikation, der er mere ekskluderende, end hvad vi allerede har

“Der er jo mennesker, der under deres sommerferie i Sydeuropa har oplevet klimaforandringer fx skovbrande eller oversvømmelser meget tæt på. Jeg er ikke sikker på, at det rent faktisk har ændret deres adfærd. Men jeg tror, at det er et forsøg eller to værd at fokusere på det processuelle og på den fælles oplevelse, hvis man fx skal engagere en klimaskeptiker,” siger han. 

“Et andet forhold, vi skal holde for øje, er, om vi i arbejdet med kunst og med museer kommer til at begrænse vidensformidlingen til folk, der er interesseret i kunst og museer. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke skaber en kommunikation, der er mere ekskluderende, end hvad vi allerede har.”