Nyt projekt skal vise vejen til ægte interdisciplinær forskning
Verden kalder på interdisciplinære løsninger, men systemerne omkring forskning modarbejder samarbejde mellem discipliner. Det skal nyt projekt være med til at ændre.
Som en del af et storstilet interdisciplinært forskningsprojekt, får en ny ph.d.-studerende mulighed for at undersøge, hvordan vi lykkes med at skabe ægte interdisciplinær forskning.
Sammen med DTU har Københavns Universitet modtaget omkring 50 millioner kroner i støtte fra det europæiske forskningsprogram Marie S. Curie til at delfinansiere 66 tværfaglige ph.d.-stillinger i det nye INTERACT program. Programmet skal over de næste fem år finde interdisciplinære løsninger på nogle af verdens største sundhedsproblemer.
En af de nye ph.d.-studerende skal som noget særligt bedrive følgeforskning på selve programmet.
“Det er unikt at få mulighed for at følge så stort et projekt,” siger tenure track adjunkt Katrine Ellemose Lindvig, der bliver vejleder for ph.d.-projektet.
De 66 ph.d.-projekter kommer til at koble et væld af discipliner, emner, metoder og vejledere. Projektet kan på den måde give et helt særligt indblik i muligheder og udfordringer ved interdisciplinære forskeruddannelser, og hvordan vi får tværgående forskning til at fungere, pointerer Katrine Ellemose Lindvig.
“Hidtil har størstedelen af forskningen på det her område været enkeltstående cases. At lave følgeforskning på et program i denne her skala kan give os helt nye blik på, hvordan vi strukturerer forskning i fremtiden.”
Nødvendigt for nye gennembrud
Forskning på tværs af discipliner er nødvendig for at skabe nye videnskabelige gennembrud, siger Katrine Ellemose Lindvig.
“Vi har efterhånden nået grænserne for, hvad de enkelte discipliner kan gøre, og der, hvor vi i dag ser gennembrud, er ofte i yderkanterne,” forklarer hun.
“Historisk har vi efter alle kriser set en opblomstring af interdisciplinær viden, fordi der har været behov for det. Når der virkelige er et problem, vi skal løse, så kan vi samle kræfterne mod et fælles mål. Men generelt gør infrastrukturen det ikke nemt og derfor sker interdisciplinær forskning meget ofte ad hoc.”
Nogle af problemerne er kendte. For eksempel er det både sværere at blive fastansat og at få udgivet forskning, når man arbejder på tværs. Andre spørgsmål er stadig ubesvarede.
“Hvordan håndterer vi at vejlede på tværs? Hvordan orienterer forskerne sig mod forskellige forskningsmiljøer? Hvordan skaber vi ægte interdisciplinære ph.d.er, der er integreret i flere miljøer samtidig, og hvordan kan vi støtte det på institutniveau,” siger Katrine Ellemose Lindvig.
“Målet er at få viden om, hvordan vi skaber den fysiske og kollaborative infrastruktur, der giver de nye løsninger, verden har brug for.”
Observere eget miljø
Den rigtige kandidat til ph.d.-stillingen kan komme med alle mulige faglige baggrunde, men bør være interesseret i universitetsuddannelse, etnografisk følgeforskning og generelt have erfaring med kvalitative metoder. Og så skal man være komfortabel med at observere et miljø, man selv er en del af, siger Katrine Ellemose Lindvig.
“Man kommer til at være ph.d.-studerende og observere andre ph.d.-studerende. Man skal kigge på hvordan samarbejdet fungerer i et miljø, som også har betydning for en selv,” siger hun.
“Man skal kunne håndtere, at man er betalt af programmet, og er ph.d.-studerende i den kohorte af ph.d.-studerende, man undersøger.”
Det er unikt at få mulighed for at følge så stort et projekt.
Endelig skal kandidaten have en international profil. Ansøgere skal have arbejdet uden for Danmark i mindst to af de sidste tre år for at komme i betragtning.
Målet og metoden for projektet ligger fast. Men derudover er programmet stort og giver mange muligheder for at man som ph.d.-studerende selv kan tilpasse projektet efter interesse, understreger Katrine Ellemose Lindvig.
Kandidaten bliver på Institut for Naturfagenes Didaktik både en del af et større projekt, som undersøger interdisciplinær forskning, og en del af en forskningsgruppe, der arbejder med uddannelse på universitetsniveau.