Astrid: Jeg ville have et job, hvor jeg ikke skulle sidde stille
Som en del af sit bachelor-projekt mødte Astrid Saxbeck Larsen gymnasielærere, der brændte for deres fag, var enormt kreative og arbejdede sammen på tværs. Nu underviser hun selv i naturgeografi og dansk.
Astrid Saxbeck Larsen har arbejdet i flere år som folkeskolevikar. Men det var jobbet på en restaurant, der fik hende ind i en stilling som gymnasielærer.
“Jeg fandt jeg frem til, at jeg gerne ville have et job, hvor man ikke sidder stille og hvor man har kontakt til andre mennesker,” fortæller hun.
“Mange af mine medstuderende vil gerne arbejde i rådgivende virksomheder som COWI eller lignende. Og det kunne jeg ikke se for mig. Jeg har ikke lyst til at sidde i et kontorlandskab og lave en plan, som man ikke ser resultatet af før mange år senere.”
Umiddelbart efter bacheloren havde Astrid Saxbeck Larsen en dårlig aften med sure gæster på restauranten. Samme aften klikkede hun sig ind på Gymnasiejobs.dk.
“Jeg så en vikarstilling, der havde ansøgningsfrist dagen efter. Den fik jeg.”
Vil du være gymnasielærer?
For at blive gymnasielærer skal du gennemføre en kandidatuddannelse, helst med to fag, som begge giver dig kompetencer til at undervise på et gymnasium.
Du starter med at søge om optagelse på én bacheloruddannelse og senere vælge gymnasiesidefag.
Som færdig kandidat fra KU skal du søge ansættelse ved en gymnasial uddannelse og gennemføre pædagogikum inden for det første år for at opnå pædagogisk kompetence.
To minutter i deadline
Astrid Saxbeck Larsen er geograf i hjertet og havde heller ingen planer om at tage et sidefag. Men da den sidste påmindelses-mail landede i indbakken, var hun på ferie med sin svigerinde, der er uddannet gymnasielærer.
“Vi kom til at tale om, hvor fedt det kunne være at undervise. Og derfra tog jeg en hurtig beslutning om at søge det to minutter i deadline,” fortæller Astrid Saxbeck Larsen
“Jeg valgte dansk som sidefag, fordi jeg tænkte, at selv hvis jeg ikke skulle være gymnasielærer, så kunne det stadig være relevant, hvis jeg fx skulle formidle på et museum.“
At se hvordan, ens liv kan være
Da bacheloren skulle skrives, var Astrid Saxbeck Larsen kommet et semester bagefter sin studiegruppe, og stod derfor til at skulle skrive en opgave alene.
“Det virkede uoverskueligt at lave et geografi-projekt hvor jeg skulle ud og grave i jorden alene. Men jeg havde haft bachelorfaget i didaktik, og jeg synes det var enormt spændende,” fortæller hun.
På det tidspunkt var der lige kommet ændringer i gymnasiernes læreplaner, og med dem kom kravet om 20 procent eksperimentel undervisning, og Astrid Saxbeck Larsen satte sig for at undersøge, hvordan gymnasielærerne tog imod det.
“Jeg var rundt på forskellige gymnasier og interviewede lærere i store og små faggrupper, og det var sindssygt fedt. De lærere jeg mødte, brændte virkelig for deres fag, var enormt kreative og arbejdede sammen på tværs,” fortæller hun.
“Det er noget jeg uden tvivl kan anbefale andre og gøre. Det gav rigtig meget at snakke med dem, se de forskellige skoler og lærerværelser og forestille sig, hvordan ens liv kan være.”
Speciale om egne elever
Jobbet, der kom ud af den dårlige aften på restauranten, var på Gefion Gymnasium, hvor Astrid Saxbeck Larsen havde en 40 procent stilling som årsvikar, mens hun tog sin kandidat.
“Jeg ville rigtig gerne have et job der, når jeg blev færdig. Så jeg tænkte på, hvordan kunne jeg lave et speciale, som kunne hjælpe mig med at få det,” fortæller hun.
De lærere jeg mødte, brændte virkelig for deres fag, var enormt kreative og arbejdede sammen på tværs.
På gymnasiets gange havde Astrid Saxbeck Larsen hørt om et projekt, der gik ud på at gøre gymnasieskoler mere bæredygtige med hjælp fra en ekstern konsulent.
“Jeg tænkte, det var en mulighed for at vise, hvad naturgeografi dur til. Der er mange, der ikke ved så meget om naturgeografi, men bæredygtighed fylder rigtig meget. Derfor tænkte jeg, at det her projekt skal ned i klasselokalet,” fortæller hun.
“Så jeg kontaktede konsulenten og lavede noget undervisning på baggrund af det projekt. Det betød også at jeg kunne skrive speciale om mine egne elever, hvilket var dejligt let.”
Tryghed i stoffet
I dag er Astrid Saxbeck Larsen færdiguddannet og fastansat, og rollen som underviser begynder at virke mere naturlig, fortæller hun.
“I starten var det angstprovokerende, hvor meget man arbejder alene. Der er jo ikke nogen der opdager, hvis man lærer dem noget forkert. Hvem ved om jeg selv har misforstået, hvad et frontsystem er,” siger Astrid Saxbeck Larsen.
“Nu kører jeg materiale i geografi for syvende gang, så nu er jeg faldet til i det. Nu skal jeg bare have den samme rutine i dansk.”
Astrid Saxbeck Larsen er ikke sikker på, at hun fortsætter som gymnasielærer hele karrieren.
“Jeg leger med tanken om at blive rektor eller om at lave formidling i en helt anden sammenhæng som fx på Experimentariet,” siger hun.
“Men lige nu glæder jeg til at have nogle år, hvor jeg kan undervise i materiale, som jeg er tryg ved, og derfor kan lave det endnu federe end det allerede er.”