Ordbog for kropslig tænkning: Vi ved det virker, men vi mangler sproget 

At rollespille som celledele, rotere som himmellegemer eller gestikulere i takt med sine pointer er alle måder at bruge kroppen til at forstå verden på. Det er greb som mange lærere allerede bruger intuitivt, men som kan være svære at sætte præcise ord på.  

“En af udfordringerne med kropslig kognition (engelsk “embodied cognition”)  er, at det udspringer fra forskning i kognitionsvidenskab, og det kan være ret abstrakt,” fortæller Magdalena Kersting, adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik.  

Netværksgruppen SENSES, der består af lærere og forskere i didaktik, er derfor gået i gang med at finde de rigtige ord for, hvad kroppen kan i læringssituationer. 

“Vi har blandt andet som mål at sammensætte en ordbog over begreber – ikke som en simpel oversættelse fra neurokognitionsvidenskaben, men i samarbejde med lærere for at finde et fælles sprog,” siger Magdalena Kersting. 

"Kropslig læring er en ny læringsteori som giver en mere holistisk måde at forstå læring, som også er på linje med vores nyeste viden om samspillet mellem hjernen og kroppen. Vores håb er, at en ordbog kan hjælpe med udbrede forståelsen af, hvad det betyder for læring og undervisningen at tage kroppen med i ligningen.” 

SENSES (Science Education Network for Supporting Embodied Sense-Making) er en del af forskningsprogrammet for undervisning i science og matematik i gymnasiet.  

Ingen revolution 

Selvom kropslig læring kan forstås som nyt paradigme for at hvad det vil sige at lære og undervise, så hiver det på ingen måder tæppet væk under eksisterende praksis, understreger Magdalena Kersting.  

“Vi ved at mange lærere allerede gør brug af kroppen i deres undervisning. Måske fordi de har gode erfaringer med bevægelser, rollespil eller kropslige metaforer. Måske fordi det intuitivt giver mening for dem.” 

Målet for SENSES er derfor ikke at revolutionere undervisningen, men at gøre det nemmere at udnytte og få øje på, hvornår kroppen med fordel kan inddrages og hvordan. 

“Det handler om at gøre det eksplicit, så man som underviser kan se, hvorfor kropslighed virker godt i en aktivitet, eller hvornår det måske ikke bidrager,” siger Magdalena Kersting.  

Kropslighed er nemlig ingen hellig gral. 

“Vi har fx alle en meget kropslig oplevelse af tyngdekraft, som noget, der holder os nede. Men den forståelse hjælper os ikke nødvendigvis med at forstå tyngdekraft som effekten af kurvet rumtid, sådan som den generelle relativitetsteori beskriver den,” siger Magdalena Kersting.  

“Derfor har vi brug for at gøre kropslighed til et værktøj, som vi kan bruge, når det giver mening.” 

Principper for kropslighed

På den seneste workshop i SENSES-netværket har lærere og forskere sammen brainstorme over hvilke særlige naturvidenskabelige begreber, der er svære at få eleverne til at forstå - samt hvilke aktiviteter, som lærerne brugte til at undervise i dem.  

“Sammen fik vi identificeret mange af de dele af aktiviteterne, der udnyttede kropslighed. På den måde er det i høj grad en samskabelse mellem lærere og forskere, hvor vi sammen forsøger at reflektere over vores praksis og hvordan vi kan gøre det bedre” siger Magdalena Kersting.  

“Det er væsentligt anderledes end at holde et kursus for undervisere. Vi stoler på processen og tror på, at der vil komme noget godt ud af en gruppe professionelle med forskellige baggrunde, der arbejder sammen om et fælles mål.” 

På sigt skal det fælles arbejde munde ud i nogle design principper for brugen af kropslighed – fx at det kropslige element skal have noget at gøre, med det man skal lære.  

“Det er sikkert helt fint at løse en ligning og så lave en sprællemand. Men indtil videre tyder det på, at kropslighed virkelig kan hjælpe læring, når der er kongruens - altså en tæt kobling mellem stoffet og bevægelsen.” 

SENSES-netværket forsætter arbejdet i det nye år. Hvis man er interesseret i, hvad gruppen indtil nu har fundet frem til, kan man høre om det på INDsigt-seminar d. 4. december. Du finder hele ordbogen over kropslig læring her.