Mads: BA-projekt var en trædesten til at dyrke mødet mellem finans og filosofi 

Sandsynligheden for regn i morgen er 50 procent.  

Handler et udsagn som ovenstående om verden omkring os? Eller er det blot en måde at beskrive vores bedste gæt til hinanden? 

Hvis man arbejder med statistik, så er det et spørgsmål, man er nødt til at forholde sig til, siger Mads Fencker, der skrev sit bachelorprojekt i matematik om statistikkens videnskabsteori. 
 
“Der er to måder at forstå sandsynlighed på - som noget ude i verden, eller som noget ind i os,” forklarer han.  

“I den realistiske fortolkning siger sandsynlighed noget om, hvordan verden er. Hvis man taler om sandsynlighed for regn, så taler man måske om strukturen i vandmolekylerne i skyerne. Den mere konstruktivistiske tolkning siger, at sandsynligheden er en måde at udtrykke rationelle tanker fra mennesker. Det er altså vores bedste gæt på, hvorvidt det kommer til at regne.” 

Metode dikterer syn på sandsynlighed 

De to fortolkninger har praktisk betydning, for det er ikke alle statistiske metoder, der giver brugeren frihed til at vælge, hvordan sandsynlighed skal forstås, påpeger Mads Fencker. 

“Den klassiske statistik handler om forkastelse af hypoteser. Men vi siger aldrig noget om, hvilke hypoteser, vi så skal tro på. Og det er den klassiske statistiks største epistemiske problem. Bliver vi egentlig klogere af, at vi nu har forkastet én hypotese?” 

Over for den klassisk frekventistiske statistik står den bayesianske statistik, som i stedet går på at opdatere vores formodninger - altså hvor meget vi bør tro på en hypotese.  

“Hvor frekventisten mener, at en hypotese kun kan være sand eller falsk, ser bayesianeren en hypotese som noget, der har en sandsynlighed for at være sand,” siger Mads Fencker.  

“Det er meget tydeligt, at der her er en forskel i, hvordan man opfatter, hvad sandsynlighed er, og hvad sandsynlighed kan. For hvis sandsynlighed er noget, jeg kan tillægge hypoteser, så er sandsynligheder til en vis grad konstruerede. Det betyder, at baysianeren har nogle voldsommere ontologiske forpligtelser end frekventisten har,” forklarer han.   

I sidste ende betyder det, skriver Mads Fencker i sit bachelorprojekt, at bayesiansk statistik tvinger brugere til et konstruktivistisk syn på sandsynlighed, mens frekventisten ikke har samme forpligtelse på én bestemt ontologi. 

Finans og filosofi 

Mads Fencker blev grebet af statistikkens videnskabsteori på videnskabsteorikurset på matematik.  

“Jeg synes, jeg kunne fornemme, at der var nogle intuitioner om statistik, som bliver overført til fortolkningen af sandsynlighed uden at de to diskussioner 1:1 handler om det samme. Det var i virkeligheden den problemstilling, jeg gerne ville undersøge,” fortæller han.   

Efter tre år på filosofistudiet følte Mads Fencker sig godt klædt på til et projekt i matematikkens videnskabsteori og så samtidig en mulighed for at følge sin interesse for krydsfeltet mellem finans og filosofi.  

“Det er et område, hvor jeg synes, at der er folk, der har brug for hjælp. Jeg har været til flere oplæg om pengenes filosofi, hvor oplægsholdere var litterater eller sociologer – og altså hverken filosoffer eller matematikere. Jeg ville gerne sidde med den slags spørgsmål. Og dette projekt var lidt en trædesten i den retning.” 

Kunne have brugt vejleder bedre 

Mads Fencker tog fat i Mikkel Willum Johansen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, for at skitsere sine ideer til projektet.  

“Det er mit indtryk, er at de fleste vejledere på Naturfagenes Didaktik er meget åbne for at tale med studerende, hvis man har en idé, man gerne vil folde ud,“ siger Mads Fencker.  

Faktisk ville Mads Fencker ønske, at han hurtigere var blevet klar over, hvor meget hjælp der var at hente fra vejleder. 

“Da projektet først var i gang, kom det bag på mig, hvor meget vejledning, der egentlig var tilgængeligt. Der var som udgangspunkt et møde hver anden uge, og mit indtryk er, at hvis jeg havde haft brug for mere, så kunne jeg have fået det. Hvis jeg havde været mere klar over, hvor meget man har af løbende sparring, så tror jeg måske jeg kunne have brugt den bedre, end jeg gjorde.” 

Vanvittige konstruktioner 

Konklusionen på projektet blev ikke helt, som Mads Fencker i første omgang havde forestillet sig. Men til gengæld var der meget læring i projektet - også på den tekniske side af matematikken.  

“Jeg tænkte til at starte med over, om projektet ville blive matematisk nok, men det endte med at være rigeligt matematisk,” siger Mads Fencker.  

“Ofte ligger den spændende videnskabsteori i detaljen. Man er virkelig nødt til at pege på de vanvittige konstruktioner, vi laver i vores matematik, og på de antagelser, der er til stede om, hvad virkeligheden er. Og for at gøre det, er du nødt til at have alle de tekniske specifikationer med fra matematikken.”