Hans: Det har givet mig et meget rigere perspektiv på min disciplin

Abstrakte begreber som krum rumtid og vektorer i Hilbert rum er uvurderlige for vores fysiske forståelse. Men sammenholdt med hverdagsobjekter er deres eksistens, eller mangel på samme, svær at vurdere. Så ”findes” disse objekter? Hvad indebærer en sådan afgørelse? Og er det overhovedet relevant for vores videnskabelige arbejde?

For Hans Michael Christensen forekom det, at videnskabens svar på de spørgsmål ofte er en anelse naive.

“Jeg følte, at der var åbenlyse spørgsmål at stille om, hvordan vores matematiske formalisme forbinder over til vores generelle forståelse af, hvad vi antager som viden,” fortæller han.

I sit PUK-projekt skrev Hans Michael Christensen en kritisk analyse af bogen “Resisting scientific realism”, hvori forfatter K. Brad Wray blandt andet pointerer, at en række videnskabelige teorier, der tidligere blev anset som sande, i dag bærer samme videnskabelige vægt som astrologien. Og det samme kan ske med de teorier, vi i dag betragter som korrekte, argumenterer Wray.

“Jeg ville gerne arbejde med en kobling mellem abstrakt formalisme og vores forståelse af, hvad vi accepterer som værende rigtigt eller sandt. Der virkede det for mig som om, at videnskabsteoretikere udgjorde bindeleddet mellem de to, så derfor valgte jeg at skrive med dem.”

Perfekt balance

Det var ikke nødvendigt at komme med en færdigpakket projekt-ide, fortæller Hans Michael Christensen.

“Jeg kom og var lidt grøn,” siger han.

“Jeg sagde, jeg synes det I laver er spændende, og jeg fortalte lidt om, hvad jeg selv er interesseret i. De fortalte mig om debatten om realisme mod antirealisme, der er hot i feltet. De fortalte også, at hvis jeg skrev mig ind i det emne, ville jeg være inde i en diskussion, som mange er interesserede i. Og jeg oplevede også senere på konferencer, at jeg havde fået et helt begrebsbillede, som var utroligt nyttigt og spændende.”

Selvom den konkrete idé kom fra vejlederen, blev han på ingen måde påduttet et projekt, understreger Hans Michael Christensen, der nu læser sin kandidat i Fysik.

“Det var en dialog, og jeg synes egentlig, det var den perfekte balance mellem, at jeg var medbestemmende, men også fik at vide, hvad der var gavnligt, hvis jeg ville forsætte i den her retning. Jeg er jo ikke interesseret i at lave noget, som er fuldstændig irrelevant.”

Det brede perspektiv

For Hans Michael Christensen har PUK-opgaven været en vej til et rigere perspektiv på disciplinen.

“Jeg synes det var fedt at få lov til at dykke ned i nogle af de fundamentale spørgsmål om vores disciplin,” siger han.

“Jeg har en drøm om at fortsætte inden for videnskabsteori, og hvis det sker, så har projektet givet mig begyndelsen på et fundament. Men selv hvis jeg gør noget andet - bliver ansat som fysiker eller programmerer for en pensionskasse - kan jeg ikke se, at det på nogen måde kan blive en ulempe. Så lige meget hvor jeg ender ud henne, er jeg glad for at have gjort det.”

“Der er mange på Science, der stoler på validiteten af deres disciplin fuldstændig ubetinget, og det er ikke nødvendigvis der, jeg står. Ved at undersøge spørgsmål om validiteten og metoderne i matematik og fysik har jeg fået en mere nuanceret og filosofisk understøttet fascination af mit fag,” fortæller Hans Michael Christensen.

”Jeg var selv glad for at gå på STX, og savnede muligheden for at få et bredere perspektiv på min disciplin. Så hvis man vil indføre det brede perspektiv i sin disciplin og samtidig bevare sin faglighed, så synes jeg, at det er rigtig god mulighed at skrive et projekt hos IND.”

Styrker grundfagligheden

Hans Michael Christensen mener ikke, at hans fokus på videnskabsteorien på nogen måde taget noget væk fra hans tekniske viden, vurderer han.

“I VT-kurserne på Fysik er der ikke altid lige så god tid til at fordybe sig i de tekniske detaljer, som i andre kurser på fysik og matematik. Det skyldes i høj grad at kurset er pålagt at give en meget bred indføring i videnskabsteori, og derved ikke til fulde udnytter den høje fysiske og matematiske faglighed, der er at finde hos de ansatte på IND. Derfor kan jeg godt forstå, hvis man tænker at den videnskabsteoretiske vinkel ligger fra langt fra kernefagligheden,” siger Hans Michael Christensen.

“Men det er værd at bemærke, at der også er mulighed for at lave meget teknisk arbejde, hvis man har en videnskabsteoretisk tilgang,” fortæller han.

“I det projekt, jeg laver nu, dykker jeg ned i kvantemekanik og elektromagnetisme på en måde, som jeg aldrig har fået lov til i et andet fag. Så selvom det er et VT-projekt, så får jeg lov til at lege rundt med begreber på en måde, som jeg er sikker på, gør mig mindst lige så kompetent i min grundfaglighed som fysiker som et hvilket som helst andet projekt, jeg kunne have lavet.”